Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Ukioqatigiit

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1914, Qupperneq 37

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1914, Qupperneq 37
37 afskræmt, nefið helmingi lengra en vel fer á o. s. frv. — A enda hægra krossarms er grafið vængjað ljón, en á þann vinstri vængjað naut, og fugl (örn) er grafinn á efra enda langálmunnar, en á hinn neðra er ekki grafið, þar sem vera skyldi vængjaður maður, merki Mattheusar guðspjallamanns, — því að hinar myndirnar eru auðvit- að merki hinna guðspjallamannanna. — Þessi kross er að líkindum smíðaður hér á landi og sennilega á ofanverðri 13. öld; hann minn- ir mann að sumu leyti á gotneska krossa frá næstu öld, Broddur- inn sýnir að hann er upphaldskross, sennilega líkakross, en vel má hann þó hafa staðið í fæti á altari. Svo segir í máldaga Sólheimakirkju frá því um 13401) að hún eigi þá, »k.ro8S med lijkneskiuin. jafngodann fiorum mörkum«, en ekki hefir það verið þessi kross. Vér íslendingar eigum tiltölulega fáa gripi frá miðöldum sögu vorrar. Helzt hafa þeir haldist við í kirkjunum fram á síðustu öld, — en að eins fáeinir, ef miðað er við hversu margir þeir voru fyrr- um. Þessir elztu kirkjugripir eru oss dýrmætir og oss ber að leggja rækt við þá. En hvernig verður það betur gert en með því móti að varðveita þá vel á Þjóðmenjasafni voru og taka þá þar til ræki- legrar rannsóknar og setja þá fram til almennrar athuguuar? Þeir af þessum góðu og gömlu gripum, sem loksins hafa bjargast úr kirkj- unum til Þjóðmenjasafnsins, bera þess sýnilegar menjar hvaða rækt hefir verið lögð við þá í kirkjunum upp á síðkastið. Þeir segja ófagrar sögur um illa meðferð á góðum gripum, sögur sem ekki bera aðeins vott um ræktarleysi, heldur enn háskalegri ókosti. Og þessir öldungar meðal kirkjugripanna eru ekki einir til frásagna þar um; kirkjugripirnir flestir, sem enn eru í kirkjunum bera þeim vitni. — En þó er eins og þessir dauðu hlutir hafi verið misjafn- lega »lánsamir í lífinu«, sumir átt góðri umönnum að fagna, sumpart þá vegna yfirburða sinna og ágætis, sumir hafa verið sterkari fyrir, þolað betur ellina. Æfikjörin fara eftir ásigkomulaginu, — hjá dauðu hlutunum líka. ‘) D. I. II., nr. 483. Matthías Þórðarson.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.