Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 21

kom jeg i nøje tilknytning til mit
folk og fik knyttet mange for mig
værdifulde venskaber. Det var jo så-
dan set nemt nok for mig, da det grøn-
landske folks problemer også var mine
egne problemer, som vi i fællesskab
gik ind for og ville arbejde for.
Læserne og jeg hjalp hinanden gen-
sidig at give „Atuagagdliutit“ det
præg, som var tiltænkt bladet fra star-
ten, nemlig at „Atuagagdliutit" først
og sidst skulle være Grønlands ansigt
og stemme ind- og udadtil.
Da „Atuagagdliutit" fyldte 75 år,
blev følgende udtalelser fremsat i bla-
det.
Afdøde folketingsmand Frederik
Lynge skrev bl. a.:
.... Er „Atuagagdliutit“s beståen i
75 år lang tid? Inden grønlænderne
„viste fremgang" blev det startet, og
indtil i dag, hvor fremgang begynder
at vinde frem, videreføres bladet med
stadig stigende fremdrift! Medens vi
boede i jordhytter, var det til vor un-
derholdning — men i virkeligheden
skærpede bladet vor læselyst — hvor
har vi meget at sige tak for — og det
holdt os underrettet om begivenheder
ude i den store verden, som ellers lå
så uendelig fjernt fra os! Selv i dag
da vi bor i bedre huse og har fået bed-
re belysning end tranlampen, og da vi
i næsten øredøvende grad kan høre
begivenheder fra andre lande daglig
(gennem radioen) — selv i dag er bla-
det vor vejleder i oplysningsarbejdet,
hvorfor vi dårligt kan tilbageholde vor
lykønskning.
Bladet begyndte sit arbejde blandt
vore forfædre „inden fremgangen som
sker i dag viste sig“. Og i dag er det
blevet endnu mere uundværligt for
vor „nuværende generation", fordi læ-
selysten er stigende og videbegærlig-
heden er blevet større. Jeg ved, at
nogle af fortællingerne fra „Atuagag-
dliutit" stadig genfortælles selv i vore
dage, og det viser, hvor glad „den tid-
ligere generation" var for dem.
.... Vi kan sikkert sige, at „Atua-
gagdliutit" langsomt men sikkert har
ført den grønlandske befolkning til
større viden og har givet den værdier
i samklang med et oplysningsarbejde,
der fra anden side udførtes blandt be-
folkningen, somme tider bremsende, til
andre tider formanende og igen til an-
dre tider medvirkende og fremskyn-
dende.
I de 75 år, „Atuagagdliutit" har be-
stået, er der sket betydelig udvikling
blandt os grønlændere — så småt føl-
gende den stærke udvikling, der er
sket blandt andre folkeslag. Hvis vi
vil se dette positivt, kan vi ikke andet
end at sige: Den hjælp, „Atuagagdliu-
tit" har ydet dertil, er betydelig ....
.... Ja, lad nu „Atuagagdliutit"
fortsætte sit virke, og lad redaktionen
fortsat virke animerende. Hele den
grønlandske befolkning forventer og
ønsker, at bladet fortsat skal være
det, der viser vejen frem.
Grønlands betydeligste digter, pa-
stor Henrik Lund, skrev:
.... „Atuagagdliutit“s tone er, nu og
da, blevet anderledes. Danskpræget-
hed er somme tider ret iøjnefaldende,
og i adskillige artikler er den grøn-
landske atmosfære svær at finde. Vi
må ikke glemme, at vi er grønlændere.
Efterligningslysten kan ødelægge den
selvstændige grønlandske sjæls styrke,
og det må man give agt på. Vore for-
fædre stod på egne ben, og selv om de
fik jern fra europæerne, mistede de
ikke deres særpræg. Hvad de fik ude-
fra, benyttede de blot til forbedring af
tilvante forhold. Således bør man ved-
blivende bevare både de synlige og
usynlige værdier i det grønlandske
folk. Her bør „Atuagagdliutit" yde
hjælp og gennem sine artikler og ind-
hold fastholde og bevare det værdi-
fulde i det grønlandske folks traditio-
ner og skikke ....
Gid Grønland og „Atuagagdliutit"
altid må være nøje knyttet sammen!
Og den politisk vågne overkateket
Josva Kleist skrev:
.... Er „Atuagagdliutit“s indhold
stadig det samme som fra starten? Ja.
Er det belærende og vejledende med
hensyn til det grønlandske folks ud-
vikling?
Hvis man sammenfatter alt, der
omhandles i „Atuagagdliutit", kan
man vel nok besvare spørgsmålet be-
kræftende, men indholdet er afveks-
lende: Der er underholdende fortæl-
linger, og i artikler fortæller folk om
deres forskelligartede oplevelser. Nog-
le er romanoversættelser, der fortæl-
ler, hvad evne og vilje kan føre til.
Således er „Atuagagdliutit" en gratis
uddelt gave, som giver udbytte, hvis
man læser det med åbent sind.
.... Derfor vil „Atuagagdliutit"
fortsat give værdier for livet, så at
grønlænderen kan gå fremtiden i møde
i fuld fortrøstning om, at bedre og
lysere tider vinker forude ....
Bladets redaktion fremkom med
følgende udtalelse:
.....Atuagagdliutit" s hovedformål
var at bringe oplysning for hele det
grønlandske folk samt at virke ani-
merende. Bladet skulle være bindeled
mellem den uhyre spredte befolkning
og budbringer mellem beboede pladser
i vest og øst ....
.....Atuagagdliutit" blev (fra 1874)
udgivet i 12 numre om året indtil
1932. Fra og med dette år blev for-
matet noget større, ligesom antallet af
årlige numre blev fordoblet. Derved
blev det muligt at gøre indholdet mere
alsidigt.
.... Fra „Atuagagdliutit“s start lige
indtil 1928 var inspektøren for Syd-
grønland medansvarlig i redaktionen.
Således skulle alle selvstændige bidrag
først godkendes af inspektøren, inden
de blev optaget i bladet. Fra 1928
ændredes redaktionsforholdene såle-
des, at „Atuagagdliutit“s redaktør blev
eneansvarlig for bladets indhold.
Tilbageblik
Når jeg ser tilbage på min barndom
og ungdom, ser jeg hvor uendelig me-
get, der kan ændres i løbet af et men-
neskes liv.
Jeg var født og opvokset i Godthåb.
Inspektør H. J. Rink, grundlæggeren
af „Atuagagdliutit".
inspektør H. J. Rink,
„Atuagagdliutit" autdlarnissuat.
Min barndom adskilte sig ikke fra
andre grønlænder drenges — og jeg fik
som andre mine samtidige en elendig
skolegang.
Dog havde jeg mine drømme, som
ikke omfattede bogtrykker- eller jour-
nalistvirksomhed. Jeg havde lysten til
bogen, men tvunget indendørsliv var
ikke noget for mig som for andre
grønlænderdrenge.
Men tvunget af omstændighederne
blev jeg som kun 13-årig antaget som
lærling i Samuel Kleinschmidts gamle
bogtrykkeri. — Efter 6 års uddannelse
blev jeg sendt til Danmark for videre
uddannelse. Her var jeg i 3 år, 3 år,
som fik afgørende betydning for mig,
ikke mindst gennem de mennesker,
jeg fik tilknytning til og som har gi-
vet mit liv videre perspektiv.
Ved tilbagekomsten til Godthåb
overtog jeg ledelsen af Seminariets
bogtrykkeri (Kleinschmidts gamle
trykkeri), hvor der fortrinsvis blev
trykt skolebøger. Men endnu stod jeg
usikker med hensyn til fremtiden.
Foruden de fag, jeg var oplært i, hav-
de jeg flere andre interesser. Jeg drev
fotografering og privat bogbinderi.
Dog benyttede jeg alle de timer, der
kunne afses, til jagt både til søs og til
fjelds. Desuden syslede jeg med tan-
ken om egen bogudgivervirksomhed i
Danmark, hvor jeg mente, jeg for en
stor del kunne udgive egne oversæt-
telser.
Netop i disse år skulle man finde
en afløser for Lars Møller, og der var
planer om at slå de to bogtrykkerier i
Godthåb sammen. Jeg fik tilbud om
stillingen og betænkte mig, men da
kungikunut niomuteKartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
IDAG SKULLE DE SMAGE
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
og STEFF
LUXUS MIDDAGSRETTER
uvdlume atago oKåtåriåkit
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
åma STEFF uvdlo’Kei'Kasiutit
pitsaunerpåt
tilbudet blev gentaget, slog jeg til i
1922 og afskrev alle mine andre drøm-
me. At stillingen også gjorde mig til
redaktør af „Atuagagdliutit", tænkte
jeg måske ikke så grundigt over den-
gang.
De første år efter overtagelsen af
bogtrykkeriet og „Atuagagdliutit"
havde jeg nok at gøre med at uddan-
ne mine tekniske medarbejdere, som
allesammen rekrutteredes blandt den
grønlandske befolkning, samtidig med
at jeg gjorde alt for at modernisere
virksomheden.
Et par år senere fik jeg da endelig
lejlighed til at dygtiggøre mig i jour-
nalistik. Jeg fik et års orlov og benyt-
tede Danmarksopholdet til at arbejde i
en provinsavis’ redaktion, besøgte
højskoler og drev omfattende fore-
dragsvirksomhed, hvorved jeg kom i
forbindelse med forskellige ungdoms-
organisationer og kulturelle virksom-
heder. Dette indblik i dansk oplys-
ningsarbejde var medvirkende til at
jeg fattede større kærlighed til vort
eget folk, vort sprog, historie, traditio-
ner og dermed til vore gamle sagn og
myter. Interessen især for de sidste
næredes i afgørende grad ved mit næ-
re venskab med Knud Rasmussen,
som utrætteligt foreholdt mig de vær-
dier, der ligger i vore sagn og myter.
Den nye tid toner frem
Så kom krigen og dermed adskillel-
sestiden fra moderlandet i 1940. —
„Atuagagdliutit“s opgave blev da ikke
alene at være informerende, men også
at være bindeled mellem kolonien og
moderlandet. Og samarbejdet blev me-
re end blomstrende takket være, at et
nyt dansksproget blad, „Grønlands-
posten", blev startet den 16. marts
1942. Der blev etableret udmærket
samarbejde mellem „Atuagagdliutit"
og „Grønlandsposten", således at
„Atuagagdliutit" blev Grønlands og
Danmarks ansigt og stemme indadtil,
og „Grønlandsposten" Grønlands an-
sigt og stemme både ind- og udadtil.
Det var, trods krig og adskillelse, en
dejlig tid, hvor man mærkede våg-
nende lyst til at være med i arbejdet
til bedste for Grønlands fremtid.
Da „Grønlandsposten“s betydning
sikkert vil blive vurderet af andre, vil
jeg her ikke komme nærmere ind på
den.
Efter krigen prøvede man på at fort-
sætte udgivelsen af begge blade, hver
på sit sprog, men nu var forbindelsen
med moderlandet etableret på ny, og
det var, som om „Grønlandsposten“s
betydning som dansksproget blad var
svindende.
En overgang i 1950 prøvede man og-
så på at udgive to daglige blade, det
dansksprogede „Godthaab Avis" og
det grønlandsksprogede „Nup avisia",
men det var en for tidlig fødsel, og
begge blades levetid blev kun kort.
I 1950 blev „Atuagagdliutit" og
„Grønlandsposten" sammensmeltet til
et dobbeltsproget blad, og denne ord-
ning er sund og fortjener al støtte. Nu
fik A/G mulighed for at repræsentere
det grønlandske samfund også uden
for Grønland og at være Grønlands
ansigt og stemme både ind- og udadtil.
Og et dobbeltsproget blad har langt
større betydning og indflydelse, når
grønlandske problemer bringes på ba-
ne også over for de danske myndighe-
der og den almindelige danske offent-
lighed.
Men dobbeltsprogetheden rummer
også en fare, hvis redaktøren ikke år-
vågent passer på, hvad bladet bringer
ud og stadig har i erindring, at A/G
først og fremmest er grønlændernes
talerør og ikke et spejl for forfængelig
selvbeskuelse — som det en overgang
var ved at blive til.
Fremtidsdrømme
Gid „Atuagagdliutit! Grønlandspo-
sten" altid må repræsentere den store
masse af den grønlandsk-danske be-
folkning.
Og det er mit håb og ønske, at det
gamle grønlandske blad, som nu — og
med rette — er blevet begge befolk-
ningselementers blad, bliver overtaget
på ny af det grønlandske samfund
selv. Bladet var fra starten grønlæn-
dernes eget, bekostet af det grønland-
ske samfunds kasse.
Lad grønlandske fanger-, fisker-,
arbejder-, bestillingsmænd-, ungdoms-
og andre organisationer overtage udgi-
velsen af bladet. Lad disse forskellige
organisationer vælge hver et medlem
til en A/G-bestyrelse og betale de nød-
vendige udgifter ved udgivelsen med
støtte af landsrådet og staten, som og-
så hver vælger et medlem til bladets
bestyrelse. Lad bestyrelsen selv ud-
nævne redaktøren, som skal være an-
svarlig efter presseloven og således
også ansvarlig over for sin bestyrelse
og sine læsere — så tror jeg, at vi
slipper for det meget omdiskuterede
afhængighedsforhold.
Og gid „Atuagagdliutit/Grønlands-
posten" altid må være Grønlands an-
sigt og stemme ind- og udadtil.
Vil De ha* sukces-brug
sn dvs ét* S!! wm mm
Ep lm ■ lm fii Ei IyI
De føler Dem velsoigneret hele dagen, når De
bruger Brylcretm.
Deres hår får nyt liv og en naturlig glans med
Brylcretm - og Brylcretm fedter ikke.
Moderne mænd bruger Brylcretm - hver dag.
Gi’r nyt liv til tørt hår
21