Gripla - 2021, Blaðsíða 112

GRIPLA110
ster anses ofte som selve grundlæggelsen af oldtidssagagenren, og værket
er desuden et af de tidligste forsøg på at arbejde tekstkritisk med sagaerne
(Lavender 2015, 551). Derfor har udgivelsen haft stor autoritet i forsk-
ningen, hvorfor den naturligt har spillet en fremtrædende rolle også for
forskningen i de fire Hrafnistumannasögur. Hvad end Rafn vælger hånd-
skriftet AM 343 a 4to som grundlag for udgivelsen af disse sagaer, fordi
det indeholder dem alle fire, eller han samler alle fire sagaer i sin udgave,
fordi de optræder samlet i håndskriftet, bliver udgaven normdannende.
Rafns valg af AM 343 a 4to som grundtekst bliver således afgørende for
sagagruppens reception, og at netop dette håndskrift er både velbevaret og
ældste kilde til flere af sagaerne, har formentlig ligeledes haft stor betyd-
ning for, at man i forskningen har betragtet de fire sagaer som en gruppe,
selvom de kun i et fåtal af håndskrifterne er overleveret sådan. Hvorfor de
fire sagaer optræder samlet i håndskrifter som AM 343 a 4to, er imidlertid
stadig uafklaret, men vil i det følgende undersøges gennem litterære træk
og sammenhænge i sagaerne.
Örvar-Odds saga
Örvar-Odds saga skiller sig ud fra gruppen ved at være væsentligt læn-
gere end de øvrige Hrafnistumannasögur, og analysen af håndskrifterne
viste, at den forholdsvist ofte er overleveret uden gruppens øvrige sagaer.
Örvar-Odds saga findes i tre redaktioner, S, M og A, i sagaens tre ældste
håndskrifter, Holm perg 4to 7 (1300–25) (S), AM 344 a 4to (1350–1400)
(M) og AM 343 a 4to (1450–75) (A). Det er siden Boer almindeligvis ac-
cepteret, at den korteste redaktion, S, er den ældste, M den mellemste og
A, den længste redaktion, den yngste af disse tre. M-redaktionen befinder
sig, både hvad angår længde og indhold, et sted imellem de to øvrige re-
daktioner.12 De tre redaktioners beskrivelser af Hrafnista-slægten, dens
besiddelser og egenskaber vil i det følgende undersøges for at klarlægge, i
hvilken grad de tidligste redaktioner af Örvar-Odds saga udviser samhørig-
hed med de øvrige Hrafnistumannasögur, og hvad disse tidligste tekster kan
fortælle om sammenhængen mellem heltene fra Hrafnista.13
12 Undersøgelser af disse forskelle kan ses hos blandt andre Boer (1892), Lassen (2009) og
Bandle (1990).
13 Som grundlag for sammenholdningen bruges tekstudgaverne fra Boer (1888) og Rafn
(1829).