Gripla - 2021, Blaðsíða 107

105
træder separat fra de øvrige Hrafnistumannasögur. Sagaen ses uden øvrige
Hrafnistumannasögur i 23 håndskrifter, så modsat Ketils saga hængs og
Gríms saga loðinkinna er der altså en vis tradition for at overlevere Örvar-
Odds saga adskilt fra gruppen. To af disse tilfælde er håndskriftsamlingens
ældste, Holm perg 4to 7 og AM 344 a 4to, fra henholdsvis ca. 1300–25 og
ca. 1300–1400. I tråd med den anslåede datering af Örvar-Odds saga giver
håndskrifterne således også belæg for, at denne har eksisteret selvstændigt
inden den blev sat i forbindelse med de øvrige Hrafnistumannasögur.
I håndskrifterne ses også en række eksempler, hvor sagaerne optræder
i en anden rækkefølge end den forventede. Overordnet deler disse hånd-
skrifter sig i tre kategorier: Den første kategori er håndskrifter, hvor de
fire Hrafnistumannasögur optræder samlet (dvs. straks efter hinanden),
men i en anden rækkefølge end forventet. Dette ses for eksempel i Lbs
999 4to, hvor Áns saga bogsveigis optræder før de andre tre sagaer. Den
anden kategori udgøres af håndskrifter, som indeholder to eller flere
Hrafnistumannasögur i sammenhæng, men hvor en eller flere af sagaerne
er sprunget over. Det ses f.eks. i Holm Papp fol. 98, hvor Örvar-Odds
saga er skrevet straks efter Ketils saga hængs. Den tredje kategori er hånd-
skrifter, hvor flere af sagaerne optræder i samme håndskrift, men ikke
i sammenhæng, som f.eks. i Engestr. B III 1 19, hvor Áns saga bogsveigis
og Gríms saga loðinkinna er del af en større samling af sagaer. Den sidste
kategori kan ikke tolkes som udtryk for, at sagaerne er overleveret samlet,
men de øvrige kategorier viser, at der har været en tradition for at over-
levere Hrafnistumannasögur sammen, selvom rækkefølgen ikke er som
for ventet.
Ovenstående analytiske nedslag i håndskriftmaterialet viser altså, at
de fire Hrafnistumannasögur kun sjældent er overleveret som komplet
gruppe i håndskrifterne. Dog ses en forholdsvist hyppig forekomst af
kombinationen Ketils saga hængs, Gríms saga loðinkinna og Örvar-Odds
saga, og en klar tendens til, at Ketils saga hængs og Gríms saga loðinkinna er
overleveret sammen eller i sammenhæng med en eller flere af gruppens
sagaer. Herudover ses en række forskellige kombinationer, hvor to eller
tre af gruppens sagaer forekommer i forlængelse af hinanden, selvom
den forventede rækkefølge ikke er overholdt. Analysen viser desuden, at
Örvar-Odds saga og Áns saga bogsveigis særligt ofte optræder alene, hvorfor
netop disse sagaers tilknytning til de øvrige vil være interessant at under-
EN FÆ DRENE FORBINDELSE?