Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2000, Side 18

Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.2000, Side 18
SUMMARY CHAP. I Det er stor variasjon i skurden, men ett trekk er felles: oppdelingen av overflaten i soner eller belter, gjerne slik at figurscener fyller forholds- vis brede soner, mens smalere, opphoyde belter med ornamentikk i form av geometriske bor- der, bándfletninger, planteranker eller orna- mentalt behandlede innskrifter skiller dem fra hverandre. Ser man etter gjenstander som er beslektet med de islandske drikkehorn, finner man dem mer- kelig nok ikke forst og fremst blant drikkehor- nene fra de andre nordiske land. De nærmeste paralleller synes á være olifanter fra det 11. og 12. árhundre, spesielt fra Syd-Italia. Disse kost- bare drikkekar og «jakthorn» eller lurer, laget av elefanters stottenner, har den samme krum- me form som hornene og den samme jevne til- spissing mot den ene enden. Men den mest^ páfallende parallell er den skárne utsmykning/ Olifantene er i dag utstilt i mange europeiské museer, og man kan konstatere at de har utskjæringer i relieff, plassert i soner eller bel- ter, med figurer i forholdsvis brede soner som er skilt fra hverandre av smalere, opphoyde belter med ornamenter i form av geometriske border, bándfletninger og planteranker.19 SUMMARY This book deals with the carved decoration on 37 surviving Icelandic drinking horns from circa 1400 to the end of the 17th century. It begins with a review of the historical back- ground: the use of animal horns as drinking vessels in Europe from ancient times. According to Roman sources, the Germanic tribes in the lst century BC and later used the large horns of the aurochs as drinking vessels at sumptuous feasts. In the Nordic countries both mounts and fragments from smaller drinking horns have survived from the 5th century AD or earlier. They were also more commonly used here throughout the Middle Ages than else- where in Europe, and there is much evidence that prominent men, secular and religious, as well as guilds and brotherhoods, owned drink- ing horns. They continued to be widely used by the Icelandic and Norwegian peasantry in post- medieval times. Some of the medieval drinking horns are Det vil være for dristig á pástá at de islandske hornskjærerne i middelalderen ble inspirert av skurden pá olifanter, men man kunne kanskje antyde en felles olifant- og hornmote fra romansk tid, som de konservative islandske skjærere fortsatte á holde i live? - Det dreier seg om et felles dekorasjonsprinsipp mer enn om likhet i detaljer. Derfor bor man heller ikke se bort fra den mulighet at gjenstandenes form i seg selv fremkalte eller gjorde naturlig akkurat denne komposisjon i dekoren, som ogsá til en viss grad kan ha etterlignet metallbeslag. Det er fastslátt at mange olifanter er blitt bevart for ettertiden fordi de havnet i kirkenes skattkamre, og man har skriftlige vitnesbyrd fra middelalderen om at mange av domkirkene i Europa eide olifanter. De skal ha vært brukt som relikviegjemmer. Det har vært antydet at islandske drikkehorn kan ha vært brukt i kirker som hellige kar til oppbevaring av relikvier eller hellig olje.20 Men jeg vil ikke pástá at likheten med olifantene strekker seg til parallellitet i bruksendring. Tradisjonen med minnedrikking kan være for- klaring god nok pá at drikkehorn horte med til skattene i de islandske domkirker og klostre. very large, as horns from the European bison were imported from the south, and doubtless also some aurochs horns. However, the smaller horns of domestic cattle were probably the most common. Drinking horns are naturally decorative on account of their shape. In the Middle Ages they were given gilded silver or brass mounts with engraved or moulded decoration. The decora- tion is characterised by the art of the goldsmith and the Gothic style dominates in many of the surviving horns. The horn itself could also be carved, but in the majority of cases the surface is smooth. The Icelandic drinking horns differ from those of the other Nordic countries as the decoration is carved. The earliest known examples are from the Late Middle Ages, but the decoration is mainly Romanesque and gives us some idea of the many lost examples from the previous centuries. The carving on the horns is a part of
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188

x

Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum
https://timarit.is/publication/1672

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.