Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1983, Blaðsíða 106

110
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
kaldet Sprœngesand i Augusto 1772 af mig Einer Brynjulfssen som Anförer
og Os undertegnede som Fölgemænd.
d. 3dlc) Anno 1772 den 3dlc Augusti reiste Vi 5 mand stærk med 40
Heste og Een Fölgemand som skulle vise Os alle ukyndige viss
Vej over den saakaldede Tungeaae beliggende Östen for Thiors-
aae og oven eller Norden for Hekla fiæld, og löber fra Sudost til
Nordwest snart lige saa stor Elv som Thiorsaae. Til samme
Tungeaae kom Vi efter at Vi havde reist heele Natten over
4C) ongefær ræt i Nordöst, om Morgenen tidlig d. 4dc Aug", og
skiönt Elven var efter foregaaende Regnvejr dyb og slem, saa
nogle af de smaae Heste maatte svömme, kom Vi dog lykkclig
over og uden Skade. Elven haver ellers leeragtig og steenet
Bund, ikke over 5/4 al. dyb naar törre Væir indfalder. Der
reiste vor Fölgemand fra Os til bage, men Vi fortsatte dog vor
Reise til Nordost til den saakaldede Heste Torve, hvor der er
temmelig Græssgang for de reisendes Heste. Vi satte Tælt op
Kl. 5 f.m. da Sludagtigt Væjr indfaldt, laae Vi der saa heele
Dagen og Natten over.
5tc) Den 5tc Aug'1 Kl. 3Vi om Morgenen var der dreven nogen Snee
omkring Os fra SW., dog begyndte Vi vor Reise samme Cours
efter at Vi havde skilt Os af med det meste af vor Bagage, som
var Fisk paa 14 Heste, den Vi agtede at flytte til Nordlandet,
men Vi, Vejen ubekiændte, frygtede for at Sneefoget kunde
vedvare, men alle Hestene toege Vi med i fald nogle skulle
trættes under Vejs. Kl. 11 f.m. kom Vi over Buderhals, paa
denne Hals kunde Vi sielden öyne Hestene formedelst Sneefog,
bleve dog ved den dag til Vi kom norden for Hvangil hvor
Vejen faldt gennem de saakaldte Baasa (hvorhen de fra Land-
mande Reppen plejer at hente Fiældegræs, hvor af der dog
kuns findes meget lidet) over 2 smaae Elver kaldte Mörkaaer.
Endelig kom Vi til Blauta Qvisl efter at Vi liist og her havde
opstablet nogle Varder eller Varetægne, uagtet den rætte Vej
falder langs hen op med Thiorsaae over Blauta Qvisl, som vel
haver lidet Vand, men svarer til Navnet formedelst sin Sum-
pige Grund; over denne er der lagt en Steenbroe noget höyere
op mod Nord, naar man tager Coursen fra det Varetegn der
staaer Östenfor paa den saakaldte Griotaaes. Denne Qvisl eller
Elv har sit udfald i Thiorsaaen ovenfor Soleyarhöfda, hvor i
mellem der gaaer et Næs, ovenfor hvilket ligger Biskopsthuve,