Íslenskar landbúnaðarrannsóknir - 01.09.1980, Side 127

Íslenskar landbúnaðarrannsóknir - 01.09.1980, Side 127
BEITARGILDI GRÓÐURLENDA 125 fjöldi fóðureininga á hektara er yfir 200. Gróðurlendi með hæst beitargildi á lág- lendi eru skóglendi með grasi og elftingu, jaðrar, blómlendi, skóglendi með grasi og kvistgróðri, snjódældir og graslendi. A hálendi er aðeins blómlendi með meira en 200 fóðureiningar á hektara. Pað hefur raunar hæst beitargildi, en þolir beit verst allra gróðurlenda. Pví miður er það svo, að beztu gróðurlendin hafa einna minnsta útbreiðslu hér á landi, og á miðhálendi landsins eru þau gróðurlendi, sem gefa færri en 200 fóðureiningar á ha., yfir 90% af öllu flatarmáli gróins lands. Varðandi beitargildi íslenzkra gróður- lenda skal það endurtekið, að óvíða eru þau í jafnvægi við ríkjandi gróðurskilyrði, SUMMARY The grazing value of plant communities. Ingvi Þorsteinsson Agricultural Research Institute Keldnaholt, Reykjavík. Table 1 shows the annual production of the most common plant communitites in Iceland expressed as the total number of og er beitargildi þeirra því mun minna en það gæti verið. Aðeins votlendi, botn- gróður friðaðs skóglendis og blómlendi eru í slíku jafnvægi. Beitargildi mýra og flóa er að jafnaði lágt, en blómlendis og skóglendis hátt. Beitargildi blómlendis og skóglendis mundi minnka nokkuð við beit vegna þess, að margar tvíkímblaða blómjurtir, sem eru meðal beztu beitar- plantnanna, eru mjög viðkvæmar og hverfa fljótlega við beit. Þrátt fyrir það mundu þessi gróðurlendi áfram halda háu beitargildi, ef þau væru hóflega nýtt. Beitargildi annarra gróðurlenda mætti hins vegar auka stórlega á tiltölulega stuttum tíma með hóflegri nýtingu eða friðun, þar sem hennar er þörf. feed units and their grazing value expres- sed as the number of usable feed units. Plant communities with an annual pro- duction of 200 or more usable feed units per hectare are of high quality. It is, how- ever, characteristic of the low quality of the vegetation of the Icelandic rangelands that more than 90 per cent of its total area produces less than that amount.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164

x

Íslenskar landbúnaðarrannsóknir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenskar landbúnaðarrannsóknir
https://timarit.is/publication/1499

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.