Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 14

Fortidens
stemme i en
gammel stald
Kanganitsat
katerssugkat
oKalugtuartut
Fortiden taler til os gen-
nem tingene, og dens stemme bør
man lytte til, selv om den kan
være vanskeligt hørbar i nytidens
motorlarm. Derfor er det også godt, at
der findes steder, hvor de gamle ting
får lov til uforstyrret at tale til os, og
hvor mindelserne fra en verden, som
bukkede under for udviklingen, smukt
holdes i ære. Et sådant sted er Grøn-
lands landsmuseum i Godthåb. Dets
forudsætning var samlere — lad os
kalde dem således — de mænd, der i
årenes løb med sikkert blik for de
gamles hensigtsmæssige og smukke
formgivning indsamlede tingene og
forstod, at skulle de bevares for efter-
tiden, måtte de samles på ét sted.
Det var en del godthåbborgere, først
og fremmest landsdommer C. F. Simo-
ny og fiskeribiologen Jens Kreutz-
mann, der tog initiativet til denne for-
tidens centralisering, men allerede før
dem havde de skiftende inspektører i
Grønland og mange andre indsamlet
ting, som de mente måtte bevares for
eftertiden.
☆
jyj AN SAMLEDE DEM i det såkaldte
arkiv, et kampestenshus, der til
sidst også måtte vige for den nye tid,
KGHs butik. Fortiden blev pakket
sammen i kasser og anbragt i skibs-
havnens pakhus, et lidet hensigtsmæs-
sigt sted, og det viste sig da også, at
kasserne en dag var brudt op og ting
forsvundet. Herefter tilbød landsdom-
mer Simony sig som fortidens vogter,
og samlingen er nu anbragt i den tid-
ligere stald ved landsdommerens em-
bedsbolig i Herrnhut. Det er menin-
gen, at embedsboligen til sin tid skal
omdannes til Grønlands landsmuseum,
forudsat bygningen kan brandsikres
tilstrækkeligt. I forvejen har man sik-
ret den smukke gamle bygnings bestå-
en gennem en fredningsklausul på om-
rådet.
☆
Q G HER GEMMES så Grønlands
snart svundne fortid. Helt tilbage
til SarKaK- og Dorset-kulturen, til ur-
eskimoeme, kan man gå blandt muse-
ets tusind ting. Der er genstande fra
Thule i nord til Augpilagton i syd (til-
sendt af et par drenge), og fra østky-
sten har man en enestående samling,
dels fra afdøde pastor Chr. Rosing,
dels fra Johan Petersen, og museets to
samlere bygger nu videre på det, for-
udseende grønlændere så småt be-
gyndte. Men pladsen i hestestalden er
allerede for trang, thi den rummer
ikke alene længst hedengangne kultu-
rers ting, men også nutidens beklæd-
ningsgenstande, kajaktyper, fangstred-
skaber og husgeråd, som anvendes i
dag, men som måske er fortid allerede
i morgen.
☆
J DET GAMLE herrnhutområde har
man skabt grundlaget for en værdig
ramme om Grønlands fortid og hastigt
svindende nutid, i den smukke byg-
ning fra 1747, opført på et sted, hvor
der fandtes tomter, før herrnhutterne
kom. Bedre placering kan fremtidens
landsmuseum ikke få.
*
Forskellige kroge til håndliner. aulisautit onumersait åssigingitsut.
En helpels og kajakredskaber fra Kangamiut.
tuvilik sårKutitdlo Kangåmiunit.
Et par ketchere fra Østgrønland, t. v.
en skraber til blåmuslinger, t. h. ket-
cher til angmagssetter.
Kalut Tunumérsut, såmerdleK uitdlu-
nut, talerpigdleu angmagssangnut.
Et par lange kamikker fra Østgrønland arnap kamé Tunumérsut.
Skelettet af en konebåd.
umiau „saorngmaK‘
En glasmontre med fund fra SarKaK-, Dorset- og den ny- SarKaK- Dorset-kulturimit ukiunitdlo nutaunerussunit pi-
ere kultur. ssut igalålingmititat.
Kanganitsat avKutigalugit perérsut
uvavtinut oKalugtuarputdlusoK inuiait
ineriartornermingne avKutåne perér-
sunik nipe OKausilik nålaortariaKar-
Pok, måssa nalivtine nutålerivfiuvat-
dlåne tamåna åungaumassutut itara-
luartoK. pisorKat tåmainartugssåu-
ngitdlat tugdlusimårutigssavtinik ta-
kutitsigamik sujulivta ingmingnuinaic
isumavdlutigigatdlaramik inunerånik
nersortariaKartumik. taméko ersser-
sitsiput sumit sordlaKarnermik, pisor-
Kat nutåtdlo ataKatigingnerånik, ine-
riartornerme patajåisagune imåitug-
ssaungmat: pisorKanit tiguvdlugo su-
na nutåusassoK.
taimåitumik KujanaKaoK uvagut
måne åma itsarnitsanut tamatsailiuiv-
figssaKalersimagavta, nunamik tamå-
kissumik katerssugausiviup Nungme
atulerneratigut.
nungmiut ardlagdlit, pingårtumigdlo
landsdommer C. F. Simony ama auli-
•sagkanik misigssuivfingme pissortaK
Jens Kreutzmann, suliniartusimåput
lcanga nålagaussarsimassut pisoricanik
katerssorsimassaisa tåmatsailineKarsi-
naulernigssånik.
nutåmik piorsailemerup autdlarni-
ngitsiarneranut katerssugautit tamåko
toncortariaKarsimåput Nungme nå-
parsimavitoKausimassume ujarKanik
Karmalingme. niuvertarfigtårssuardle
tåussuma kigdlinguatigut sananeKar-
tugssångormat katerssugautit karsinut
portorneKardlutik umiarssualivingme
Kuerssuarmut ilinenarput isumang-
naitdluinartungitsumut. karsitdlume
tåssanitut angmarneKartarsimåput i-
maitdlo tiguneKartarsimavdlutik. tau-
va landsdommer Simonyp katerssu-
gautit tigujumasimavai Nordlerne ig-
dlorssuatorKap, atorfingmine igdlugi-
ssame, saniane nerssutausiviusima-
ssok iluarsartutdlugo tåssunga inigssi-
simavdlugit isumaliorKutigineKarpoK
Nordlit igdlorssuatoKåt ikuatdlagtor-
nigssåkut nåmagtumik isumangnait-
dlisaivfigineKarsinaugpat, Kalåtdlit-
nunane katerssugausivingortiniardlu-
gd. igdlutoKaK tåuna kussanartoK er-
Kålo mana avdlångutsailiugåuput.
katerssugautit tåuko pisoKarujug-
ssuarnik ilaKarput, sujulivta pilei'Kår-
nerånit navssånik, torKortarineicar-
putdlo avånga Thulemit Kavunga
Augpilagtumut atortorissat åssigingit-
sut. åmåtaordle Tunumingånérsunik
KaKUtigortunik katerssugauteKarpoK
palasiugalup Chr. Rosingip Johan Pe-
tersenivdlo, Ujuåp tunissutåinik. ka-
terssugautit Kanganitsat tamåinarta-
riaKånginerånik påsingnigsimassut
autdlarnersimassait mana katerssu-
gausivingmik pilersitsissut mardluk
ilaortorniarssarait, nerssutausivito-
Kardle katerssugausivigtut mikivat-
dlålerérsimavoK, månåkut sule tåmå-
ngikaluit ukiutdle Kavsikagtånguit Kå-
ngiugpata imaica OKalugtuåinångoru-
mårtut, ilångutdlugit katerssugautigi-
neKarmata.
Nordlit igdlorssuatoKåne sigssap
kigdlinguane itsaK nunaKarfigineKar-
dluarsimassume Kanganitsat mana-
mutdlo sule atortorissat tamaralugtu-
alersut, nalerKutumik tåmatsailiuiv-
figssarsineKarsimåput. taimaingmat
tamavta pissugssauvfigårput kater-
ssugautit ilaortorneKarnigssanut ikiu-
nigssaK, nutåme Kerdliartomerat ima
sukatigingmat taimailiornigssamut ki-
ngusigpatdlålerérsinauvdlune.
14