Úrval - 01.08.1945, Qupperneq 52

Úrval - 01.08.1945, Qupperneq 52
50 TJRVAL. bæði óþægilegur og hættulegur sjúkdómur í litlum börnum. Nær 85 af hundraði allra barna í Bandaríkjunum fá hann yngri en 7 ára og 50 af hundraði yngri en tveggja ára. Mörg börn deyja árlega og fjöldi bama fær alls konar sjúkdóma 1 kjölfar kíhóstans. 1 september síðastliðnum til- kynnti lyfja- og efnafræðiráð ameríska læknasambandsins, að eftir langa ramisókn hefði loks tekizt að framleiða bóluefni, sem kæmi í veg fyrir kíkhósta eða gerði hann langtum vægari. Áhrif þessa bóluefnis komu greinilega í ljós fyrir nokkru á íslandi, þar sem aðstæður eru sérstaklega hentugar fyrir til- raunir á þessu sviði. Til þess að komast að raun um áhrif bólu- efnis er mjög mikilvægt að fá vissu um, hvort einstaklingur- inn er móttækilegur fyrir sjúk- dóminn, og ef hann er það, hvort hann er þá alveg óvarinn gegn honum. Á íslandi kemur kíkhóstafaraldur venjulega með nokkurra ára millibili (á sjö ára fresti). Á milli þessara far- aldra kemur varla fyrir einstakt tilfelli. Þess vegna er ekkert af yngstu börnunum (innan sjö ára) ónæmt fyrir sjúkdóminum, þegar nýr faraldur hefst, og eru þau því öll í hættu. Áður en síðasti kíkhóstafar- faraldur hófst, bólusetti próf- essor Niels Dungal um 5000 börn í Reykjavík. Næstum 30 af himdraði fengu ekki kíkhósta, um 50 af hundraði aðeins snert. Mjög veik börn voru með fæsta móti og dánartala einnig afar lág. Af þeim börnum, sem ekki voru bólusett, fengu tæpir 5 hundraðshlutar hann ekki, og mörg barnanna urðu mjög veik. Kíkhósti er sérstaklega hættulegur börnum sex mánaða og yngri sem eigi má bólu- setja. Læknarnir Samuel Scar- don og Philip Cohen í New York tilkjmntu nýlega, að hægt væri að vernda börn yngri en sex mánaða gegn kíkhósta, með því að bólusetja móðurina sex sinnurn fyrir fæðingu með dá- litlu millibili. Á fimm árum fundu læknarnir ekkert tilfelli sjúkdómsins í neinu barni, sem á þennan hátt hafði hlotið vernd gegn kíkhóstanum í móð- urlífi. Barnaveiki er nú orðin mjög fátíður sjúkdómur, vegna þess að bólusetning gegn henni er almenn um nær allan heim. Nú hefir dr. Louis Sauer, prófessor
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.