Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga - 01.01.1928, Qupperneq 83

Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga - 01.01.1928, Qupperneq 83
JÓN TRAUSTI 49 ur því stundum, að efuið verSur lioniun ofviSa, eins og í síSara bindi Skaftáreldasagiianna, stund- um verSur fátækt lieimilda orsök þess aS mannlýsingamar verSa tilbreytingarlitlar, eins og gljá- myndir í samanburSi viS málverk. En liann á eftir aS grípa á sam- tíS sinni enn einu sinni, eSa réttara sagt í fyrsta. sinn, því HeiSar- býlis- og GrrundarfjarSarsögurnar -eru sögur minninga lians, og því nokkuS af öSru sauSahúsi en þessi síSasta saga hans: Bessi yamli, sem er bein lýsing af Eeykjavík- urlífinu eins og þaS kemur skáld- inu fyrir sjónir í daglegri viS- kynningu. Bókin er hin snarpasta ádeila á alt, sem aflaga fer, aS dómi höf- undar, í samtíS hans. 1 sama anda eru og ritaSar smásögurnar ‘ Óboðinn gestur’ og ‘Peningabudd- an’ er báSar komu í tímaritum áSur en Bessi gamli bom út. En áSur en vér Htum á, hvaS hann hefir aS segja í Bessa gamla, er rétt aS skygnast um öxl og sjá, hverjum augum haim lítur þjóS- félagsmálin á duggaraíbandsárum sínum. Vér höfuim t. d. álit hans á einveldinu í kvæSinu: Á kóngs- ins nýja torgi. Þar segir svo: Og gugi’ sé iof, að margt er til betri vegar brotiÍS, og 'böliö margt er horfiö frá Kristjáns 5. tíö, og a&alsvaldið minkaS og einveldiö er þroti'S, og altaf viröist roöa af nýrri og -betri tíö. 1 einni af smásögunum, Kapp- sigling, s-em er einstölc í sinni röS aS efnisvali, er því lýst, hversu skúta verkamannsins vinnur glæsi- legan sigur á keisarasnekkjunni. Sú smásaga er þó eigi til þess ætluS aS boSa neina ja-fnaSar- mensku heldur “öld hinnar frjálsu samkepni. ’ ’ ÞaS er því í fullu samræmi viS eldri skoSanir, aS skáldiS ritar greinina ‘Upp meS dalina niSur meS fjöllin’ í Bessa gamla, liina meinlegustu árás á jafnaSarstefnuna. Hitt sýnir aft- ur bilbug nokkurn í trú á fyrri hugsjónir, er liann lætur Bessa gamla segja: “Besta stjórnin, sem til er, er einveldi—í góSs manns höndum. ’ ’ 1 Leysing dreg- ur hann dár aS krossa-sótt SigurS- ar gamla hreppstjóra. 1 Bessa gamla hefir hann meiri samúS meS þeim hugsuuarhætti: “ “Grud og Kongen.” ÞaS er fariS aS glevmast nú síSan riddarakross- arnir hættu aS sjást. Gud og Kongen.—EitthvaS, sem fólkinu er háleitt og heilagt. Ó, eg vildi aS þér liefSuS séS fögnuS gamalla lieiSursbænda, þegar krossinn meS orSunum “Gud og Kongen” var réttur aS þeim. ÞaS var lang- þráS stund. ” HvaS hefir valdiS þessari breyt- ingu á skoSunum skáldsins? Er þaS þessi.venjulega ‘breyting’ eig- ingjarnra manna, sem eru eldrauS- ir byltingamenn, á meSan þeir rySja sér til rúms meS illindum og oinbogaskotum, en er þeim hefir tekist þaS, snúa þeir viS blaSinu og gerast værukærir broddborgarar, er sofa viS öllu, nema kröfum jafn- aSarmanna, af því aS þær kröfur koma óþægilega viÖ brjóstvasann þeirra ? Án efa á íhaldsstefna Bessa gamla rætur -sínar bæSi í breyttum
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192

x

Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga
https://timarit.is/publication/895

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.