Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1865, Qupperneq 130

Skírnir - 01.01.1865, Qupperneq 130
130 FKJETTIR. Svíþjóð og Noregur. sitt líf vi8 hins, ef í raunir ræki, þóttu nú framlögin verSa önnur af í(bræSrarikjanna” hálfu en vi8 var búizt. Skandíusinnar Jiurftu eigi a8 bi8a Stórþingistillaganna í danska málinu til ai5 sjá vott um fóstbræíralag Noríurlanda, því um þa8 fær hver sá fulla raun, er hyggur a8 því, hve skammt hefir áleiSis komizt í samneytinu e8a samvinnunni — því þegar háskólaritin eru frá skilin, sjáum vjer eigi hva8 til þess má telja a8 svo stöddu; en þa8 sem þó er mergur málsins, er eigi a8 eins samvörn í strí8i — hana má þiggja af hverjum er til fæst, ef á liggur — en þjó8asamlífi í blíSu og stríSu, tilbeining allra a8 sameiginlegum og þjóSlegum framförum. FóstbræSralag NorSurlanda er fagurt á a8 líta í huganum og stjórnar- samband þeirra eigi síSur, en þá væri þau betur komin undir einn konung og í bandalög me8 sambandsþingi, er samskipti og sam- vinna þeirra í andlegum og veraldlegum efnum væri orSin mun meiri en nú, e8a minna munaSi um landslög þeirra og allan þjóSar- brag. Norregsmenn vöktu upp aptur Skandíufjelag í fyrra vor í Kristjaníu, en þar þykir oss sem hugurinn hafi boriS frændur vora hálfa leiSina, er ummælin í reglugjörS fjelagsins lúta einkanlega a8 stjórnarsambandi ríkjanna. Svíar hafa líka stofna8 fjelag, er þeir kalla (iþjó8fjelagi8 norræna”, og eru þar oddvitar margir merkismenn Svía. í bá8um löndunum hafa fjelagsmenn einkum hreift því á fundum sínum, a8 la8a enar norrænu þjóSir hverja a8 annari me8 greiSari samgangi og samskiptum1). A8 margt þurfi umbóta í þessum efnum, en allt liggi þó eigi laust fyrir, má rá8a af einu dæmi: 1861 fór sendiboSi Dana því á flot vi8 stjórn Svíakonungs, a8 dönskum mönnum yr8i veittur bólfestu og atvinnurjettur í SvíþjóS meS sömu kjörum, er þarlandsmenn nyti, en þá skyldi sænskir þegnar gjör8ir jafnir inubornum mönnum í Danmörk. J>ó þa8 tæki stjórn Svía eigi skemmri tíma en þrjú ár a8 hugsa og rannsaka máli8, var8 ni8ursta8an sú, a8 hún þóttist eigi mega ganga a8 bo8inu; en ein af ástæ8um hennar f>eir hafa t. d. í bænarskrá til konungs nefnt bóka-og peninga-sendingar (ávisanir) meh póstum, og áskilda peningaupphæl) á ári vih hvern há- skóla til ab borga þeim mönnum, er kæmi frá einhverjum hinna af Norburlanda háskólunum til fyrirlestra um eitthvert fræþiefni.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.