Milli mála - 01.01.2010, Blaðsíða 216
ning gælder alle informanters samlede ordforråd og tilpasning til
norsk i hele telefoninterviewet, dvs. hvor mange og hvilke norske
ord hver informant bruger i interviewet. Den udtalemæssige tilpas-
ning til norsk derimod gælder ét enkelt sprogtræk, nemlig infor -
manternes tilpasning af lys dansk a-lyd til mørk norsk a-lyd, i et
kort uddrag af interviewet.
Tilpasningsundersøgelsen indgår i en hovedundersøgelse i en
større sociolingvistisk undersøgelse om sproglig tilpasning, sprog-
brug og sprogholdninger blandt danskere i norge hvor jeg beskæf-
tiger mig med bl.a. sprogholdninger, identitet, sprogforståelse og
sproglige tilpasningsstrategier.3 af pladshensyn præsenterer jeg
her kun resultater fra tilpasningsundersøgelsen og fra korrespon-
danceanalysen.
I tilpasningsundersøgelsen er det en vigtig og metodologisk
pointe at de danske informanter er interviewet af norsk interview-
er. Kun ved at bruge en norsk interviewer – og ikke en dansk – har
jeg kunnet få et datamateriale som egner sig til at belyse danskeres
tilpasning til norsk.
Også brugen af den ”bourdieuske” korrespondanceanalyse er en
metodologisk pointe, fordi korrespondanceanalysen er en helheds -
orienteret metode som gør det muligt at udforske et stort og kompleks
datamateriale med mange informanter og variabler og vise samspil
og sammenhænge mellem mange variabler i én samlet visuel over-
sigt, i et korrespondanceanalysekort. Det er ikke bare en fordel at
kunne udforske mange variabler samtidig, men direkte nødvendigt i
undersøgelser hvor vi ved at mange variabler interagerer eller virker
sammen. Korrespondanceanalysens indbyggede helhedstænkning i
forhold til data og dens relationelle tankegang var afgørende for mig
da jeg valgte at bruge en anden metode end sociolingvistikkens tra-
ditionelle analysemetode, korrelationsanalysen, som ellers er almin-
delig i kvantitativt orienterede undersøgelser. Men her er det vigtigt
for mig at understrege at man alligevel ofte vil have udbytte af at
kombinere deskriptive og konfirmerende analyseteknikker, fordi de
har forskellige styrker og udfylder hinanden.
HVOrDan, HVOr MEgET Og HVOrFOr TILPaSSEr DanSKErE I nOrgE SIg SPrOgLIgT TIL nOrSK?
216
3 randi Benedikte Brodersen, ”Leksikalsk og fonologisk akkommodation i ph.d.-projektet
Sproglig variation, sproglig akkommodation og sprogholdninger blandt danskere i Norge”,
Nordisk dialektologi, redigeret af gunnstein akselberg, anne Marit Bødal & Helge Sandøy,
Oslo: novus, 2003, s. 263–277.
Milli mála 2011_Milli mála 1-218 6/28/11 1:39 PM Page 216