Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1865, Side 68

Skírnir - 01.01.1865, Side 68
68 FRJETTIR. Holland. a?) landÆ tæki vaxandi framfömm í öllum efnum, andlegum og veraldlegum. Sitt stefnumiS skyldi eigi aS síSur vera t>aS, sem a8 undanförnu, aÖ gjöra Hollendinga aS einni hini atgerfismestu þjóÖ í Noríurálfunni til þrótts og menningar. Fjárliagur Hollendinga er me8 svo vildu móti, a2> þeir verja af árstekjum ríkisins a<5 jafnaíi 11 milljónum gyllina til aS horga ríkisskuldir, og þetta ári8 ætla jþeir 21 milljón til járnbrauta. Fyrir Limhurg eru Hollendingar bandafjelagar þjóSverja, en hafa í hyggju aS leysa þaS land úr sambandinu, því þeim jþykir sjer ógreiSi einn aS allri sameign við þjóSverja, enda hafa þeir veriS l>eim meSallagi fyigisamir, t. d. 1 danska málinu. AS ætlan margra munu þeir vart gjalda samþykki til, aS Sljesvík verfti tekin í samhandslögin, utan Limburg ver2i sleppt vi8 þá. En meS því vería öll atkvæíi a8 fara, er nýtt land er tekiS í samhandib. S v i s s 1 a n (I. Hjer er þjóSeminu ferskipt, en trúin þrídeild, og eigi kyn þó stundum heri á milli; og vart myndi þetta ríki haldast saman, ef fylkin hef2i eigi svo mikiS frelsi og forræ2i um eigin mál, en víSa stendur svo á, a<5 þau eru sjer um þjóSerniS (t. d. Tessin hiS ítalska, Grauhiinden hi8 rómanska, en Frakkar eru helzt í Neuchatel, Genf og Yaadt). þar sem eitt fylki deilist milli þjóðerna, hryddir jafnan á áskilnaíi í flestum málum. Meginflokka deilir svo á um stjórnar og landshagsmál í öllum fylkjum á Svisslandi, a?> sumir vilja halda í gamla skipau og sjást fyrir um hreytingar, en öSrum þykir minnstu varSa þó henni sje brjálaS, ef til hóta horfir. þessir enir síSari eður hráíbótamenn hafa rá2i8 stjórn í Genfarfylki í langan tíma (sí2an 1846), þeir hafa ráSib margar umhætur en haldiS svo óspart á fjenu, aS fyrir fáum árum höfSu þeir hleypt fylkinu í stórskuldir (20 mill. franka), eSur svo a8 nam 99 ríkisdölum a<5 dönsku lagi fyrir nef hvert'. þá var helzta forsprakka hráSbóta manna, James Fazy, vísaS úr stjórninni, en sá kjörinn í hans staS er Callet de Yenel heitir. þessi maSur var í sumar eS var tekinn í samhandsráSiS, og varS nú aS kjósa ‘) íbúar fylkisins eru 80 þúsundir.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.