Læknablaðið : fylgirit - 01.09.1978, Qupperneq 51

Læknablaðið : fylgirit - 01.09.1978, Qupperneq 51
FINGURGÖMSÁVERKAR Rögnvaldur Þorleifsson Frá slysadeild Fingurgómsáverkar með missi vefja, einkum mjúkvefja, eru all algengir, ekki sízt hjá bömum. Vitneskja um möguleika og markmið meðferðar slíkra áverka hefur því mikið hagnýtt gildi, betói fyrir sjúklinginn og lækninn. Enda þótt velja þurfi meðferð að nokkru með hliðsjón af formi áverkans hverju sinni, og aldri og aðstæðum sjúklings, er hægt að setja fram nokkrar grundvallarreglur um meðferð þessara áverka. Áverkum þessum má skipta í tvo meginflokka. í öðrum þeirra hafa bæði mjúkvefir og bein glatazt, en í hinum er kjúkubeinið lítt eða ekki skaddað og stendur nakið fram úr mjúkvefjunum. Meginmunur þessara flokka er sá, að í hinum fyrri hefur stoð og stytta mjúkvefjanna, þ.e.a.s. beinið, glatazt og er því ekki til að byggja á, ef bæta á mjúkvefjamissinn, en í hinum síðari er stoðin til staðar og ef vel tekst til, má oft á tíðum endur- skapa góminn með stuðningi af beininu og utan um það. Millistig eru auðvitað til, þar sem nokkuð hefur tapazt af beini, auk mjúkvefjanna og eykur það á vandann við val meðferðar. Markmið meðferðar þessara áverka er nokkuð misjafnt eftir því hver á í hlut. Stefna ætti að tveimur meginmörkum; annars vegar að góðu útliti og hins vegar að sem beztri starfshæfni fingursins og handarinnar. Aðferðir þær, sem til greina koma, eru þessar helztar: 1. Umbúðir eingöngu a) Við húðmissi: Þar sem aðeins vantar lítið eitt af húð, en ekki af öðrum vefjum, nægir að leggja á umbúðir og láta sárið gróa upp. Örið dregst saman með timanum. Þessi aðferð hentar hjá sjúklingum á öllum aldri, við framangreind skilyrði. b) Við vefjamissi af fremsta köggli hjá börnum: Vefir í sárinu eru að mestu leyti látnir óhreyfðir, þar á meðal bein, þótt það standi fram úr mjúkvefjum. Umbúðir eru á lagðar og skipt siðan á þeim með eins til tveggja vikna millibili, unz fingurinn er groinn. Þessi aðferð er sögð gefa góða raun hjá ungum börnira og árangurinn talinn^byggjast á því, að endurvaxtarhæfni mjúkvefja á fremsta fingurköggli bama sé merkilega góð^(3, 11,21,23). Ekki er vitað á hvaða aldri þessi hæfni glatazt. Ljóst er þó, að þessi aðferð dugir ekki fullorðnu fólki og varla táningum. 2. Sár þakin með þunnri húðbót (split skin graft). Þetta er góð lausn, þar sem bein er ekki bert í sárinu og sárið fremur lítið ummáls. Þunn bót grær yfirleitt greiðlega við þarai grunn, sem hún er á lögð, sé þess gætt, að blóð safnist ekki undir hana. Bótin skreppur sanen með tínanum, svo húð með eðlilegu skyni dregst vfir verulegan hluta af upprunalega sárfletinum og eftir verður lítið ör, sem oftast verður ekki til baga. BÓtin má varla vera stærri en 1 fersentimeter (10). Stærri bót dregst ekki nægilega 49
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Læknablaðið : fylgirit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Læknablaðið : fylgirit
https://timarit.is/publication/991

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.