Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1865, Qupperneq 68

Skírnir - 01.01.1865, Qupperneq 68
68 FRJETTIR. Holland. a?) landÆ tæki vaxandi framfömm í öllum efnum, andlegum og veraldlegum. Sitt stefnumiS skyldi eigi aS síSur vera t>aS, sem a8 undanförnu, aÖ gjöra Hollendinga aS einni hini atgerfismestu þjóÖ í Noríurálfunni til þrótts og menningar. Fjárliagur Hollendinga er me8 svo vildu móti, a2> þeir verja af árstekjum ríkisins a<5 jafnaíi 11 milljónum gyllina til aS horga ríkisskuldir, og þetta ári8 ætla jþeir 21 milljón til járnbrauta. Fyrir Limhurg eru Hollendingar bandafjelagar þjóSverja, en hafa í hyggju aS leysa þaS land úr sambandinu, því þeim jþykir sjer ógreiSi einn aS allri sameign við þjóSverja, enda hafa þeir veriS l>eim meSallagi fyigisamir, t. d. 1 danska málinu. AS ætlan margra munu þeir vart gjalda samþykki til, aS Sljesvík verfti tekin í samhandslögin, utan Limburg ver2i sleppt vi8 þá. En meS því vería öll atkvæíi a8 fara, er nýtt land er tekiS í samhandib. S v i s s 1 a n (I. Hjer er þjóSeminu ferskipt, en trúin þrídeild, og eigi kyn þó stundum heri á milli; og vart myndi þetta ríki haldast saman, ef fylkin hef2i eigi svo mikiS frelsi og forræ2i um eigin mál, en víSa stendur svo á, a<5 þau eru sjer um þjóSerniS (t. d. Tessin hiS ítalska, Grauhiinden hi8 rómanska, en Frakkar eru helzt í Neuchatel, Genf og Yaadt). þar sem eitt fylki deilist milli þjóðerna, hryddir jafnan á áskilnaíi í flestum málum. Meginflokka deilir svo á um stjórnar og landshagsmál í öllum fylkjum á Svisslandi, a?> sumir vilja halda í gamla skipau og sjást fyrir um hreytingar, en öSrum þykir minnstu varSa þó henni sje brjálaS, ef til hóta horfir. þessir enir síSari eður hráíbótamenn hafa rá2i8 stjórn í Genfarfylki í langan tíma (sí2an 1846), þeir hafa ráSib margar umhætur en haldiS svo óspart á fjenu, aS fyrir fáum árum höfSu þeir hleypt fylkinu í stórskuldir (20 mill. franka), eSur svo a8 nam 99 ríkisdölum a<5 dönsku lagi fyrir nef hvert'. þá var helzta forsprakka hráSbóta manna, James Fazy, vísaS úr stjórninni, en sá kjörinn í hans staS er Callet de Yenel heitir. þessi maSur var í sumar eS var tekinn í samhandsráSiS, og varS nú aS kjósa ‘) íbúar fylkisins eru 80 þúsundir.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.