Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 98

Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 98
námskrárhugtaki› er fla› sem Elliot Eisner (1994) kallar núll-námskrá. Me› flví á hann bæ›i vi› fla› sem ákve›i› er a› kenna ekki flegar fyrirhuga›a námskráin er samin og eins fla› sem ver›ur útundan í virku námskránni – og flví sem nemendur tileinka sér – flegar skólar og kennarar velja einn flátt úr fyrirhugu›u námskránni en líta fram hjá ö›rum. Ýmsar erlendar rannsóknir benda til a› samræmd stö›lu› próf sé eitt af flví sem hefur áhrif á fla› hvernig virka námskráin víkur frá hinni fyrirhugu›u og hva› lendir í glatkistu núll-námskrárinnar. Þannig dregur Abrams (2004) saman ni›urstö›ur allmargra nýlegra bandarískra rannsókna sem benda til a› flrýstingur á kennara vegna sta›la›ra sam- ræmdra prófa hafi mikil áhrif í flá átt a› auka vægi námsflátta sem kennarar telja a› prófa› ver›i úr á kostna› fleirra sem ekki er prófa› úr. Shepard (2000) greinir frá ni›urstö›um eigin rannsóknar flar sem í ljós kom sterk tilhneiging kennara til a› gera kennslu undir prófin a› föstum li› í kennslunni og nota verkefni sem samsvöru›u formi prófanna flar sem unni› var me› einangra›a námsflætti út frá námsbókum fremur en markmi›um. Einnig kom í ljós a› kennarar töldu sig ná bestum árangri á prófunum me› flví a› fljálfa nemendur markvisst í a› taka sams konar próf og fara í gegnum námsefni og æfingar sem mi›u›u sérstaklega a› undirbúningi fyrir prófin, gjarnan á kostna› fjöl- breyttra vinnubrag›a og vi›fangsefna sem mi›u›u a› flví a› fljálfa gagnrýna hugsun. Bæ›i Abrams (2004) og Shepard (1991) greina frá rannsóknum sem gefa til kynna a› sú flekking sem nemendum er kennd me› flessum hætti sé yfirbor›skennd, yfirfærist illa og a› í skólum og fræ›sluumdæmum flar sem árangur nemenda á stö›lu›um sam- ræmdum prófum hefur batna› miki› á stuttum tíma hafi komi› í ljós a› nemendur stó›u ekki alltaf undir fleim árangri flegar lög› voru fyrir flá ö›ru vísi upp bygg› próf sem fló áttu a› mæla fla› sama. Af flessu dregur Shepard (2000) flá ályktun a› hægt sé a› bæta „árangur“ nemenda á stö›lu›um samræmdum prófum án fless a› bætt nám e›a dýpri skilningur liggi a› baki. RANNSÓKNIN Markmi› rannsóknarinnar var a› veita innsýn í náttúrufræ›ikennslu á unglingastigi me› flví a› kynnast sjónarmi›um náttúrufræ›ikennara í fjórum grunnskólum í kjölfar fless a› samræmt próf hefur veri› teki› upp í greininni. Enn fremur a› kanna hver væri hlutur náttúrufræ›innar í frambo›i valgreina í skólunum fjórum og hvort finna mætti dæmi um a› frambo› valgreina á unglingastigi tæki a› einhverju leyti mi› af undirbúningi nemenda fyrir prófi›. Í samræmi vi› flessi markmi› var leita› svara vi› tveimur spurningum: Í fyrsta lagi hvort tilkoma samræmda prófsins hafi haft áhrif á náttúrufræ›i- kennslu á unglingastigi í skólunum fjórum og í ö›ru lagi hvort samræmdu prófin í heild stýri a› einhverju marki frambo›i valgreina í flessum sömu skólum. Skólarnir voru flrír me›alstórir fléttbýlisskólar og einn fámennur skóli. Vi›mælendur voru náttúrufræ›ikennarar á unglingastigi í fléttbýlisskólunum, deildarstjóri á unglinga- stigi í einum fleirra og loks skólastjóri fámenna skólans en hann hefur langa reynslu af náttúrufræ›ikennslu. Vi›tölin voru tekin í aprílmánu›i 2004. Þátttakendum eru gefin gervinöfn í greininni. Úrtaki› var í senn hentugleika- og ásetningsúrtak (sjá Cohen, Manion og Morrison, 2000). Hentugleikinn fólst í a› velja vi›mælendur sem au›velt var „ O G M A Ð U R F E R Í Þ A Ð A Ð S P I L A M E Ð … “ 98 uppeldi_14arg_2hefti_9 copy 12/13/05 9:49 AM Page 98
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141

x

Uppeldi og menntun

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.