Milli mála - 01.01.2010, Blaðsíða 230
eller mindst betydning, og hvordan forskellige variabler interage-
rer. Denne fleksibilitet og eksplorerende tilgang giver metoden en
egen dynamik og særlige fordele og gør metoden yderst aktuel og
interessant i sociolingvistiske undersøgelser, fordi det åbner for
nye analyse- og tolkningsmuligheder af sociolingvistiske data, i
forhold til de mere begrænsede muligheder som sociolingvistik-
kens klassiske korrelationsanalyse har.
Sammenligner vi de to metoder, udmærker korrespondanceanaly-
sen sig ved at være fleksibel og kunne afdække mønstre, relationer og
sammenhænge mellem mange variabler, mens korrelationsanalysen
kun kan teste sammenhængen mellem to eller evt. tre variabler ad
gangen.15 Den norsk-svenske sociolog Lennart rosen lund sammen-
ligner korrespondanceanalyse og traditionelle metoder som korrelati-
onsanalyse og regressionsanalyse. rosen lunds konklusion er:
at korrespondanseanalysen er overlegen korrelationsanaly-
sen når det gjelder å beskrive strukturer i et datamateriale og
å frilegge samspillseffekter mellem analysevariablene. utfra
den kunnskap korrespondanseanalysen gir, kan vi også slutte
oss til at en videre analyse av disse variabler, uten denne
kunnskap, basert på lineære metoder – for eksempel en tradi-
sjonell regresjonsanalyse – ville kunne føre galt av sted og gi
feilaktige resultater.16
Statistikeren Daniel apollon, universitetet i Bergen, karakteriserer
korrespondanceanalysen sådan: ”Ca [correspondence analysis,
rBB] is still the only unique ready to use all-in-one multidimen-
sional method allowing to study “individuals” and their “charac-
teristics” with one unified representation”17. Og Bourdieu skriver
at korrespondanceanalysen er den metode ”som synes best egnet til
å gripe alle de innsamlede observasjonene samtidig og til å
avdekke de underliggende strukturene uten å innføre ulike former
HVOrDan, HVOr MEgET Og HVOrFOr TILPaSSEr DanSKErE I nOrgE SIg SPrOgLIgT TIL nOrSK?
230
15 Der findes også traditionelle statistiske metoder til at undersøge sammenhænge mellem
flere variabler, fx regressionsanalyse. Den har dog ikke korrespondanceanalysens fleksibi-
litet, dynamik og visuelle styrke.
16 Lennart rosenlund, ”Korrespondanseanalyse. Dataanalysens magiske øye”, Sosiologisk tids -
skrift 1/1995, s. 72.
17 Daniel apollon, ”Correspondence analysis. an Introduction”, s. 19.
Milli mála 2011_Milli mála 1-218 6/28/11 1:39 PM Page 230