Gripla - 20.12.2010, Síða 9

9EGILS SAGA SKALLAGRÍMSSONAR (1809)
2. Lakunerne i M. Når turen kommer til M’s første store lakune, mellem
bl. 77/78, har Guðmundur Magnússon følgende fodnote: “Hic incidit
lacuna in Membr. a. interea textus potissimum sequitur Guelf. & Hol.
propterea quod meliorum Codicum, cum haec vertebam, mihi non erat
potestas” (’her indtræffer en lakune i skindbogen a. [dvs. Möðru vallabók],
i mellemtiden følger teksten fortrinsvis de Wolfenbüttelske og Holanske
håndskrifter, idet der ikke, medens jeg beskæftigede mig med dette, stod
bedre codices til min rådighed’; s. 213). I udgavens indledning oplyses føl-
gende: “Gvelpherbytanos appellamus codices duos Charta ceos formæ qvartæ
No. 459 et No. 461” (’de Wolfenbüttelske er vor betegnelse for to papir-
håndskrifter i kvartformat, [AM] nr. 459 og 461’; s. IX). AM 459 4to er i
virkeligheden en afskrift efter præsten Jón Pálssons blandingstekst i AM
458 4to; derimod er AM 461 4to Ásgeir Jónssons selvstændige afskrift af
Egils saga direkte efter Wolfenbüttel-kodeksen. På s. XIV oplyses, at med
“Hol(anus)” menes skindbogen AM 128 fol., som også er en afskrift af den
i AM 458 4to forekommende blandingstekst.4 Det viser sig alligevel, at
lakuneteksten i udgaven begynder med nogle linjer fra C-redaktionen, og
straks efter det følgende vers (str. 10) kommer udtryk, som minder om
teksten i nogle af de ældste afskrifter af A-klassen—måske særlig AM 455
4to, men den ældste trykte udgave fra Hrappsey 1782 kommer også i
betragtning.
Den anden store lakune i M (bl. 83/84) præsenteres i en fodnote s. 341
med følgende kommentar: “Hic unius folii lacuna existit in Membr. a.
quam expleo ex Chartt. promiscue, prouti quicquid commodissimum vide-
tur” (’her er en lakune på ét blad i skindbogen a., som jeg udfylder vilkårligt
efter papirhåndskrifterne, alt efter hvad der forekommer mest hensigts-
mæssigt’). Hvordan denne eklekticisme er blevet udøvet i detaljer har jeg
ikke undersøgt.
3. De store digte. (a) Hǫfuðlausn ledsages (i en fodnote hvor digtet begynder,
s. 427) af en oplysning om, at udgiveren bl.a. har støttet sig til Björn
Jónsson á Skarðsás egenhændige redaktion og til “Literaturam runicam Ol.
Wormii”, dvs. Runir seu Danica Literatura Anti qvissima (København–
4 Om 458 jf. udførligt i Jón Helgasons afhandling, “Athuganir um nokkur handrit Egils
sögu,” Nordæla. Af mælis kveðja til Sigurðar Nordals 14. september 1956 (Reykjavík 1956), 126
ff.