Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 124

Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 124
vísindum og tækni flessa heims. Svonefnt vísinda- og tæknilæsi hefur grundvallar- flý›ingu fyrir einkalíf okkar, fjárhagslega stö›u, samfélagslega stö›u og menntunarlega. Fyrir 35 árum benti Alvin Toffler á fla› í bók sinni, Future Shock, a› nútímama›urinn yr›i svo ofurseldur hinni öru flróun vísinda og tækni a› á endanum hlyti hann a› tapa áttum, héldi hann ekki vöku sinni. Þrátt fyrir flokkalega leikni ömmu ungu stúlkunnar og jafn- aldra hennar í lykkjuskrift Marinós er flessi samfélagshópur dæmdur til a› lenda meira e›a minna utan gar›s á endanum sökum vísindalegs og tæknilegs ólæsis. Ólæsir flegnar hinnar nýju aldar ver›a ekki fleir sem geta ekki lesi› og skrifa› texta, heldur fleir sem leggja sig ekki fram um a› nema, afnema og endurnema (learn, unlearn and relearn), sag›i Toffler. Me› ö›rum or›um flá tekur hinn vísinda- og tæknivæddi veruleiki okkar svo örum breytingum a› vi› ver›um a› hafa okkur öll vi› a› læra nýja hluti, venja okkur af fleim sem úreldast og fyrnast og endurmennta okkur í flví sem hefur breyst. Hér ver›ur ekki dæmt um fla› hvort tími sé kominn til a› afnema (unlearn) lykkjuskrift flá sem kennd var í barnaskólum á sí›ustu öld. Ekki heldur hvort kominn sé tími til a› afnema, endurnema (relearn) e›a endursko›a flá sundurlausu flekkingarmola í málfræ›i og stær›fræ›i sem vi› höfum fram a› flessu trúa› a› öll ungmenni flurfi á a› halda til a› geta útskrifast úr grunnskóla. En svo miki› er víst a› hugmyndir OECD um almennt læsi, vísindalegt læsi og stær›fræ›ilegt læsi vir›ast fela anna› og meira í sér en fla› a› geta fluli› sundurlausa mola flekkingar e›a gert fleim sérstök skil. Þa› a› geta lesi› jöfnu me› breytunum x og y og teikna› samsvarandi beina línu, fleygboga e›a einhverja a›ra mynd á rú›ustrika›an pappír er án efa flý›ingarmikil kunnátta í ákve›nu samhengi. En samkvæmt hugmyndum PISA um stær›fræ›ilegt læsi er hún lítils vir›i fyrir flestar 15 ára manneskjur, flví fleim reynist jafnan erfitt a› setja flessa kunnáttu í samhengi vi› veruleikann. Hér kann einhver a› spyrja: En eru ekki margir slíkir molar flekkingar og kunnáttu flannig a› fleir nýtast okkur sí›ar á ævinni og flá tekst okkur a› setja flá í samhengi vi› veruleikann? Ef til vill. En á móti má spyrja: Er teikning fleygboga á rú›ustrika›an pappír mikilvægari flekkingarmoli fyrir nútímamanneskju en ýmislegt fla› sem skólar sleppa me›vita› e›a óme›vita› úr námskrám sínum? Til dæmis má nefna fljálfun í a› lesa, túlka og fjalla gagnrýni› um flær stær›fræ›ilegu, tæknilegu og vísinda- legu upplýsingar sem fjölmi›lar bera á bor› fyrir okkur dag hvern. Ekki er loku fyrir fla› skoti› a› fókus PISA-verkefnisins veki upp spurningar um áherslur í sjálfri kennaramenntuninni. Þar ætti ef til vill frekar a› fjalla á gagnrýninn og skapandi hátt um hinar fjölmörgu víddir og birtingarform hlutfallshugtaksins í veruleika daglegs lífs og starfs, svo dæmi sé teki›, en grundvallarhugtök fræ›igreinarinnar stær›fræ›i, svo sem grúpur og a›ger›ir í mengi án samhengis vi› anna›, flótt flar sé án efa um mikilvæga mola flekkingar og kunnáttu a› ræ›a í flví samhengi sem fleir tilheyra. Hér ver›ur ekki meira fjalla› um stær›fræ›ilegt læsi, en lesendur hvattir til a› kynna sér fla› nánar á vef OECD, sér í lagi ni›urstö›urnar frá 2003. Um flátt vísinda og tækni í almennu námi Um sí›ustu aldamót skrifa›i einn fremsti núlifandi sérfræ›ingur um náttúruvísindanám barna,Wynne Harlen, a› vart fyndist fla› ríki í veröldinni sem ekki hef›i breytt námskrám sínum á flann veg a› veita náttúruvísindum flar veglegan sess, ekki síst í námi yngri V I Ð H O R F 124 uppeldi_14arg_2hefti_9 copy 12/13/05 9:49 AM Page 124
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141

x

Uppeldi og menntun

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.