Gripla - 2021, Blaðsíða 118

GRIPLA116
disse tekstkilder er dog så sparsomme, at det er umuligt helt at udelukke
en forbindelse til andre af gruppens personer. Men det kan med sikkerhed
siges, at der ikke i disse tidligste tekster er tegn på en sammenhæng mellem
hverken personerne fra Hrafnista eller sagaerne om dem.
Sammenhængen mellem personerne er imidlertid til stede i alle re-
daktioner af Örvar-Odds saga. Slægtsforbindelsen mellem Ketill, Grímr
og Oddr er etableret og stabil på tværs af redaktionerne, selvom der først
i den yngste redaktion synes at være dannet en forbindelse mellem selve
sagaerne. Ud fra de redaktioner, vi har, tyder det altså på, at Örvar-Odds
saga ikke var forbundet med Ketils saga hængs og Gríms saga loðinkinna før
perioden omkring AM 343 a 4to (1450–75) (A), selvom slægtsfølgen, hvor
Ketill er far til Grímr, der er far til Oddr, allerede er etableret i begyndelsen
af 1300-tallet, hvor håndskriftet Holm perg 4to 7 (S) er fra.
Ketils saga hængs og Gríms saga loðinkinna
På baggrund af undersøgelsen af håndskrifterne, som viste, at Ketils saga
hængs og Gríms saga loðinkinna kun sjældent er overleveret uden hinanden,
er der ikke nævneværdig grund til at betvivle, at disse to sagaer skulle være
anset som sammenhørende gennem hele overleveringsperioden. Også i
Egils saga Skalla-Grímssonar viser forbindelsen mellem heltene sig, lige-
som man i flere håndskrifter har skrevet de to sagaer ud i et, og dermed
behandlet dem, som var de én saga. Ikke desto mindre forekommer de to
sagaer fra et litterært synspunkt at være væsensforskellige fra hinanden,
og i nogle tilfælde dateres de også forskelligt (Ketils saga hængs sommetider
til 1200-tallet frem for 1300-tallet som Gríms saga loðinkinna). Så måske er
der alligevel grund til at sætte spørgsmålstegn ved sagaernes fælles trans-
mission og undersøge deres forbindelse nærmere ved at afklare, hvori de
litterære forskelle mellem sagaerne består.15
I de hidtidige undersøgelser af de fire Hrafnistumannasögur har pro ta-
gonistens forhold til det overnaturlige flere gange været i fokus. Under-
søgelserne har dog ikke beskæftiget sig meget med forskellene mellem
fremstillingen i Ketils saga hængs og Gríms saga loðinkinna, hvor for eksempel
15 De forskellige redaktioner af Ketils saga hængs og Gríms saga loðinkinna rummer, ifølge
Anderson (1990), ikke nær så store variationer som f.eks. Örvar-Odds saga. Sagaerne vil
derfor blive undersøgt uden hensyn til eventuelle forskelle mellem redaktionerne.