Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1865, Qupperneq 135

Skírnir - 01.01.1865, Qupperneq 135
S'víþj<5ð og Noregur. FRJETTIR. 135 mörk, en menn sáu aS eigi mátti svo búi'5 klýSa, og er þar nú greitt svo úr, a8 Jjremur kennurum er til skipað. Norræna og norræn fræSi hefir aS eins or8i8 lítil ábætisgrein hjá Svíum, og er fm fyrirkomulagi J»ví miSur fariS, sem hvorttveggja er látiS koma í bága vib sænskt mál og sænska bókfræbi. Á þessu hefir gefib raun fyrir skemmstu. Um kennaraembætti Hagbergs sál. hafa sótt 3 menn, tveir sænskir, en landi vor, Gísli Brynjúlfsson er hinn Jiribji. EmbættiS er eigi veitt enn J>á, en sögur ganga af, a<3 Svíum J>yki mikib fyrir standa um abkomumanninn. Kennararnir í Lundi munu alls ekki efast um, aS Jpeir eiga ekki völ á færara manni, en Gísli er, til aS segja öðrum leib í námi fornra fræða, og J>ab Jjví síSur, sem j>eir hafa sjeb einrómub mebmæli og vitnis- burbi frá ágætustu vísindamönnum (t. d. Konrábi Gíslasyni, Jóni Sigurbarsyni, Werlauffogfl.); en mörgum Jjcirra eba flestum J>ykir svo, sem sænska og sænsk bókfræbi sje J>aS abalnám er hjer ræbir um. Gísli og hinir tveir hafa haldib fyrirlestra til prófs, sem fyrir er mælt, en f>á sagbi hann Svíum J>a8 hreint og beint, ab hann bybist til ab kenna J>eim norrænu og skilning fornra fræSa, en eigi sænsku. Honum var mest um J>ab gefib, a8 fornmálinu yrbi helgaS land til fulls rjettar, og J>ótti, sem hverjum öbrum skynberandi manni, ab sænskan mætti J>á búa enn traustar og betur a8 sínum óbulum. Yjer vildum óska, ab Svíum yrbi og svo litib á J>etta mál áSur lýkur, heldur en á hitt, aS Gísli Brynjúlfs- son mælti í J>etta skipti á dönsku, J>ó fyrir segi í reglugjörS há- skólans um prófsfyrirlestra á sænska tungu, J>ví J>á myndi Jieir Jiykja oss meiri smámunamenn, Svíarnir, en vjer bjuggumst vib. Berji Svíar nú augum í dönskuna eina — J>ar sem G. sýndi J>eim me8 sænskri útleggingu eptir sig á Arinbjarnardrápu, aS honum má vel vinnast ab nema sænskt mál —, má kalla, ab J>eir hafi eigi viljab bjarga höfubsök í sjálfra sín máli, en gefib eigi sem bezt vonarefni um enn nýja J>okkasamdrátt meb J>eim og „bræbrunum fyrir handan sundib”.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.