Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 47

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 47
England. FRÉTTIR. 49 landinu vörur fyrir 64 miljónir pda st. Ef vér gjörum nú, ab 30 miljónir manna sé á Bretlandi hinu mikla, og útflutt vara sé um 100 milj. pda. st., þá kemur um 30 rd. á hvern mann; ætti þá ab vera flutt vara frá íslandi fyrir 1,920,000 rd., ef verzlunin væri eins mikil og á Englandi, eptir því sem tala rennur til. J. Bussell lávarfcur kom fram á þínginu mefc uppástúngu um afc endurbæta alþýfcuskólana á Englandi. þetta mál er merkilegt í sjálfu sér, og ])ó einkum vegna þess, afc umræfcurnar um málifc lýsa hugsunarhætti Engla á skólakennslu og skólaskipun. Nú vit- um vér, afc allir skólar eru svo undir komnir, afc annafchvort reisir stjórnin þá sjálf og leggur fé til þeirra, ebur menn hafa gefifc þeim fé og komifc þeim svo á fót. Afcur en sifcabótin komst á, voru allir skólar í hverju landi stofnafcir af gjöfum einstakra manna efcur konúnganna sjálfra, og stófcu þá undir umsjón biskupa og ann- ara lærfcra manna. þafc er og kunnugt, afc konúngarnir tóku vífcast hvar undir sig allar eignir skólanna og umráfc þeirra, þá er Lúters- trú varfc landstrú; en þafc var eigi svo á Englandi eptir sifcabótina. Konúngarnir tóku ekki afc sér umsjón annara skóla en þeirra, sem konúngar á undan þeim höffcu gefifc fé til, og voru því rétt afc komnir afc landslögum til afc ráfca yfir. ]>afc er nú vanalegt, aö sá sem leggur fé til skóla efcur einhvers annars, afc hann nefnir mann til umráfca fjárins, og annan til afc hafa eptirlit á afc gjöf- inni sé varifc samkvæmt tilgangi gjafarans, efcur einn mann til hvorstveggja. Nú nefnir sá er gefur engan tilsjónarmann né fjárvörzlumann, þá er þafc lögvenja á Englandi, afc nifcjar hans efcur lögarfar sé umráfcamenn; en sé enginn lögerfíngi til, þá hefir stjórnin eptirlit á skólunum. Nú er þafc því svo á Englandi, afc stjórnin hefir tilsjón afc eins mefc fáum skólum, hvort þafc eru lærfcir skólar efcur fornmálaskólar, sem Englendíngar kalla þá, efcur þafc eru almúgaskólar, barnaskólar o. s. frv., heldur kosta landsmenn sjálfir kennslu handa börnum sínum, og setja þau til mennta í skól- um í sókninni efcur hérafcinu, og gefa þar mefc þeim; en hinir fá- tækari seuda börn sln í skóla þá, sem til gufcs þakka eru lagfcir, og fá þau þar alla kennslu gefins, og opt allt vifcurværi mefc. En mefc því afc allt er svona frjálst, þá er enginn skyldur til afc koma barni sínu í skóla framar en hann vill; allt er undir hverjum einum komifc, 4
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.