Gripla - 2021, Blaðsíða 108

GRIPLA106
søge nærmere. Forbindelsen mellem de fire Hrafnistumannasögur kom-
mer til udtryk i forskellige konstellationer og vidner om en vis tradition
for at samle disse sagaer i en gruppe (hvor varieret den end er) igennem
overleveringen fra 1400-tallet og frem. Håndskriftmaterialet kan dog ikke
kaste lys over selve samlingsprocessen, idet AM 343 a 4to både er ældste
vidne til tre af gruppens fire sagaer, og det første håndskrift, hvor alle fire
sagaer er samlet som gruppe. Man kan derfor ikke ud fra håndskrifterne
alene kortlægge en gradvis gruppedannelse over tid, selvom håndskrifterne
viser, at Örvar-Odds saga som forventeligt er blevet overleveret selvstæn-
digt, inden gruppen formedes. På samme måde må der i en undersøgelse
som denne tages højde for, at analysen kun kan baseres på de overleverede
håndskrifter, og at det materiale, som er gået tabt med tiden, kunne have
tegnet et mere komplekst billede af sagaerne og deres forbindelse. For at
nuancere det billede, de overleverede håndskrifter tegner, vil jeg i det føl-
gende betragte sagaernes indhold og undersøge deres interne forbindelser
for derigennem at kaste lys på samlingsprocessen. Her inddrages desuden
de øvrige tekster, som nævner en eller flere Hrafnistumenn.
Hrafnistumenn i ældre tekstkilder
De fire Hrafnistumenn optræder i en række andre tekster, hvoraf flere for-
modes at være ældre end de fire Hrafnistumannasögur. Disse ældre kilder
er særligt interessante, fordi de potentielt kan belyse forbindelsen mellem
sagapersonerne i perioden forud for sagaernes overlevering i de bevarede
håndskrifter. En sådan kilde er Landnámabók (som almindeligvis dateres
til første halvdel af 1100-tallet (Jón Jóhannesson 1941)), der er det tidligste
værk, hvor sagaernes personer nævnes.7 I Landnámabók nævnes land-
namsmanden Ketill hængr, der siges at være barnebarn af Ketill hængr fra
Hrafnista (Jakob Benediktsson 1968b, 346–47). De oplysninger, som gives
om Ketill hængr (den yngre) svarer til den slægtsredegørelse, der optræder
sidst i Gríms saga loðinkinna. Tidligere i værket nævnes Grímr loðin-
kinni som forfader til landnamsmanden Án rauðfeldr (Jakob Benediktsson
1968a, 177), og Grímr siges at være barnebarn af Án bogsveigir. Ketill
7 Landnámabók blev affattet før det ældste håndskrift, hvori værket er overleveret, som er
Hauksbók, AM 371 4to, fra ca. 1302–10. Håndskriftet har omtrent samme alder som det
ældste Örvar-Odds saga-håndskrift, men er betydeligt ældre end AM 343 a 4to (1450–75),
som er ældste håndskriftvidne til de tre øvrige Hrafnistumannasögur.