Gripla - 2021, Qupperneq 119

117
trolde optræder og fremstilles på ganske forskellig vis. I Ketils saga hængs
fortælles der om Ketils komplicerede forhold til trolden Hrafnhildr, som
hans far, Hallbjörn, er imod, på trods af at han formentlig er halvt trold,
hvilket antydes af hans kaldenavn hálftröll. Om Hrafnhildr siger Hallbjörn
til Ketill: “ok er þat íllt, at þú villt elska tröll þat” (s. 123), bedst som Ketill
har planer om at rejse nordpå, hvor Hrafnhildr bor. Ketill står over for en
kamp mellem sit hjerte og sin fars formaninger, og da han må tage til takke
med farens valg af brud, den smukke Sigríðr, spøger hans forliste kærlig-
hedsforhold i en sådan grad, at han siden opkalder sin datter efter trolden
Hrafnhildr. Ketils forhold til faren er kompliceret, og gennem en stor
del af sagaen forsøger han at provokere og imponere sin far ved at følge
i hans fodspor og overgå hans bedrifter. Ketill giver selv udtryk for det
anspændte forhold, da han som ung har rejst sig fra rollen som kulbider,
og hjembringer en stol, som han forærer til sin mor, fordi han mener, at
han “henni meiri ást eiga at launa enn föður sínum” (s. 109). Selvom sagaen
oplyser, at Ketill og Hallbjörns forhold bedres, fortæller Ketils handlinger
en anden historie. Hver gang Ketill planlægger en rejse, fraråder Hallbjörn
det på det bestemteste, men Ketill går imod sin fars råd og rejser af sted
alligevel. Denne trodsighed synes at fortsætte gennem hele sagaen, og
Ketill kæmper en indre kamp mellem sit delvist troldske ophav, som han
forsøger at tage afstand til, og trolden Hrafnhildr, som han tiltrækkes af.
Dette spændingsfelt bliver en drivkraft for hans handlinger helt frem til
slutningen af sagaen, hvor han som indirekte modstand mod faren ikke vil
lade datteren Hrafnhildr tvangsgifte, som han selv blev det.
I Gríms saga loðinkinna fremstår forholdet til trolden langt mindre
nuanceret. Størstedelen af Gríms handlinger består gennem hele sagaen
i at nedkæmpe de trolde, han møder. Troldene beskrives som ulækre og
uciviliserede, og da hans forlovede Lopthæna forhekses af sin stedmor,
ender hun også netop som en uhumsk trold, hvis udseende Grímr på det
kraftigste frastødes af. Grímr udstår prøvelserne, hvor han skal tage imod
hendes hjælp, kysse hende og sove hos hende, men kun fordi han ellers
ville miste livet. Troldene fremstilles negativt gennem hele sagaen, og Lopt-
hænas forvandling fra grov trold til dydig jomfru viser tydeligt modsætnin-
gen mellem det onde og det gode. Hvor trolden i Ketils saga hængs bliver
symbol på identitetsproblematikken for hovedpersonen, er trolden i Gríms
saga loðinkinna arketypen på det frastødende og ukontrollerede, som helten
EN FÆ DRENE FORBINDELSE?