Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.08.1967, Side 22

Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.08.1967, Side 22
22 stadig igjen. Over monogrammet finnes ofte et tegn som bestár av en bue med en vannrett linje til hver side.61 Ved menneske- og dyreframstillingene (se fig. 15, 18, 20-26) blir en ikke sjelden slátt av hvor merkelig klosset og ubehjelpelig de er skáret, sammenlignet med ornamenter og bokstaver pá de samme gjen- stander. Men de kan være livfulle og interessante nok, og menneskehoder eller masker har ofte en pri- mitiv kraft som kan fá en til á tenke pá figurframstillinger i Oseberg-skurden. Undertiden ser det ut til at dyrebildene kan fores tilbake til middelalderens populære Physiologus, som man vet var kjent pá Island.62 En del av gjenstandene, særlig mangletrær og forskjellige typer av «stokkar», har som avslutning i den ene enden et dyrehode i rundskulptur, somme tider med et menneske i kjeften, som ofte er beregnet til á brukes som hándtak. (Fig. 7, 23, 26, 27, 28, 30-34.) Disse hodene bidrar til á gi tingene et egenartet og alderdommelig preg. Man foler seg fristet til á kalle dem direkte etterkommere av dyrehoder fra Oseberg og Gokstad. Aller nærmest kommer de vel hodet pá rorpinnen i Gokstadskipet (fig. 29).63 Illustrerende for de islandske skjæreres forkjærlighet for de vegetabilske motiver er at selv pá den tredjedel av gjenstandene som ikke har planteornamentikk, finner vi stadig visse elementer fra denne. Det kan være bokstaver som ender i de samme «opprullinger» som rankenes grener, eller de er utstyrt som plantestenglene vanligvis var, med indre konturlinjer og tverrbánd og kanskje en og annen blad- lignende utvekst. Eller det kan være en dyrehale som ender i en flott romansk bladdusk. — Ved en del ornamenter kan det bent fram være vanskelig á avgjore om vi skal regne dem med til plantemotivene eller til de geometriske monstre. I det hele ser det ut til at detaljer fra planteornamentikken har hatt en pá- fallende tendens til á skyte fram overalt. fil Sigrid Marie Christie oppfatter dette som forkortelses- tegn. Men det forekommer slett ikke alltid, har altsá ikke vært noen uunnværlig del av monogrammet. Lily Weiser- Aall mener at det kan være omega. Hun har stott pá tydelige omega-tegn over forkortelsene for «Guds mor» pá et madon- nabilde fra Konstantinopel, 13. árh. (Brev av 30/5 1960.) Det skal tilfoyes at buen i det islandske tegn er temmelig flat og at dette aldri opptrer sammen med noe tegn som kan tolkes som alpha. 62 Man har bevart fragmenter av to forskjellige versjoner fra omkr. 1200, med islandsk tekst og flerfargede illustra- sjoner. Facsimile-utgave ved Halldór Hermannsson i Islandica, Vol. XXVII. 63 Shetelig: Osebergfundet III, s. 208-210. Roar Hauglid har gjort meg oppmerksom pá en merkelig likhet mellom dyrehodet pá mangletreet fig. 26 og dem pá «kronstánger» i svenske bondestuer. Se Gerda Boéthius: Studier i den nordiska timmerbyggnadskonsten, fig. 148.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176

x

Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum
https://timarit.is/publication/1672

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.