Atuagagdliutit - 01.01.1961, Qupperneq 8

T EG TROR NOK, at jeg var et af de
J sidste mennesker i verden, der fik
besked om Danmarks besættelse den
9. april 1940.
I dagene før den 9. april havde det
været meget koldt og stille vejr ved
Godhavn, og Diskobugten var efter-
hånden lagt til, så langt øjet rakte.
Alle de kloge hoveder ved stedet men-
te, at nu måtte forholdene være ide-
elle for en savssat, nu gjaldt det bare
om at finde den. Ganske tidligt om
morgenen den 9. april kørte alt, hvad
der kunne krybe og gå af slæder ud
fra Godhavn for at lede efter savssat-
ten, dog uden resultat. Dagen igennem
kørte jeg rundt, ofte på meget dårlig
nyis, og henimod aften var vi nogle
slæder, der samledes ved Per Dams
Skib omtrent 10 km øst for Godhavn,
hvor vi udvekslede vore erfaringer om
den frugtesløse søgen. Her blev jeg
fundet af Johannes Wille, som tele-
grafbestyrer Holten Møller allerede
om morgenen havde sendt af sted for
at finde mig og give mig besked om,
hvad der var sket. Jeg fortalte de til-
stedeværende, at nu var krigen kom-
met til Danmark, og så gik turen til-
bage til Godhavn. Jeg tror desværre
nok, at jeg var lidt hård ved hundene
på den tur.
De næste dage gik selvfølgelig i-jag
spænding, og jeg satte næsten ikkeijr
mine ben andre steder end på radio-
stationen, hvortil landsfogedkontorets /
virksomhed praktisk talt blev forlagt
Tydeligst erindrer jeg fra' disse dage
den glæde, det var at høre Kauff-
manns erklæring om, at han ville re-
præsentere danske interesser og kun
danske, hvoraf konsekvensen måtte
blive, at enhver instruktion, han mod-
tog fra København, måtte underkastes
en kritisk revision, om den var ud-
stedt i en dansk eller en anden in-
teresse. Allerede den 10. gav jeg Hol-
ten Møller besked på at etablere en
forbindelse med en amerikansk radio-
station, så vi havde en sådan forbin-
delse klar, når der blev brug for den.
Det var jo vanskeligt at bestemme
sig for, hvorledes man skulle lægge
arbejdet til rette, men meget hurtigt
kom det til at stå mig klart, at adskil-
lelsen fra Danmark ville blive lang-
varig, og at vi måtte indrette os i
overensstemmelse med denne kends-
gerning.
De to landsfogeder indkaldte i fæl-
lesskab de to landsråd til et fælles-
møde, som blev afholdt ved Godhavn
fra den 3. maj. Det var lykkedes at få
næsten alle medlemmer samlet, og
mødet blev historisk allerede derved,
at det var første gang, de grønlandske
landsråd var samlet til et sådant fæl-
lesmøde. Man drøftede situationen, og
landsrådet blev informeret om, at
landsfogederne ville gøre deres bedste
for at holde samfundslivet og erhver-
vene i gang så uforstyrret, som det
under de givne omstændigheder var
muligt. Man vedtog en henvendelse til
De forenede Staters præsident, i hvil-
ken det hed:
„Det grønlandske Folk har med
den dybeste Sorg været Vidne til
den Magtanvendelse, som er udøvet
mod Grønlands Moderland Dan-
mark. Med Bekymring ser vi tillige
Danmark afskåret fra at udøve den
Gerning, som nu gennem over 200
Aar er udøvet mod det grønlandske
Folk. Vi håber, der ikke er længe
til den Dag, da Fred og Retfærdig-
hed atter er oprettet, og et frit
Danmark kan fortsætte denne Ger-
ning.
Under disse Omstændigheder,
hvor det er nødvendigt, at de grøn-
landske ansvarlige Myndigheder
søger Landets livsnødvendige For-
bindelser med Omverdenen opret-
holdt ad nye Veje, har vi med dyb
Glæde erfaret om den Sympati, der
officielt og uofficielt har fundet
Udtryk hos De forenede Staters Re-
gering og det amerikanske Folk,
sidst ved Udnævnelse af en Konsul
i Grønland og Udsendelse af et
Kystbevogtningsskib. Det er vort
haab, at De Forenede Staters Rege-
ring også fremdeles, saalænge For-
bindelseslinierne til vort Moder-
land er afskaaret, vil tage Hensyn
til den udsatte Tilstand, hvori det
danske Flag i Grønland, den grøn-
landske og danske Befolkning her i
Landet saavel som den her her-
skende Retsorden for Tiden befin-
der sig, og at Regeringen i Betragt-
ning af Grønlands isolerede Belig-
genhed midlertidigt vil yde Lettel-
ser for Landets Tilførsel af Forsy-
ninger og for Afsætning af dets
Produkter.
Næst at afgive et ubrødeligt Tro-
skabsløfte til vor retmæssige Kon-
ge, Christian den Tiende af Dan-
mark, vil vi i denne Stund til De
Forenede Staters Præsident frem-
bære det grønlandske Folks dybt-
følte Tak for den Sympathi for vor
Sag og Respekt for vor Frihed,
hvorpaa den store amerikanske
Nation har givet os Bevis i disse
tunge Dage.“
Endvidere sendte man en hilsen til
Kauffmann, hvori man sagde følgende:
„Landsraadene har med Glæde
hørt om Ministerens Virke for vor
Sag.
Det er Landsraadene en stor
Glæde at vide, at Ansvaret som de
ansvarlige grønlandske Myndighe-
ders Talsman hos den amerikanske
Regering, af hvilken Regerings go-
de Mening vor Skæbne er i saa høj
Grad afhængig, er i saa gode og
erfarne Hænder.
Særlig beder vi Ministeren brin-
ge vor Tak til den Komite, som er
dannet ved Deres Foranstaltning.
Det er os en stor Tilfredsstillelse at
vide, at der er sikret de Myndig-
heder, hvem Ansvaret for vor For-
syningstjeneste paahviler, kyndig
og erfaren Vejledning under de nu
foreliggende nye Forhold.*1
Endelig sendte man følgende hilsen
til kongen:
„Det grønlandske Folk vil gerne
gennem deres Landsraad overfor
Deres Majestæt udtrykke Forsik-
ringen om, at vi dybt forstaar, hvor
tunge de Dage er, som Deres Maje-
stæt har oplevet og maa opleve, og
at ogsaa vi fuldtud deltager i den
Sorg, Deres Majestæt og hele det
danske Folk maa føle.
Vi føler i disse tunge Dage Trang
til at bede Deres Majestæt modtage
et Løfte om vor ubrødelige Troskab
mod vort Moderland og vor rets-
mæssige Konge. Vi ser gennem
Mørket frem til den Dag, da der
paany intet mere findes, som skil-
ler os fra vor Konge."
☆
|2) EREFTER forestod det store ar-
bejde med organiseringen af den
nye forsyningstjeneste og hele den ny-
ordning i Grønland, som blev en følge
af afbrydelsen af forbindelsen med
Danmark. Når man betænker, hvor
uhyre afhængig Grønland allerede
dengang var af denne forbindelse, og
hvor lidt tid der var til at tilveje-
bringe en ny organisation, hvis ikke
hele forsyningssæsonen 1940 skulle gå
tabt, tror jeg, man kan forstå, hvor
stor en opgave det var.
Landsfogederne delte foreløbig ar-
bejdet mellem sig på den måde, at jeg
rejste ned til Amerika, og Svane ud-
øvede administrationen i hele Grøn-
land, som jo hidtil havde været delt op
i to landsdele i Vestgrønland foruden
det nuværende Nord- og Østgrønland.
Det lykkedes takket være de gode
venner, vi fandt i Amerika, at få op-
gaven løst, sådan at vi i efteråret 1940
havde fået opbygget en organisation i
New York, som sendte praktisk talt et
helt års normalforsyning til Grønland.
I løbet af vinteren 1940—41 byttede
de to landsfogeder roller, idet jeg kom
tilbage til Grønland, og Svane flyttede
til Amerika, og dette blev derefter
ordningen under resten af krigsårene.
I Godthåb opbyggedes derefter
„Grønlands administration". Nogle af
de bedste og mest erfarne folk blev
knyttet til denne administration som
hoveder for de forskellige grene.
Provst Bugge var selvskreven til at
forestå kirken og skolen, som dengang
hørte sammen. Kolonibestyrer Malm-
quist, som da var kolonibestyrer i
Egedesminde, blev kaldt til Godthåb
og som „handelsinspektør" sat i spid-
sen for handelen. Kredslæge Saxtorph
i Jakobshavn blev også kaldt til Godt-
håb og sat i spidsen for lægevæsenet.
Der blev oprettet revisionskontor og
bogholderikontor, og forbavsende hur-
tigt faldt hele denne organisation ind
i et fast fodslag, som fortsatte under
alle krigsårene.
Navnlig forsyningstjenesten og af-
sætningen af de grønlandske produk-
ter på eksportmarkederne var proble-
mer af den allerstørste betydning, men
samtidig af den allerstørste vanskelig-
hed. Endnu i 1940 var Amerika neu-
tralt, men alligevel blev hele det ame-
rikanske erhvervsliv allerede dengang
indstillet på en krigssituation, og det
blev stedse vanskeligere og vanskeli-
gere at gøre sine indkøb. Alligevel
lykkedes det at få de nødvendige for-
syninger op, dels ved indkøb i USA,
dels i Canada, således at da Grøn-
land i 1945 „kom hjem", var det vel-
forsynet, og de vanskeligheder, der
dengang bestod med hensyn til at få
forsyninger op fra Danmark, fik der-
for ikke uheldige virkninger.
Eksporten fra Grønland kom også
ind i en fast gænge. Saltfisk blev solgt
til Portugal, som selv afhentede pro-
duktionen med sine egne skibe. De
gamle tranbrænderier, Som ikke havde
været i funktion siden 1920, blev sat
i gang igen, så vi kunne eksportere
olierne, der efterhånden blev temme-
lig værdifulde.
Alt i alt viste det sig heldigvis, at
den sænkning i levestandarden i Grøn-
land, som vi i 1940 havde befrygtet
måtte blive en følge af begivenheder-
ne, ikke indtraf. I stedet for steg leve-
standarden noget under krigen .
☆
g KIBSTRANSPORTEN på Grønland
blev også en hovedpine, efterhån-
den som krigsårene gik. Af Den kon-
gelige grønlandske Handels skibe var
kun „Gertrud Rask" og „Hans Egede"
kommet af sted fra København før
den 9. april, og de forliste begge tid-
ligt under krigen, „Gertrud Rask" ved
stranding på Nova Scotia’s kyst, (hvor
alle fyr jo var slukket), heldigvis uden
tab af menneskeliv, „Hans Egede" ved
torpedering og med tab af hele besæt-
ningen. Kryolitselskabets skib „Julius
Thomsen" var også kommet af sted
før, den 9. april og gjorde god tjeneste
på Grønland under hele krigen, mest
i kystfarten, men også på enkelte ture
til Amerika.
Forsyningerne fra Amerika og Ca-
nada kom da praktisk talt alle op med
fragtede skibe, og det var her vort
held, at Amerika fik så god brug for
den grønlandske kryolit, at man send-
te skibe op for at hente den. Ganske
vist kunne disse skibe selvfølgelig
ikke anløbe så mange havne, som man
var vant til, men ved at etablere et
transithavnssystem og presse kystski-
bene til det yderste ved fordelingen
derfra, lykkedes det at få forsyninger-
ne rundt.
I øvrigt gik alle offentlige tjenester
i Grønland så uforstyrret, som man
kunne ønske sig det under de vanske-
lige vilkår. Sundhedstjenesten og sko-
len gik uforstyrret. Blandt de nyskab-
ninger, som fandt sted, bør man vel
på denne plads nævne Grønlands ra-
diofoni og Grønlandsposten. Radiofo-
nien blev sat i gang på grundlag af en
amerikansk sender på 1 kw., som blev
indkøbt i 1941, og den gjorde såmænd
god tjeneste, idet den ikke engang
blev så forstyrret af radiostøj som se-
nere. Grønlandsposten begyndte at
udkomme i 1942 og var egentlig tænkt
som en dansksproget avis med det for-
mål at øge sammenholdet mellem de
danske i Grønland.
Den 9. april 1941 afsluttede Kauff-
mann forsvarsoverenskomst med De
forenede Stater, et skridt, som jeg hil-
ste med glæde, fordi det gav Grønland
en mulighed for at gøre en indsats
imod Danmarks fjende. Amerikanerne
fik efter denne overenskomst adgang
til at oprette baser i Grønland, og vi
anlagde straks fra begyndelsen den
politik, at baserne blev placeret fjer-
nest muligt fra beboede steder og blev
isoleret fuldstændigt fra det øvrige
Grønland. Tilstedeværelsen af frem-
med militær kom derfor under krigen
slet ikke til at øve nogen indflydelse
på livets gang i Gx-ønland. De aftaler,
som blev truffet lokalt med det ame-
rikanske militær under krigen, blev
på det mest omhyggelige overholdt, og
vi havde i det hele taget under krigen
det bedst mulige samarbejde mellem
de amerikanske militærmyndigheder
og Grønlands administration.
☆
LLEREDE TIDLIGT under krigen
blev der af Grønlands administra-
tion under samarbejde med de ameri-
kanske militærmyndigheder oprettet
en militær slædepatrulj et j eneste i
Nordøstgrønland. Det var navnlig
heroppe, at man frygtede for en tysk
indsats på Grønland, fordi man vidste,
at vejrmeldinger heroppefra var af
uvurderlig betydning for tyskerne. I
denne slædepatrulje indtrådte største-
parten af de danske og norske fangst-
folk og telegrafister, som var deroppe,
og den kom til at spille en meget stor
rolle ved en omhyggelig patru'jering
af den lange kyststrækning hvert år.
Da tyskerne prøvede at sætte sig fast
deroppe, blev de hver gang fundet nf
slædepatruljetjenesten og stationerne
ødelagt af amerikanerne. Disse erfar-
ne og modige slædepatruljefolk gjorde
under patruljeringerne og under sam-
menstød med tyskerne en meget be-
tydelig indsats og aftvang alle, som
hørte om deres bedrifter, herunder
ikke mindst vore allierede, den største
beundring.
☆
C OM ALMINDELIGE retningslinier
^ for Grønlands administration under
krigen kan jeg sige, at følgende var
gældende:
Vi havde to hovedopgaver:
For det første skulle vi sikre, at det
tillidsforhold, som bestod mellem
Grønland og Danmark, blev bevaret
og styrket ved, at den grønlandske be-
folkning fik en fast overbevisning om,
at selv under disse vanskelige for-
hold kunne den administration, som
repræsenterede den danske regering,
sikre de bedst mulige levevilkår for
den grønlandske befolkning.
For det andet skulle Grønlands ad-
ministration sørge for, at hvad Grøn-
land kunne yde til kampen mod Dan-
marks fjender, det blev også ydet.
I begge henseender tror jeg, jeg kan
sige, at vi havde held med os. Der gik
ikke under krigen skår i forholdet
mellem Grønland og Danmark, og vor
indsats for Danmarks befrielse blev
den størst mulige, som Grønland med
sine fattige resourcer kunne yde.
Hermed være ikke sagt, at det
Grønland, som kom tilbage til Dan-
mark i 1945, var det samme som Grøn-
land i 1939. Grønland havde stået på
egne ben i 6 år, og mange erfaringer
var gjort, som kom til at spille en stor
rolle i udviklingen efter krigsårene.
Ikke mindst var den lokalpatriotisme,
som var så udbredt i Grønland før
krigen, om ikke uddød (og det må man
vel næppe ønske, at den helt gør), så
dog afløst i høj grad af en forståelse
af, at Grønland er en helhed.
Den 4. maj 1945 blev en stor dag i
Grønland. Vi havde jo det held i Grøn-
land, at tidsforskellen gjorde, at vi al-
lerede kl. 15,30 om eftermiddagen hør-
te det glædelige budskab over BBC,
så vi på selve dagen havde en lang
eftermiddag at fejre i. Og jeg kan sige,
at var glæden stor blandt de danske i
Grønland, så var den ikke mindre in-
derlig blandt grønlænderne.
Eske Brun.
Grønland
under
sidste
Departementschef Eske Brun, da Danmark
blev frit den 5. maj 1945
departementschef Eske Brun, Danmark
aniguisitaungmat 5. maj 1945
A vi sip
IOO-
linerane
agdl. Kai Lindberg
normume matumane Atuagagdliu-
tit pilerKårnerminit ukiut 100-
ngordlugit nagdliutorsiornerane
avise ajunginerpåmik pivdluancussu-
teKarfigerusugpara.
nalitsugunarpoK avise ilångutagssiat
katerssomiarneKarnerinut, naiciterne-
Karnerinut atuartugssanutdlo avguåu-
niarneKamerinut taima ajornartorsiu-
teKarsimatigissoK ajornartorsiuteKar-
tuartordlo kipingivigdlune ukiut 100-t
ingerdlaneråne saricumersartuarsi-
mangmat. tamåna nalunaiautauvoK
årxigssuissut nikitåutut sulexataussut-
dlo ikiukumatuvdluinåssusiånik ing-
mikut itumik nakussutilingmik atuar-
tartutdlo avisimik atuarnigssamingnut
tigussaKarnigssamingnutdlo soKuti-
gingningnerujugssuånik.
isumaicarpunga Kalåtdlit-nunat tug-
dlusimårutigssaKardluartOK taima itu-
mik aviseKarame, isumaicarpungalo
pingårutå påsineKarsimassoK inuiang-
ne kalåtdline demokratiussune taima
itumik atortugssiaKarmat kikut tamar-
mik naKisimaneicångitsumik oKause-
Karfigisinaussånik isumamingnigdlo
sarKumiussivigisinaussanik. tåukua sa-
niatigut isumanarpunga ericaimassa-
rianartoK ukiune Kångiutune Kåumar-
sagaunermut Atuagagdliutit pingåru-
teKarsimanerujugssuat. kulturikut
Kåumarsainiamermut tungassutigut
taimåtaoK inuniarnerme pissariaKarti-
tanut tungassutigut ukiut ingerdlane-
rine agdlautigissaKartarsimavoK.
ukiut ingerdlanerine pissusigssami-
sortumik avisip ineriartornera Kimer-
dlordlugo isumaicarpunga pingårtit-
dlugo taissariaicartoK 1952-ime ataut-
simulerneK „Atuagagdliutit" pisorxat
kalåtdlisuinaK agdlangneicartartut
„ Grønlandsposten“imut nutauneruj ug-
ssuarmut katitineKarmata, taimailiv-
dlunilo avise aviserpalårnerulersima-
vok sordlo uvdlumikut itoK.
atautsimulernerme tamatumane å-
ssersutaussutut takusoråra avisit tåu-
ko mardluk sujornatigut inuiangnik
mardlungnik tamarmik ingmikut kiv-
fartutaKarsimagaluartut peicatigiler-
dlutik atausingormata ineriartorner-
mutdlo tamarmik ilauvfigiumassåtut i-
sumaKarfigissavnut ikiutaulerdlutik.
pivdluarKussutiga naggaserdlara a-
vise sujunigssame tamanik ajungitsu-
nik kigsautdlugo, måna tikitdlugo l-
ngerdlasimanermisut ilumortumik ta-
tigissagssauvdluartumigdlo Kalåtdlit-
nunane inuit nalunaiaivfigiuarKuvdlu-
git atuartinilo ajungitsumik pissutsit
tamat pivdlugit ericarsarsmautitdlugit,
naKisimaneKangitsumigdlo katerssuv-
figssaujuarKuvdlugo tåssane isuma su-
nalunit erssersineKarsinauvdlune ajor-
nartorsiutitdlo OKatdlisigineitarsinauv-
dlutik.
8