Gripla - 2021, Blaðsíða 122

GRIPLA120
afslører den tidligste redaktion af Örvar-Odds saga, S (1300–25), at Ketill
ansås som farfar til Oddr, men at historien om pilene Gusisnautar ikke var
forbundet med ham. Hvis man formoder, at den manglende forbindelse
mellem Ketill og pilene skyldes, at dette element ikke fandtes i Ketils saga
hængs, som den så ud omkring år 1300,16 må dette element altså være tilfø-
jet inden 1350–1400, hvor M-redaktionen beskriver Ketill som indehaver
af pilene. I omtrent samme periode menes Gríms saga loðinkinna at være
skrevet, og det kan ikke udelukkes, at disse to begivenheder er forbundne.
Gríms saga loðinkinna må, som omtalt, antages at være skrevet uafhængigt
af Ketils saga hængs, men forholdsvist kort efter kan de to sagaer være ble-
vet sat sammen, f.eks. på baggrund af viden om slægten fra andre tekster.
Dette forudsætter dog, at en række ændringer er foretaget, blandt andet at
de nedarvede våben Gusisnautar og Dragvendill er tilføjet i begge sagaer.
Derfor kunne Gríms saga loðinkinna også meget vel være skrevet specifikt
som fortsættelse af Ketils saga hængs. Da der er flere tekster, som fortæller
om slægtskabet mellem Ketill og Grímr, er det ikke utænkeligt, at man har
inkorporeret elementer om Grímr fra andre kilder som f.eks. Örvar-Odds
saga til fortællingen om Ketill og skrevet en saga, som kunne udfylde hullet
i slægtsfølgen. Dette scenarie kan dog ikke forklare, hvorfor sagaerne er så
genremæssigt forskellige.
Det er umuligt at drage sikre konklusioner om tilblivelsen af Ketils saga
hængs og Gríms saga loðinkinna, fordi håndskriftmaterialet fra den tidligste
periode af sagaernes historie er så spinkelt. Håndskrifterne viser på den ene
side, at sagaerne er tæt forbundne i overleveringen, mens deres litterære
udtryk på den anden side viser, at de næppe er skrevet som en enhed. Det
er da også usædvanligt, at sagaer i så høj grad som disse to bliver behandlet
som gruppe, også selvom protagonisterne er beslægtede. Det er dog nogen-
lunde sikkert, at Ketils saga hængs har eksisteret selvstændigt i en periode,
hvorefter Gríms saga loðinkinna er kommet til. Hvornår og hvorfor Gríms
saga loðinkinna er blevet tilføjet forbliver uvist, og kun den samlede form i
AM 343 a 4to står tilbage som vidnesbyrd om sagaernes samhørighed.
16 Denne forskel kunne også forklares med, at der f.eks. er tale om to forskellige traditio-
ner. Herved ville S-redaktionen repræsentere en tradition, hvor Ketils saga hængs ikke var
tilknyttet Örvar-Odds saga, mens M-redaktionen viser en tilknytning til Ketils saga hængs,
som potentielt kan have eksisteret lige så længe som sagaen selv.