Gripla - 2021, Blaðsíða 121

119
Forskellen i opbygning peger hen mod nogle mere generelle litterære
forskelle imellem de to sagaer. Ketils saga hængs er især centreret omkring
Ketils rejser og sejre, og har Ketils personlige opgør med slægt og mod-
standere i fokus. Gríms saga loðinkinna er centreret omkring hovedplottet,
der viser tydelige ligheder med f.eks. folkeeventyr, blandt andet i kraft
af den onde stedmor og Gríms tre prøvelser. Sådanne litterære forskelle
kan tolkes som et udtryk for nogle af de litteraturhistoriske forandringer,
som indtræffer i perioden omkring tilblivelsen af Ketils saga hængs og
Gríms saga loðinkinna. Islands litteraturhistoriske udvikling er naturligvis
kompleks, men enkelte generelle udviklinger kan dog skitseres. Fra første
del af 1300-tallet begynder sagaskriverne at lade sig inspirere af nye ud-
viklinger i europæisk litteratur, hvilket forandrer sagaernes litterære ud-
tryk betragteligt (Gottskálk Jensson 2021, 46). De ældre sagaers narrative
struktur er formet omkring protagonistens livsforløb, og kan derfor for
mange oldtidssagaers vedkommende karakteriseres som episodiske, men
i 1300-tallet begynder man at anvende mere raffinerede narrative greb i
sagaerne, og enkelte af dem struktureres eksempelvis som rammefortæl-
linger. I 1300-tallets sagaer indgår temaer som f.eks. brudefærden og den
skjulte identitet, og stilen er mere legende og deskriptiv (ibid.). Disse
overordnede tendenser ses i forskellene mellem Ketils saga hængs og Gríms
saga loðinkinna. Ketils saga hængs er udpræget episodisk, mens Gríms saga
loðinkinna er struktureret omkring bruden Lopthænas forsvinden, og de
følgende begivenheder, hvor den forheksede Lopthænas identitet skjules
i trolden Geirríðr. Herudover må stedmodermotivet formentlig også ses
som et udtryk for disse nyere strømninger. I lyset af disse punktnedslag
kan Ketils saga hængs altså synes at afspejle en ældre litterær kontekst end
Gríms saga loðinkinna. Dette kan understøtte de dateringsforslag, der vur-
derer Ketils saga hængs som ældre end Gríms saga loðinkinna.
De væsentlige forskelle mellem sagaernes litterære udtryk og underlig-
gende holdning til det overnaturlige peger på, at de med al sandsynlighed
er skrevet uafhængigt af hinanden. I AM 343 a 4to forekommer Ketils
saga hængs og Gríms saga loðinkinna at være forbundne, blandt andet fordi
opregningen af både Ketils og Gríms slægt kun ses efter Gríms saga loðin-
kinna. Fordi AM 343 a 4to er den tidligste kilde, og idet Ketill og Grímr
kun nævnes kort i andre tekster fra middelalderen, er det vanskeligt at
gisne om sagaernes form inden nedskrivningen i AM 343 a 4to. Dog
EN FÆ DRENE FORBINDELSE?