Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2000, Qupperneq 143

KATALOG NR. 7
michaelora | ». Normalisert: «Sancte Michael ora [pro
nobis]».
5. Ingen skáret datering.
6. Ingen proveniensopplysninger.
7.11921 ble hornet undersokt ved Nationalmuseet
i Kobenhavn av Chr. Axel Jensen, som da var
museumsinspektor der. Det ble dengang kalt Bække-
skov-hornet, fordi eieren da bodde pá Bækkeskov,
Sjælland. Om de nyere tilfoyelser pá hornet skrev
Chr. Axel Jensen folgende: «Yngre karakter har der-
imod snitværket nærmest hornets spids, der ligger i
dybere plan end det ældre snitværk, sikkert fordi der
er skrællet en ældre overflade bort. Feltinddelingen,
med pilastre og bueslag af bladværk, efterligner
ganske vist de tilsvarende arkader omkring S.
Michaelsbilledet, men renæssancestilen gor sig tyde-
ligt gældende i bladværket, og hele dette partis
ornamentik er páfaldende degenereret. I midtarka-
den ses et kronet minuskel o og i de tre andre
arkader skjolde, det ene med en stjerne (Gylden-
stjernerne), det andet med tre ibskaller (Goje), det
tredie med Billeslægtens mærke og holdt af en vild-
mand. Skjoldformen er meget abnorm, og hjælme
findes ikke, derimod har Gyldenstjernevábnet over
sig et hoved i profil, hvis hár dannes af arkadebuens
bladværk. Ornamentbunden er vertikalt streget, i
Billeskjoldet angiver skrá skravering de rode felter.
Pá mundrandens solvbeslag er graveret minuskler:
pro . oscula . illa . bibet. sic . cor . dispergit. m.c.d.x:
Pá den indre ring:
s - iustitia - rogo - pro nobis
Pá mundspidsens beslag er graveret tre hoveder,
de to profilstillede fantastiske krigerhoveder med
hjelm, pladerustning og lignende, begge med over-
skæg og hagefip á la Chr. 4, det tredie enfacestillet
kvindehoved med kappe over hovedet.
Sável bogstavformen som text bærer for-
falskningspræg. Ingen helgeninde hedder justitia,
«rogo» kan kun være fejlskrift for «ora». ... hele den
forste linie er uden mening. Árstallet er for gammelt
til at kunne svare til de bredere minuskelformer.
For enden af hornet er anbragt en solvindfattet
bjergkrystal, slebet i romansk oval form.
Forfalskningens karakter har slægtskab med
Margretebægerets forbedringer. Skjoldformen min-
der om dettes graverede skjolde. Solvarbejde og gra-
veringer er snarest bedre pá Bækkeskovhornet. Men
forfalskningens tid er vel nok i begge tilfælde kunst-
kamrenes blomstringtid, slutningen af 1600'erne - og
hensigten har i begge tilfælde været den samme - at
gore en ægte antikvitet «historisk».» [Etter avskrift
skaffet av hornets eier. «Ibskaller» betyr skjell eller
muslinger.]
8. Olrik, J., 1909, s. 10. OK 1930, nr. 97. Mageroy, E.
M., 1987, s. 33-36.
9. Noe etter 1500. Skurden har sá mange likhets-
trekk med skurden pá «Treenighetshornet», at den
má skyldes samme skjærer. Det gjelder báde kompo-
sisjon (figurscene i buefelt), figurstil, ornamentikk og
bokstavformer. Om dateringen se punkt 9 i katalog-
omtalen av «Treenighetshornet». (Bare Mikaels hár-
fasong synes á avvike. Denne er til stadighet gjentatt
i den islandske tegneboken (AM 673a III4°).)
«VELKEN-HORNET»
Kunstindustrimuseet i Oslo.
(Undersokt siste gang 4/9 1995.)
1. OK. 8600. Drikkehorn. Lyst brunt uten særlig
morkning mot spissen. Usedvanlig rett i formen
(ikke svungent). L. mált langs ytre kurve fra og med
nedre del av munningsbeslaget og til og med den
opphoyde ring pá endebeslaget: 30,7 cm. Diam.
(selve hornet) ca. 6 cm.
2. Meget god. Ser ikke ut til á ha vært utsatt for
annet enn á bli utstyrt med (sekundære) solvbeslag.
De er i renessansestil, sannsynligvis laget i Koben-
havn i 2. halvdel av 1500-árene (se punkt 7 og 8
nedenfor). Munningsbeslagets brede ovre del med
graverte ornamenter har hengslet lokk med drevne
og graverte ornamenter, og en stopt enhjorning som
toppfigur. I ápen stilling hviler lokket pá en skrástilt
solvplate nedenfor hengslet. Under denne sitter en
stopt skjegget mannsmaske. Midtbeslaget er en solv-
holk prydet med et gravert familievápen og orna-
menter. Det hviler pá to stopte rovfuglfotter, som stár
pá et rundt fotstykke. Dette har en dreven ornamen-
tal bord pá vulsten (masker, fruktklaser, volutter).
Hornspissen omfattes av en solvdopp som ender i en
stopt putto sittende pá volutter og med frukter i fav-
nen.
3. Skurden. Plass: Hele den synlige overflate har
utskjæringer. Likesá partiet som skjules av midtre
129