Milli mála - 01.01.2010, Page 245

ning måske også fordi det kan være lettere at lære kristi-
ansandsk på grund af sproglig nærhed mellem dansk og kri-
stiansandsk, og måske er kristiansandere mere tolerante i for-
hold til danskeres udtalemæssige tilpasning til norsk fordi de
selv er ”reservedanskere”, som de kalder sig selv.
• Mange danskere i Oslo tilpasser sig mere ”gennemsnitligt”
end mange i Bergen og Kristiansand, dvs. Oslo-danskere har
en mellemgrad af leksikalsk tilpasning og en vis udtalemæs-
sig tilpasning. Det kan hænge sammen med et større tilpas-
ningspres i Oslo end i de andre byer, bl.a. fordi osloseansk er
hovedstadssprog og på mange punkter nær bokmål, som igen
er nær dansk skriftsprog. Og Oslo-norsk er norsk for mange
danskere. Måske kan det være at folk i Oslo er mindre gode
til at forstå dansk end folk i Kristiansand?
Hvor meget?
• Mange danskere tilpasser sig i større grad leksikalsk end
udtalemæssig, dvs. mange bruger snarere norske ord end
norsk udtale. Det kan skyldes at leksikalsk tilpasning er enk-
lere for mange end udtalemæssig tilpasning og at leksikalsk
tilpasning er nok, eller af danskere opleves som nok, for at
blive forstået af nordmænd, og derfor er udtalemæssig til-
pasning unødvendig, eller opleves som unødvendig.
• Mange danskeres leksikalske tilpasning er totalt set mindre
omfattende end deres udtalemæssige tilpasning (op til ca. 5%
leksikalsk tilpasning og op til 67% udtalemæssig tilpasning).
Det kan hænge sammen med et stort omfang af leksikalske
ligheder og udtalemæssige forskelle mellem dansk og norsk
(selvom de to tilpasningsformer nok er vanskelige at sam-
menligne, både kvantitativt og kvalitativt).
• Mange danskeres sproglige tilpasning er meget variabel af
omfang: nogle har næsten ingen tilpasning, nogle har bare
leksikalsk tilpasning, nogle tilpasser sig både leksikalsk og
udtalemæssig, nogle har ringe leksikalsk og udtalemæssig
tilpasning, andre har omfattende tilpasning på begge områ-
der. Her spiller nok mange forskellige og til dels samvirken-
de faktorer en rolle, bl.a. civilstatus, alder ved flytning til
ranDI BEnEDIKTE BrODErSEn
245
Milli mála 2011_Milli mála 1-218 6/28/11 1:39 PM Page 245