Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 02.01.1848, Qupperneq 40

Skírnir - 02.01.1848, Qupperneq 40
42 setjast á jartir ríkisins, eiga þeir a& fá peninga- styrk, til aö byrja búskap meö; þá eru þeir og þegnir undan ölhirn skattgjöldum í tíu ár, og þurfa eigi ab gjalda skatta, sem ógoldnir eru, þegar þeir setjast í búnab; svo eru þeir og lausir vií) alla her- rnannaþjúnustu í tuttugu og fimm ár. Gybingar þeir, er eigi hafa gengib ab einhverju afþessufernu um nýar 1850, veröa allir settir í Hokk sjer, og ver&a þeir þá ab hlíta rábstöfunum þeim, er stjórnin þykist þurfa vife ab hafa; þó eru bóknámsmenn und- anskildir, svo og þeir menn, sem í virbingarskyni hafa verib teknir í tölu „borgara”. Hinu forna Sljeltumannalandi tPolen) hefur verib marghlutab í sundur, og hafa Rússar, Austurríkis- menn og Prússar skipt landinu á milli sín, og tekib hverjir þab sem þeir hafa náb. Sljettumenn hafa eigi getab gleymt, ab þeir hafa verib ranglega hnepptir undir annarlega höfbingja, og hafa þeir opt reynt ab hrinda af sjer þeirri ánaub, sem þeir eru í; en þeim hefur aldrei tekizt ab halda vel saman, enda hefur og vibleitni þeirra ab rjetta hlut sinn ávallt endab svo, ab nokkurir af þeim hafa verib teknir og deyddir. í fyrra vor gjörbu Sljettumenn uppreist, og bar mest á þeirri uppreist í Pósen; þab er eitt af hjerubum hins forna Sljettumanna- Iands, og liggur nú undir Prússakonung. I vib- bœti vib Skírni þann í hitt eb fyrra er sagt frá þessari uppreist. 1 Skírni þeim í fyrra er og getib um ókyrrb, er þá var í hjerubum hins forna Sljettu- mannalands, einkum í Gallizíu, er liggur undir Aust- urríkiskeisara. í ár hefur borib minna á ])essari ókyrrb, en í fyrra. J>ess er þó hjer getandi, ab
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.