Gripla - 2021, Blaðsíða 115
113
Forbindelsen til Ketill hængr fremhæves altså sjældnere i S, den ældste
redaktion af sagaen. Her nævnes Ketill hængr kun indledningsvis som
far til Grímr, og optræder ellers ikke i historien. I den næstældste redak-
tion, M, er Ketill også nævnt som forfader, og han nævnes som ejer af
pilene Gusisnautar og ophavsmand til sejlsætningsmetoden. I den yngste
af disse tre redaktioner, A, nævnes Ketill, som i M, i forbindelse med pi-
lene Gusisnautar og sejlsætningsmetoden, og hertil kommer, at historien
om Gríms lodne kind fra Ketils saga hængs genfortælles i begyndelsen af
sagaen. Man ser altså potentielt en udvikling, hvor slægtskabet til Ketill
hængr bliver gradvist mere betonet i de senere redaktioner af sagaen. Hvor
Ketill kun optræder flygtigt i den ældste redaktion, S, har forfaderens
eksistens udviklet sig til en mere integreret del af fortællingen om Oddr i
A-redaktionen. Samtidig træder Grímr gradvist mere i baggrunden, i takt
med at Ketill tillægges fokus.
Forbindelsen mellem Oddr og faren Grímr er derved tydeligst i den
tidligste redaktion af Örvar-Odds saga, S. Da Gríms saga loðinkinna me-
nes at være yngre end Örvar-Odds saga, skyldes forbindelsen formentlig
ikke, at Gríms saga loðinkinna var forbundet med Örvar-Odds saga i disse
tidligste stadier. Måden Oddr omtales på i Gríms saga loðinkinna og om-
vendt, hvordan Grímr omtales i Örvar-Odds saga, indikerer også, at dette
antagelig ikke er tilfældet. Da Oddr er Gríms søn, er det forventeligt, at
han spiller en vis rolle i Gríms saga loðinkinna, men han optræder kun kort.
Oddr omtales først sent i Gríms saga loðinkinna, hvor han opregnes som
fostbror til Ásmundr, der er søn af Gríms ven Ingjaldr. Denne information
er magen til den, som fortælles i alle tre redaktioner af Örvar-Odds saga,
men det nævnes ikke, at Oddr skulle være Gríms søn, som det fremgår af
Örvar-Odds saga. Allersidst i Gríms saga loðinkinna omtales han dog igen,
og denne gang fortælles det, at Grímr og Lopthæna sent i livet fik sønnen
Oddr, der blev opfostret hos Ingjaldr. Disse to gange, Oddr nævnes, giver
ikke modstridende forklaringer, men er samtidig heller ikke logisk sam-
menhængende. Det er påfaldende, at Oddr først nævnes uden slægtsfor-
bindelse til Grímr, og kort efter, i sagaens allersidste sætninger, beskrives
som Gríms søn. Det forekommer sandsynligt, at denne sidste del er indsat
senere, og at slægtsforbindelsen mellem Grímr og Oddr først er kommet
med i Gríms saga loðinkinna, da den blev sat i forbindelse med Örvar-Odds
saga. Tilføjelsen skaber en vis kontinuitet mellem de to sagaer, men kan
EN FÆ DRENE FORBINDELSE?