Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1871, Side 168

Skírnir - 01.01.1871, Side 168
168 DANMÖRK. í höfuðborgunum). — Frjettalínan — um Rússaveldi og austur til Kyrrahafs, þá me<3 Kinaströndum og til Japans —, er getiS var í fyrra mun nú langt komin á lei8, ef eigi lög8 til fulls. „Hi8 danska fiskivei8afjelag“ hefir loks gefizt upp vi3 sjó- sóknina til Islands eptir æri8 peningalát. Skipin (hin minni), vei3arfærin, bú3arhúsi8 vi3 Djúpavog og ýmsar byrg3ir keypti einn stórkaupma8ar i Höfn fyrir nokkrar þúsundir dala (14 þ.), og mun hann líkast ætla a8 halda skipunum til afla framvegis vi3 strendur íslands. Uppskeran var8 í fyrra í tæpu me8allagi, og því hafa korn- vörur veri8 í allháfu ver8i. Yeturinn var í Danmörku, sem ná- lega í öllum Evrópulöndum, hinn harSasti, bæ3i me8 snjókomum og langvinnu frosti. Sagt er, a3 frostiB hafi eina nótt ná8 22 mælistigum vi8 Kaupmannahöfn, og þarf þó eigi svo mikiS til, a8 vjer köllum grimmdarkólgu á voru landi. Á ríkisþinginu sí3asta voru alls til umræ8u 59 mál, og komust fram af þeim 43. Fjárhagslögin ætla bjerumbil hi8 sama á sem fyrr um tekjur og útgjöld. Af þeim lögum, er fram gengu, var ný tilskipun um kennsluna í latínuskólunum. Hjer er nokkuB dregi3 úr latínukennslu, einkum latínskum stíl, og kennslan klofin í tvær a8algreinir í tveimur enum efstu bekkjum, e8ur í sögunám og mál á a3ra hönd, en stær3afræ8i og nátturuvísindi á hina. Skal þá svo deilt, sem skólapiltarnir (e8a foreldrar þeirra) kjósa og þeir þykja e8a þykjast bezt laga8ir fyrir. Nú er íslenzku loks skotiS inn í kennsluna — „fornnorrænu“, sem kallaB er — en ver3ur þó vart anna3 en hliSsjónargrein vi3 dönskukennsluna. I umræ3unum sló í miki8 þrá og þref, og mætti mart kýmilegt herma af því, er sagt var um fornmáli8 og bókmenntir vorar. Sumum fórust svo or8, sem þeim þætti hjer miki3 gull fólgi8 í jör3u, og í fornöldinni og fornsögunni lægi algjörfislind til þjó8- frama og sannrar menntnnar, er menn ættu a8 láta alla unglinga hergja af — ; en a3rir kölluSu þetta óttalegustu villu, og kvá3u hina vilja hverfa skólunum frá su8ri til norSurs, e8a frá ljósi til myrkurs, en gera hina ungu menn a8 eintrjáningum e8a berserkj- um. Sem vita mátti, mundi mönnum þykja miki3 komi8 undir tillögum Madvigs — enda þögSu þá allir „þunnu hljó8i“ er til
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.