Gripla - 2021, Blaðsíða 103

101
PERNILLE ELLYTON
EN FÆDRENE FORBINDELSE?
Om sammenhængen mellem de fire Hrafnistumannasögur
Blandt oldtidssagaerne findes en gruppe af sagaer, de såkaldte
Hrafnistumanna sögur, om en bemærkelsesværdig slægt af sagahelte fra
den norske ø Hrafnista. Sagaerne, Ketils saga hængs, Gríms saga loðinkinna,
Örvar-Odds saga og Áns saga bogsveigis, er forbundet af heltenes tilknytning
til fødeøen og af deres slægtsforhold, idet Ketill er far til Grímr, som er far
til Örvar-Oddr, og Án er barnebarn til Ketils datter. Betragter man de fire
sagaers litterære udtryk er kontinuiteten mellem fortællingerne imidlertid
vanskeligere at få øje på. De udviser stor formmæssig variation internt, og
især Örvar-Odds saga skiller sig ud ved at være markant længere end de
øvrige sagaer i gruppen. Også sagaernes genre- og stiltræk er divergerende
i en sådan grad, at man som læser ikke kan undgå at finde det påfaldende,
at historien eksempelvis går direkte fra eventyrligt brudetogt i Gríms saga
loðinkinna til omfangsrig rejseskildring i den følgende Örvar-Odds saga.
De fire sagaer dateres da også almindeligvis forskelligt, og selvom der ikke
er enighed om dateringerne, menes Örvar-Odds saga som udgangspunkt
at være ældre end de øvrige. Den dateres til sidste halvdel af 1200-tallet
(Finnur Jónsson 1921, 814), mens de øvrige sagaer placeres omkring år
1300 (Halldór Hermannsson 1912).1 Hvis den traditionelle datering af
sagaerne er rigtig, kan det altså umiddelbart udelukkes, at de fire sagaer er
blevet til som gruppe. Sagaerne er imidlertid i forsknings- og udgivelses-
sammenhæng ofte beskrevet som en gruppe, ligesom man i visse tilfælde
har studeret dem som en helhed.2 De fire sagaers indbyrdes tilknytning i
1 Andre har dateret Ketils saga hængs til slutningen af 1200-tallet og Áns saga bogsveigis til
begyndelsen af 1400-tallet (Ciklamini 1993, 352; Campbell 1993, 16). Dateringerne er i
vid udstrækning baseret på skøn, og der må derfor tages højde for en væsentlig usikkerhed
omkring sagaernes alder.
2 Se navnlig Orning (2017), hvor de fire sagaer behandles samlet i kraft af deres forbindelse i
håndskriftet AM 343 a 4to, og Leslie-Jacobsen (2010), hvor sagaernes indbyrdes relationer
analyseres med henblik på at finde spor efter mundtlig overlevering.
Gripla XXXII (2021): 101–133