Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.08.1967, Qupperneq 27

Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.08.1967, Qupperneq 27
27 utseende. Mens utgravninger kan gi en idé om deres lengde og bredde, er det ápenbart vanskelig á si noe sikkert om vegghoyden. Skal vi tro Aage Roussell (Nordisk kultur XVII, s. 118:----------- — de antagelig panelklædte græstorvsvægge har været lave, der har næppe været staahojde paa langpallerne inde ved muren.---------Jfr. samme i Forntida gárdar, s. 212-13.), má de utsmykte tiler fra Möðrufell (og sann- synligvis ogsá de fra Flatatunga) helst ha tilhort gavlveggene, eventuelt tversgáende skillevegger i byg- ningen, og da kan det være at iallfall en del av tilene har hatt en anselig hoyde.2” Hvis de dekorerte tiler har vært plassert side om side, er det sannsynlig at det nedenfor «stammene» har vært et felt med sammen- hengende dekorasjon, som har fátt sin avslutning oppad i grenene og bladflikene som smykker relieff- figurenes stammer. Linjene i de bevarte ornamenter gár nemlig helt ut til kanten pá de enkelte tiler og má derfor antas enten á ha passet noye sammen med nabotilenes ornamenter eller á ha vært helt skilt fra disse ved udekorerte bord. Det ser ikke ut til at relieff-figurene har nádd opp i samme hoyde pá alle tilene. En má helst tro at det punkt hvor «stammen» nár ut til tilens ytterkant har vært i samme hoyde hele veien pá samme vegg. Men nár vi med dette for oye legger ved siden av hverandre de tiler som det er bevart tilstrekkelig av, er det enkelte «spir» som ikke nár opp i hoyde med de andre. Det ser ut til at vi fár to forskjellige hoyder. Dette kan muligens tyde pá at de bevarte tiler stammer fra iallfall to (ikke sammenstotende ?) vegger. Her bor innskytes at tilenes ytterkanter for det meste virker opprinnelige, og at det ikke ses noen antydning til not og fjær. Et tredje veggpanel fra middelalderen med utskjæringer som det er bevart rester av, skal her bare nevnes ganske kort. Det har nemlig ingen ornamental dekorasjon, bare figurframstillinger. Det gjelder det store dommedagsbildet fra Bjarnastaðahlið i Skagafjörður/0 som sannsynligvis ernoeyngre enndeto omtalte verker.31 En uttalelse av den danske filolog Kr. Kálund (Bidrag til en historisk-topografisk Be- skrivelse af Island, II, s. 71, note 1) kunne tyde pá at ornamentikk ogsá forekom der: «Billederne i Bjarna- staðahlíð ere af samme art þ: som de pá Flatatunga]; man ser dele af nogne menneskeskikkelser, under- delen af en hest, forskellige forsiringer o. s. v.-----»• Men som Kr. Eldjárn har vist,3~ hadde Kálund disse opplysninger fra andre, han hadde ikke selv sett utskjæringene pá Bjarnastaðahhð. Det kan derfor være et sporsmál hvor meget man skal legge i utsagnet om «forskellige forsiringer». Det lille som er i behold av treskurd fra de «yngre vikingstilers» periode, er nok til á fastslá at plante- ornamentikkens former var de samme pá Island som i skandinaviske og delvis i engelske verker. Vi finner igjen Jellingestilens stengler og «blad», dens «kringle» og dens store spiral, Ringeriksstilens karakteristiske lange bladfliker med opprulling ytterst, dens stengler, spiraler og knute-palmett-motiv. Opprinnelsen til denne egenartede ornamentikk har man sokt dels i Orienten, dels i europeisk, fortrinsvis engelsk, akantus- ornamentikk.33 Det er ogsá blitt hevdet at den til en viss grad bygger videre pá eldre nordisk ornamen- 29 Helt sikker pi at panelingsbordene fra Möðrufell og Flatatunga fra forste stund har hatt sin plass i skálebygninger og ikke i kirker, kan man ikke være. Det store dommedags- bildet fra Bjarnastaðahlíð, som man har bevart rester av (se nedenfor), er utfort i samme teknikk som utsmyk- ningen pá Flatatunga-panelingen og den innskárne orna- mentikk pá Möðrufell-tilene — enkle konturlinjer med v- formet tverrsnitt. Pá grunn av dimensjonene dette bilde har hatt, mener Kr. Eldjárn at det neppe kan ha fátt plass i en skále og at det helst má stamme fra en stor trekirke, mest sannsynlig selve domkirken pá Hólar. (Ræða við doktorspróf 16. janúar 1960, s. 99—100.) 30 Se foregáende note. 31 Selma Jónsdóttir: Byzönzk dómsdagsmynd í Flata- tungu. (Forfatterinnen mener at bildet opprinnelig stammer fra Flatatunga.) Kristján Eldjárn: Ræða við doktors- próf 16. januar 1960. Ellen Marie Mageroy: Flatatunga Problems. 32 Ræða-----------, s. 103. 33 Her skal bare nevnes Haakon Shetelig: En orientalsk stilindflydelse paa Olav den helliges tid i Norge. J. Brond- sted: Early English Ornament. Nils Aberg: Keltiska och orientaliska stilinflytelser i vikingatidens nordiska konst. T. D. Kendrick: Late Saxon and Viking Art. Forovrig kan henvises til Hans Christiansson: Sydskandinavisk stil, kap. II, hvor de viktigste arkeologiske verker som behandler de yngre vikingstiler, er referert.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176

x

Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum
https://timarit.is/publication/1672

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.