Úrval - 01.02.1948, Qupperneq 77

Úrval - 01.02.1948, Qupperneq 77
SKYNSEMISTRtf 75 öllum aðilum. En ef við aftur á móti gætum lært að elska ná- unga okkar, mundi heimurinn fljótlega breytast í paradís fyrir okkur öll. Sannleiksástin, sem ég tel mikilvægari en allt annað að góðvildinni einni undanskilinni, er í víðtækum skilningi fólgin í því að byggja trú sína á stað- reynd en ekki á því sem okkur þykir þægilegt eða veitir okkur ánægju. Án sannleiksástar er oft hætta á, að góðvildin láti stjórn- ast af sjálfsblekkingu. Það var algengt áður fyrr, að ríkir menn héldu því fram, að það væri blessunarríkt að vera fátækur, eða að fátæktin væri sprottin af úrræðaleysi. Sumt heilsu- hraust fólk heldur því fram, að öll veikindi séu sprottin af sjálfs- meðaumkun. Ég hef heyrt veiði- menn halda því fram, að refum þyki gaman að láta veiðimenn- ina elta sig. Það er mjög auð- velt fyrir þann, sem hefur mikil völd, að telja sér trú um, að það skipulag sem honum hentar bezt, sé happasælla fyrir undir- menn hans en annað réttlátara skipulag. Og jafnvel þar sem engir sérhagsmunir koma til greina, getum við aðeins með tilstilli sannleiksástarinnar öðl- ast þá vísindalegu þekkingu, sem þarf til þess að koma fram sameiginlegum hagsmunamál- um okkar. Hugsið ykkur hve mörgum hjartfólgnum hégiljum við urðum að varpa fyrir borð til þess að læknavísindin gætu tekið þeim framförum, sem raun hefur á orðið! Eða svo annað dæmi sé tekið: hve margar styrjaldir hefði ekki mátt koma í veg fyrir, ef sá aðilinn, sem ósigur beið að lokum, hefði met- ið sigurvonir sínar rétt í stað þess að byggja þær á tálvonum! Locke segir, að sannleiksást sé, „að halda ekki fram neinni skoðun af meiri sannfæringu en sannanirnar, sem hún er byggð á, gefur tilefni til.“ Þessi skil- greining er ágæt að því er snert- ir öll þau mál, sem með sann- girni er hægt að krefjast, að færðar verði á sönnur. En af því að forsendur verða að vera fyrir öllum sönnunum, er ekki hægt að sanna neitt, nema viss atriði séu tekin góð og gild án sann- ana. Við verðum því að spyrja sjálf okkur: hvað er það, sem með skynsamlegu móti er hægt að trúa án sannana? Ég mundi svara: skynjunarreynsla okkar og grundvallarreglur stærðfræði og rökfræði. Þetta eru aíriði,
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.