Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1871, Qupperneq 27

Skírnir - 01.01.1871, Qupperneq 27
INNGANGTJB. 27 ófriSarlýsinguna, og af flokknum vinstra megin lýsti Keratry greifi J>ví yfir, a3 hann fjellist á einbeitnisráö stjórnarinnar. Sá er örSugast og í þungu máli reis upp á móti a<5fer8 og rá8um stjórnarinnar var Thiers. Hann kvab stjórnina færast mesta van- hyggjuráS í fang, er hún hleypti jþjóSinni í stríS vi8 allt }>ýzka- land, en Frakldand væri hvergi nærri svo viÖ búib, sem skyldi. Hann kvazt hafa be8i8 menn hafa varann á 1866, og hann yr8i enn a8 skora á stjórnina a8 gá a8 sjer. Hún hef8i auSsjáanlega teki8 óþýSlega og óforsjállega á ágreiningsmálinu vi8 Prússa og konung þeirra, er hún hef8i fari8 a8 setja honum knefunarkosti. Slík a8fer8 væri heint til þess a8 ýfa og æsa j>jó8verja til ófriSar. Hún hef8i átt a8 láta sjer nægja, er prinsinn hef8i teki8 aptur jákvæÖi sitt, en ekki heimta neinar yfirbætur af Prússakonungi. Hann kvaö þa8 eflaust, a8 Frakkar mundu standa einir sins li8s í stríöinu a8 svo vöxnum sökum, og iauk svo ræ8u sinni: „j>a8 er ekki fyrir brýnustu nauSsynjar Frakklands, a8 styrjöld er nú hafin heldur eru þa8 misferli stjórnarinnar, er henni valda“. Menn höf8u ávallt gefiS gott hljó8 á þinginu, er annar eins snillingur mælti, og Thiers er, en nú ger8u fulltrúarnir kur og kölluSu opt fram í, og andæptu mé8 ákafa og miklum óhljóSum síÖustu or8- um ræSunnar. Thiers vildi alls ekki hafa mælt á móti, a8 klekkt væri á Prússum, ef þess væri kostur, en hjer þótti honum óforsjállega til rá8i8 og brapa8 a8 öllu, sem me8 feigSarflani. Hertoginn af Grammont svaraÖi byrstur máli hans og sag8i, a8 hjer hef8i eigi veri8 til setunnar bo8i8, því hef8i stjórnin dregiS rá8 sitt á langinn, þá lieföu Prússar a8 eins fengi8 lengri tima til undirbúuings, e8a tóm til a8 ver8a fyrri a8 brag8i. En fremur minntist hann á a8fer8ina vi8 sendiboSann, og kallaSi þa8 gert bæ8i keisaranum og Frakklandi til hneysu, er stjórn Prússakon- ungs hef8i strax sent tilkynningu til annara ríkja um þa8, er hjer fór fram. Jules Favre vildi sty8ja mál Thiers, en fjekk fátt eina fram bori8, því óhljóSin tóku yfir, er hann kallaöi skýrslur stjórnarinnar tortryggilegar og óskilvíslega af höndum greiddar. Ollivier svaraöi ræöum þeirra Thiers af meira mó8i og ákafa, en hann átti vanda til. Hann taldi svo sakir fram á hendur Prúss- um, aö öllum mætti þykja furöa, er Frakkar heföu þolaÖ ofdramb
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.