Fróðskaparrit - 01.01.1959, Blaðsíða 37

43
Føroyanavnið eina ferð enn
bls. 33—34) kemur fram í tí, hann skrivar »Om Det
Ord Ferøer«:
Huor af Ferøer haffuer sit Nafn, der om ere ulige mæninger: thi
nogle ere i denne mæning, at den haffuer først bekommet sit Naffn
af Faaer, oc i saa maader sige at den burde kaldis Faarøe, i hen*
seende til de mange Faaer der findis paa landet: Men denne mæning
kand iche staae for fulde. Efftersom af Historierne kand erfaris, at
Ferøe med sine første folch haffuer udsprung af de Nordsche: Nu
kaldis et lam iche et Faaer paa Nordsche, men det kaldis en Søid.
Derfore haffue de Nordsche iche giffvit Øerne Nafn af Faaer, thi
haffde de det vilt giort, da haffde de kaldit dem Søidøer paa deres
eget Maal, huilcket dog icke kand findis. Her for uden haffue de
nordscke den tid de først samme Øer haffue fundet, da haffuer der
huercken værit folck eller fæ, oc de kunde derfore icke giffue Øerne
Nafn af det som der icke vaar, til med kand det icke siunes rimeligt,
at de haffue ført faar med dennem, den tid de Øerne først funde, thi
de vare gantscke uvisse om samme Øer vare bequemme til faar at føde,
eller icke. — Andre giffve fore at Ferøer haffuer sit Nafn af ferner,
som siges om den Ting som er langt borte i den henseende, at de
ligge saa langt frae Norge. Men denne foregiffvelse kand icke eller
staae ved Mact, helst effterdi at andre stæder som de Nordscke før
haffue fundet end Ferøer, haffuer ligget oc saa længer borte. I den
henseende kunde de kaldet Island Ferner eller et land som laae langt
borte, thi det ligger vel 80 mile ferner frae Norge end Ferøer, oc er
oc før fundet med folck af dem besatt end Ferøer. — Men ieg er fuld«
kommeligen i denne mæning, at Ferøer haffuer først bekommet sit
Nafn af Fiør, huiicket er et Nordscke oc Færiscke ord, oc er paa voris
danscke saa meget som Fier eller Fiæder af fugle. Och denne min
mæning Confirmerer ieg her med, fordi at lige som Island er giffuen
sit Nafn af is, fordi de Nordscke haffue der fundet for sig megen is
der de det funde. Saa i lige maader der Ferøer først af de Nordscke
ere fundne, da haffue de giffuet Øerne Nafn af det som de funde for
sig moxen udi alle Øer, som Gud oc Naturen af første tider haffde
forordineret der i biærgene at være; Nemblig af Fiør eller fiær for«
medelst de mange tusinde Søefugle de funde for dennem, baade runden
omkring Øerne, saa oc udi biærgene, huer af de sluttede i sin tid
megen fiæder at ville komme. Och derfore kaldis samme Øer af de
feriscke Fiørium eller Førium. Men samme Øers Nafn er nu af de
dantscke noget forandrit, oc kaldis Ferøer, huilcket er lettere at udsige.
Torfæus (sí seinni) visti ikki av handriti Tarnoviusar,
men hann las gjølla bókina, sum lærari Tarnoviusar, Lucas