Gripla - 2021, Blaðsíða 106
GRIPLA104
AM 343 a 4to. Er dette tilfældet, må sagaen antages at have været mindre
udbredt og dermed mindre tilgængelig for håndskrifternes skrivere i den
første periode af overleveringen, selvom den allerede i AM 343 a 4to er sat
i forbindelse med de øvrige sagaer.
Áns saga bogsveigis skiller sig altså ud fra gruppen ved kun sjældent at
optræde sammen med de tre øvrige sagaer. Håndskriftmaterialet viser da
også, at det netop er Áns saga bogsveigis, der hyppigst optræder helt adskilt
fra gruppen, dvs. i et håndskrift, hvor ingen af de andre sagaer er. Hvor
Ketils saga hængs optræder adskilt fra gruppen fem gange, Gríms saga loðin-
kinna tre gange og Örvar-Odds saga 23 gange, ses Áns saga bogsveigis separat
fra de andre sagaer hele 41 gange. Hermed udgøres 28% af hele hånd-
skriftgruppen af håndskrifter, der af gruppens fire sagaer kun indeholder
Áns saga bogsveigis. Det ældste af disse håndskrifter er Lbs 715 4to fra ca.
1650–90, og det yngste Lbs 4467 8vo fra ca. 1890. De øvrige fordeler sig
jævnt over perioden imellem disse.
Håndskrifterne viser desuden, at Ketils saga hængs og Gríms saga loðin-
kinna meget ofte optræder sammen og i forventet rækkefølge. Ser man
på det samlede billede, dvs. alle de tilfælde, hvor de to sagaer optræder
sammen, uanset hvilke andre sagaer de optræder sammen med, ses ten-
densen tydeligt. Ketils saga hængs optræder i sammenlagt 72 håndskrifter,
og af disse forekommer den seks gange sammen med alle de tre andre
Hrafnistumannasögur, 28 gange med Gríms saga loðinkinna og Örvar-Odds
saga, og 21 gange kun med Gríms saga loðinkinna. Dermed er det i alt 55 ud
af 72 håndskrifter, hvor Ketils saga hængs og Gríms saga loðinkinna optræder
samlet, hvilket svarer til 76% af håndskrifterne indeholdende Ketils saga
hængs. Det tilsvarende tal for Gríms saga loðinkinna er 55 ud af 70, dvs. 79%
af de i alt 70 håndskrifter, Gríms saga loðinkinna optræder i. Her ses altså
en langt tydeligere tendens, hvor det er undtagelsen snarere end reglen,
at de to sagaer ikke optræder samlet. Det er desuden bemærkelsesvær-
digt, at netop disse to sagaer stort set altid optræder i sammenhæng med
mindst en af de andre Hrafnistumannasögur, enten i forventet rækkefølge
eller i andre konstellationer. Kun fem gange (svarende til 3,4% af hånd-
skrifterne) optræder Ketils saga hængs i et håndskrift, hvor ingen andre
Hrafnistumannasögur er, og kun tre gange (svarende til 2% af håndskrif-
terne) er det samme tilfældet for Gríms saga loðinkinna.
Næst efter Áns saga bogsveigis er det Örvar-Odds saga, der oftest op-