Gripla - 2021, Blaðsíða 130

GRIPLA128
gruppe, blandt andet fordi sagaerne dateres forskelligt, og derfor ikke kan
være skrevet samlet oprindeligt. Her har man altså en forståelse af sagaerne
som selvstændige værker, selvom de i kraft af protagonistens slægtsfor-
hold er forbundet med hinanden. Netop de fire Hrafnistumenns slægt kan
have været vigtig, fordi mændene siges at nedstamme fra Úlfr inn óargi,
som også en række islændingesagahelte nedstammer fra (Clunies Ross
1993, 384). Derfor kan han, og dermed også hans slægt, have haft særlig
betydning som islandsk forfader, hvilket måske har forstærket ønsket om
at samle sagaerne til en gruppe. Dette fokus på Hrafnista-slægten kan i
givet fald også forklare, hvorfor der i håndskrifterne optræder en række
uventede sammensætninger af de fire sagaer. Det drejer sig for eksempel
om de tilfælde, hvor sagaernes forventede rækkefølge ikke overholdes, el-
ler hvor kun to eller tre af gruppens sagaer optræder sammen. Såfremt de
familiemæssige bånd har været anset som den vigtigste forbindelse mellem
sagaerne, er rækkefølgen eller sammensætningen af sagaerne mindre vig-
tig. På samme måde kan det store fokus på slægt have været årsag til, at fire
så litterært forskellige sagaer kan være sat sammen som gruppe. Hermed
tilsidesættes en eventuel litterær kontinuitet til fordel for den familiemæs-
sige forbindelse, som læseren må formodes at finde vigtigere end litterær
stilbevidsthed og sammenhængskraft.
Konklusion
Min analyse af overleveringen af de fire Hrafnistumannasögur og dis-
ses litterære karakteristika har vist at sammenhængen mellem sagaerne
er kompleks, idet gruppen både rummer sammenbindende elementer,
men alligevel udgøres af sagaer, der er væsensforskellige fra hinanden.
Forskellene mellem dem har vist sig at være gennemgribende og vidner
om, at disse Hrafnistumannasögur ikke kan formodes at rumme en oprin-
delig forbundethed. Jeg har derimod argumenteret for, at sagaerne gradvist
er blevet sat i forbindelse med hinanden, og at det sandsynligvis først var
Ketils saga hængs og Gríms saga loðinkinna, der blev samlet, hvorefter disse
to sagaer blev forbundet med Örvar-Odds saga. Sluttelig, og formentlig
tidsmæssigt tæt på håndskriftet AM 343 a 4to, blev Áns saga bogsveigis
tilføjet til gruppen.
Sammenhængen i gruppen kan næppe siges at være iboende i de fire