Milli mála - 01.01.2010, Síða 217

Formålet med denne artikel er at præsentere hovedresultater fra
min tilpasningsundersøgelse ved brug af korrespondanceanalysen
og at vise hvordan korrespondanceanalysen afdækker mønstre i et
stort og kompleks datamateriale og viser samspil og sammenhæn-
ge mellem mange variabler samtidig visuelt, i ét korrespondance -
analysekort. Et tredje formål er at udbrede kendskabet til korre-
spondanceanalysen i sprogvidenskaben og blandt humanister, men
ikke at sammenligne korrespondanceanalysen med traditionelle
statistiske metoder, og jeg giver mig derfor heller ikke i kast med
at præsentere fordele og ulemper ved de to typer metoder. Jeg nøjes
med enkelte steder undervejs at sammenligne korrespondanceana-
lysen med korrelationsanalysen, eftersom jeg har valgt at bruge
den ”nye” korrespondanceanalyse i stedet for den etablerede kor-
relationsanalyse.
Et af formålene med at undersøge sproglig tilpasning, sprog-
brug og sprogholdninger blandt danskere i norge er at belyse hvad
der kendetegner danskeres sproglige tilpasning, sprogbrug og
sprogholdninger i norge, og hvordan, hvor meget og hvorfor dan-
skere tilpasser sig sprogligt til norsk. Der bor ca. 20 000 danskere
i norge, og det har i mange år været en af landets største indvan-
drergrupper, men der findes ingen tidligere undersøgelser af denne
gruppes sprogbrug og sproglige tilpasning. Der er tale om sproglig
tilpasning mellem de to meget nært beslægtede sprog, dansk og
norsk.
De forskningsspørgsmål jeg stiller i tilpasningsundersøgelsen,
er bl.a. disse: Hvad sker der med voksne danskeres sprog når de
flytter til norge – til Bergen, Kristiansand og Oslo – og kommer i
kontakt med nordmænd og norsk? Hvordan, og hvor meget og
hvorfor tilpasser de sig sprogligt til norsk? Jeg undersøger også
hvad der kendetegner de danske informanters sprogbrug mere
generelt, dvs. både deres talesprog (som deres sproglige tilpasning
jo er en del af) og deres skriftsprog, og hvordan informanternes
holdninger er til dansk, norsk og blandingssprog og til danske og
norske dialekter.
De spørgsmål jeg behandler i artiklen, er dette hvordan-, hvor-
meget- og hvorfor-spørgsmål (i titlen). Jeg vil præcisere at svar på
hvordan- og hvor-meget-spørgsmålet til dels er resultater fra en
frekvensundersøgelse og en variationsundersøgelse som indgår i
ranDI BEnEDIKTE BrODErSEn
217
Milli mála 2011_Milli mála 1-218 6/28/11 1:39 PM Page 217