Gripla - 2021, Blaðsíða 117

115
Det kan med andre ord ses på de forskellige redaktioner af Örvar-Odds
saga, at den over tid bliver præget af skiftende litterære tendenser. De tre
øvrige Hrafnistumannasögur er ikke nær så kritiske over for hedenskaben,
som navnlig M-redaktionen af Örvar-Odds saga er. Det nævnes ganske
vist i Ketils saga hængs, at Ketill ikke tror på Odin, og at hans modstander
Framarr er en bloter. Denne beskrivelse ligger dog langt fra Odds tempel-
ødelæggelser, og Ketils rolle som ædel hedning synes ikke hentet direkte
fra teologiske tekster, som det er tilfældet for beskrivelsen af Oddr. Ud
over det hedenske er også fremstillingen af det overnaturlige anderledes i
Örvar-Odds saga. I kontrast til fabeldyrene fra den lærde litteratur i Örvar-
Odds saga står de overnaturlige elementer i Ketils saga hængs og Gríms saga
loðinkinna, hvor der stort set udelukkende optræder trolde, og især Áns
saga bogsveigis, hvor det overnaturlige er så godt som fuldstændigt fravæ-
rende.
De udviklinger, som beskrives ovenfor, peger altså på, at der er sket
en ændring i måden, hvorpå Ketils saga hængs og Gríms saga loðinkinna har
været tilknyttet Örvar-Odds saga, og at der er væsentlige litterære forskelle
mellem sagaerne. Analysen støtter den hypotese, at der formentlig ikke har
været en tilknytning mellem sagaerne ved affattelsen af den redaktion, S,
som er nedskrevet i det ældste håndskrift. Selvom slægtssammenhængen
ses i alle redaktioner, er det kun i A-redaktionen, den yngste redaktion, at
der specifikt henvises til Ketils saga Hængs og Gríms saga loðinkinna. Havde
Ketils saga hængs været tilknyttet den tidligste redaktion, ville pilene og sejl-
sætningsmetoden med al sandsynlighed være tilskrevet ham og ikke Grímr,
og det forekommer derfor mest sandsynligt, at sagaerne ikke var forbundet
på dette tidspunkt. Selvom det er vanskeligt at vurdere, hvordan skriveren
og læseren har forstået sammenhængen mellem sagaer og personer, er der
ikke noget, der tyder på, at man i 1300-tallet, hvor håndskriftet, som inde-
holder S-redaktionen er skrevet, forstod Örvar-Odds saga som en del af en
gruppe, sådan som det mere tydeligt ses i AM 343 a 4to, hvor sammenbin-
dende elementer er tilføjet. Der er desuden heller ikke nogen tegn på, at
der i de tidligste stadier overhovedet fandtes selvstændige sagaer om Ketill
og Grímr. Denne indikation af sagagruppens udvikling støttes af de øvrige
tekster, hvor Örvar-Oddr nævnes. I Hervarar saga ok Heiðreks og Gesta
Danorum optræder Oddr nemlig uden tilknytning til andre Hrafnistumenn,
som det er beskrevet tidligere. Beskrivelserne af eventuelle forbindelser i
EN FÆ DRENE FORBINDELSE?