Fróðskaparrit - 01.01.1959, Qupperneq 39

Føroyanavnið eina fetð enn 45
øeske kaldet Færinger1) / icke alleniste maa færie eller fare fra et Land
til et andet / men endocsaa med saadanne Baader oc Færinger kind
fare eller færie imellom alle Øer; da siunes det troligt / at saadan
Landets Beskaffenhed hafver gifvet Grimer Camban Aarsag udi første
ankomst at kalde Øerne Færøier/som de endnu kaldis paa Færøeske
Maal; dog jeg her udi lader en hver sin Mening oc Judicium fri oc
Uídisputerlig. Men som Øerne ere mange / burde Færøe kaldis Færøer /
som den ocsaa kaldis aff sine Jndbyggere Færøier: oc udi det La*
tinske Sprock Færoæ, saa som Orcades, Canariæ, oc andre Provincier /
som bestaar udi mange Insuler.
Lucas helt, at tað kundi ikki bera til, at landið hevði navn
av seyði (»Faar«), av tí at eingin seyður var í oyggjunum,
tá ið menn funnu tær. Men hetta, sigur Torfæus (1695),2)
') Lítið er tað trúligt, at hetta orðið nakrantíð hevur verið føroyskt.
Norska orðið færing (uppr. báiur við fýra árum, lítil bátur) er komið
av *fer=æringr (sbr. ferærðr bátr).
2) Tað, sum her er tikið uppaftur úr bók Torfæusar (bls. 3—4), ljóðar
so á latíni: »A Faar / id est ovibus dictas, ideo minus credit, qvod
cum primum inventæ sint, ovibus caruerint, id qvod probatione eget;
poterant autem ovibus abundare anteqvam Norvegi eas invenerunt,
impositis forte a piratis, qvi illuc receptum habuerunt, ad se, qvoties
eas transirent, recentibus carnibus recreandos, qvæ in magnum numerum
e paucis subitó poterant excrescere. Errat autem qvod vocem Faar /
peregrinam appellat utpote qvæ minus corrupta Fær / ovem denotans,
ut juris Ecclesiastici ab Arnio Thorlaci Episcopo Scalholtensi conscripti
Cap. 32. adhuc remanet, ubi inter Færsaudi &. Geitfe (alias Geit<
saudi) 3: oves & capras discrimen evidens ponitur. Itaqve ab ovium
multitudine, inventores Norvegos eis nomen indidisse existimo.« Hetta
týðir Peter Thorstensen (1770, bls. 2—3) soleiðis: »At de har deres Navn
af Faar, vil han saa meget mindre antage, som dette slags Dyr ikke
fandtes der, da de først bleve fundne, hvilket behøver at bevises; Thi
førend de Norske fandt dem, kunde der være Overflødighed af Faar,
som Søerøverne kunde have sadt derhen, hvilke, saa ofte de vare i
Farvandet, der havde et Tilflugts Stæd, hvor de kunde forfriske sig
med fersk Kiød, da et lidet Antal Faar i en Hast kunde formere sig;
Men han tager feyl, naar han kalder Faar et fremmed Ord, saasom
det mindre fordervede Ord Fær, hvilket betyder et Faar, endnu fíndes
i Biskop Arne Thorlaksens Kirkeret, i det 32 Capitel, hvor der
giøres en saa kiendelig Forskiel imellem Færsaudi og Geitsaudi,
der er imellem Faar og Geeder. Jeg tror altsaa, at de Norske, da de
fandt øerne, have givet dem Navn af den Mængde Faar, de der fandt.«