Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 117

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 117
Viftbætir. FRÉTTIR. 119 þjóbverjar, einkum á NorSurþýzkalandi, leggja allan hug á þetta mál, og þeir ætla sér eigi afe skiljast fyrr vit), en þeir hafi fengib sigur í málinu. Austurríki er öllu deigara, og er þab vegna þess, aö þab getur ekki unnib neinn hag fyrir sig, hvernig sem fer, en getur búizt vib, afe Prússar vaxi af málinu, og mun þeim eigi mikib um þab gefib, því ekki er nú náúngans kærleikinn mikill. En ab öbru leyti er málib svo vinsælt á öllu þjóbverjalandi, ab Austur- ríkis stjórn þyrbi eigi ab vera því mótfallin, ab þab næbi fram ab ganga, ])ó hún gjarna vildi, og svo í annan stab, þá þykir henni sem öllum öbrum þab eigi mebalsneipa vera, ef allt þjóbverjaland, „fóburlandib mikla”, er þjóbverjar svo fagurlega kenna þab, skyldi fara halloka fyrir Dönum ab svo gjörfu máli. Fátt vitum vér ab segja um fiskimál Frakka á Dýrafirbi. Um þab leyti sem Napóleon kom til Kaupmannahafnar úr norburfor sinni og nokkru fyrr, mun svo hafa verib, ab Dotézac, erindreki Frakka hér í bænum, hafi lagt ab dönsku stjórninni meb ab fá leyfi til ab hafa fiskiver á Dýrafirbi. Munu Frakkar hafa ætlab, ab mál þetta yrbi aubsóttara og minni vandkvæbum bundib, en síbar gaf raun vitni, því þeir munu hafa hugsab, ab landib væri eigin- lega allt saman konúngs eign, og er þab ekki svo undarlegt, því Danir hafa fram á þenna dag annabhvort kallab landib nýlendu, ebur þá talib þab meb nýlendum sínum, í öllum samníngum vib önnur ríki. Vér vitum eigi hverju stjórnin hefir svarab, en líklegt er og telja má þab sjálfsagt, ab hún hafi eigi þótzt eiga vald á ab rába málinu til lykta ab fornspurbu alþíngi, því þótt alj)íngi 1855 meb 20 atkvæbum áliti, ab málib (lkæmi þínginu ekki vib”, eba fiskiver þab, sem um var ab ræba ab stofnab yrbi á Dýrafirbi, snerti á engan hátt eignarréttindi landsmanna, né kæmi í bága vib lög þau, er nú gilda um fiskveibar útlendra manna kríngum landib, þá mun þó óhætt ab ætla dönsku stjórninni þá réttsýni og vizmuni, ab hún hafi fullkomlega fundib, ab málib bæri undir al|)íng og ætti ab ræbast þar ábur en hún semdi um þab vib Frakka stjórn. Enda mun ekkert ljósara, en mál þetta sé ab efninu til íslenzkt lög- gjafarmal, þótt mebferb þess á síban lúti ab samníngi milli Dana konúngs og Frakka keisara. Nú skulum vér minnast á annab mál, sem þessu er svo náskylt
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.