Milli mála - 01.01.2010, Blaðsíða 234
første dimension. Denne akse afdækker eller dekomponerer den
største del af variansen, den totale egenværdi i materialet, og den
udtrykker de vigtigste polariteter eller modsætninger i materialet.
næst vigtigst er y-aksen og anden dimension som giver os de næst-
vigtigste modsætninger.
Både analyse- og tolkningsprocessen i korrespondanceanalysen
er iterativ, gentagelses- og venden-tilbage-præget. Det betyder at vi
ideelt set må køre flere analyser for at nå frem til den bedste slut -
analyse. Vi kan have brug for at udelade variabler der ikke er vig-
tige i analysen, at slå variabelkategorier sammen eller lave såkald-
te illustrative variabler og punkter som er med i kortet, men ikke
tæller i analysen. Desuden bliver vores tolkning også både farvet af
vores viden om data og det valgte udsnit af verden, og præget af
perspektivering ved at rejse nye teoretiske spørgsmål som op står
under tolkningsarbejdet.
For at kunne tolke resultaterne i kortet har vi brug for dels at vide
hvad vi skal se efter i kortet, hvordan vi går frem for at finde sam-
menhænge og modsætninger og hvad det vi ser, betyder, dels stati-
stiske oplysninger om punkternes repræsentationskvalitet og
bidragsværdier (eller absolutte værdier) i korrespondanceanalysens
rapporttabeller. af pladshensyn gengiver jeg ingen tabeloplysninger.
I analysen er der to punktsæt, og vi tolker et sæt ad gangen, dvs.
først de sociale variablers placering og indbyrdes afstande og så
informantpunkternes placering, eller omvendt. Vi tolker klynger af
punkter sammen i forhold til hinanden snarere end enkeltpunkter.
Vi registrerer store og små indbyrdes afstande mellem punkter og
punkters relationer og oppositioner i forhold til andre punkter i
samme punktsæt; punkter der ligger langt fra hinanden har relativt
mindre til fælles end punkter der ligger tættere på hinanden, som
har relativt mere til fælles.
Mest interessante er de punkter der bidrager mest til opbygningen
af en akse. De har værdier over gennemsnittet og er placeret i kortets
yderområder, langt fra x- og y-aksernes krydsningspunkt, eller i det
mindste et stykke fra dette gennemsnitspunkt, det såkaldte barycen-
ter eller origo. Punkter nær origo repræsenterer gennemsnitsværdier
i materialet og yder lave bidrag. Punkters afstand fra origo er deres
afstand fra gennemsnitsværdier, og målestokken er chi-kvadrat, x2.
Jo større x2, jo større afstand mellem punkt og origo. Punkter der lig-
HVOrDan, HVOr MEgET Og HVOrFOr TILPaSSEr DanSKErE I nOrgE SIg SPrOgLIgT TIL nOrSK?
234
Milli mála 2011_Milli mála 1-218 6/28/11 1:39 PM Page 234