Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 42

DET ER EN gammel erfaring, at
de grønlandske problemer let-
test og hurtigst løses af perso-
ner, der enten aldrig har været
i Grønland eller kun har et overfla-
disk eller begrænset kendskab til
Grønland og forholdene og livsvilkå-
rene i Grønland, og omvendt, jo mere
kendskab man får til de grønlandske
forhold, jo vanskeligere kan det være
at tage stilling til problemer, man mø-
der.
Ganske uden sammenligning iøvrigt
med forholdene før og nu, er der næp-
pe tvivl om, at det var en styrke ved
det gamle styrelsessystem, at de der
da var beskæftiget med løsningen af
grønlandske problemer, gennem en
mangeårig tjeneste i Grønland, en tje-
neste der som regel var indledt i de
unge år, så at sige var opdraget til at
beskæftige sig med grønlandske pro-
blemer og i alle tilfælde havde et ind-
gående kendskab til de ydre vilkår for
problemernes løsning.
Mange vil måske sige, at det også
var en svaghed ved det gamle system,
at embedsmændene blev for længe i
Grønland og derved blev begrænsede
i deres udsyn. Dette gælder nok mere
ud fra de synspunkter, man kan gøre
gældende i dag, end de gjaldt da, men
det var iøvrigt også dengang et pro-
blem, man var opmærksom på og en
af begrundelserne, måske den vigtig-
ste, for den permissionsret, ret til en
forlænget ferie, der op til vor tid ydes
de tjenestegørende i Grønland.
Hvorom alting er, så har det gennem
tiderne været almindeligt, og er det
den dag, når talen er om løsningen al-
problemer vedrørende Grønland navn-
lig fra „grønlandsk" side at henvise til
„de særlige grønlandske forhold".
Mange vil sikkert kalde denne sta-
dige gentagelse af dette banal, og be-
grebet, de særlige grønlandske for-
hold, har da også været fornægtet og
bekæmpet med lige så stor ildhu og
iver, som det har været forfægtet og
forsvaret, ligesom det lige så ofte har
været misbrugt, som det har været
hævdet med rette.
Og så er der vel endda ikke noget
mystisk eller særligt ved dette begreb,
ikke en tale om et „sesam luk dig op",
ikke noget, som alene grønlandsentu-
siaster har eneret på, men ganske sim-
pelt er der her tale om grundlaget el-
ler den nødvendige forudsætning for,
at man overhovedet kan eller bør be-
skæftige sig med grønlandske proble-
mer.
Når man taler om „særlige" grøn-
landske forhold, udtrykkes der natur-
ligt herved en sammenligning og det
er selvsagt de almindelige danske for-
hold, man sammenligner med.
☆
QÅR MAN tilbage i historien og ser
på de drøftelser, der tidligere har
været om Grønland i de hjemlige
statsorganer støder man gang på gang
på, at der udtrykkes savnet af et kend-
skab til forholdene i Grønland, der
kan føre til de rigtige resultater, og
der lyttes altid i særlig grad til per-
soner med noget kendskab til Grøn-
land.
Den i 1835 nedsatte kommission om
de grønlandske forhold, der afgav sin
betænkning i 1840, delte sig i sin ho-
vedindstilling i et flertal og et mindre-
tal, men én ting kunne man i kom-
missionen enes om, og det var at anbe-
fale nedsættelsen af en permanent
kommission for Grønland bestående af
„sagkyndige, for dette anliggende in-
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit penatigit piat
København
teresserede mænd, til hvem vedkom-
mende embedsmænd ville have at af-
give de fornødne indberetninger og
oplysninger, og som årligen skulle
gennem det kongelige rentekammer
nedlægge allerunderdanigst forestil-
ling om, hvad der i det følgende år
kunne udrettes i og for Grønland".
Denne permanente kommission blev ,
da ikke til noget. I 1851 nedsattes en
ny kommission bestående af „local og
sagkyndige mænd for at tage de grøn-
landske anliggender under overvejelse
og derefter om samme afgive betænk-
ning og forslag".
Blandt disse local og sagkyndige be-
fandt sig personer som Holbøll og
Rink og f. eks. i sin betænkning om
til hvilket regeringskontor de grøn-
landske sager burde henlægges siges
at „om end forholdene på Færøerne
have nogen lighed med forholdene på
Island er det klart, at forholdene på
sidstnævnte sted og forholdene på
Grønland er aldeles forskellige såvel
hvad selve landene som deres beboere
angår".
I 1856 afgav inspektør Holbøll en be-
tænkning om de grønlandske anlig-
gender i fortid og nutid og heri siger
han et sted, „at regjeringen hidtil har
sørget for at der som medlem af di-
rektionen for handelen var en mand,
som ved et længere ophold i Grønland,
kjendte dette nøje, hvorledes man kan
undvære en sådan er virkelig ufor-
ståeligt", og han tilføjer, „ville man
endda tilstå for sig selv, at man intet
kj ender til Grønland, så kunne måske
meget gå, men det var mere end man
turde håbe".
En indstilling til ministeriet indleder
Rink med: „Jeg har i det hele ofte, ved
at skulle afhandle sager, vedkommen-
de grønlændernes anliggender, havt
lejlighed til at føle den store vanske-
lighed, der er forbunden med, i så få
ord at skulle give et både sandt og ty-
deligt billede af tilstande, der er så
forskellige fra vore vante forholde, at
endog de almindeligste begreber og
benævnelser, ved ligefrem at overfø-
res på hine uden nærmere at define-
res og begrænses, let kunne give an-
ledning til en vrang og énsidig an-
skuelse".
1877 gentager Rink da også i et
skrift „Om en nødvendig Foranstalt-
ning til at bevare Grønland som dansk
Biland" bl. a. forslaget fra 1840 om
oprettelse af en permanent kommis-
sion for Grønland, hvori „der bør fo-
refindes den Sagkundskab som alene
kan erhverves ved et længere Ophold
i Grønland og Virksomhed blandt
Grønlænderne“.
☆
T 1906 stiftedes det grønlandske sel-
1 skab, som eksisterer den dag i dag.
Initiativet til dannelsen af dette sel-
skab blev taget af en kreds af tidli-
gere kolonibestyrere, der rettede op-
fordring til personer med tidligere til-
knytning til Grønland, om at samles
for at drøfte betimeligheden af at dan-
ne en forening, hvor ældre og nyere
ansatte i grønlandstjenesten kunne
mødes og lære hinanden at kende og
muligt udrette noget for Grønland og
grønlænderne gavnligt, ved at forenin-
gens medlemmer kunne få lejlighed
til at blive spurgt og også hørt, idet
man henviste til, at de grønlandske
forhold og disses reformering netop på
den tid var blevet et brændende
spørgsmål. I selskabets programudta-
lelse siges bl. a., at „oparbejdelsen og
udviklingen af Grønlands hjælpekilder
på en måde, der ikke tager forstående
hensyn til de faktiske forhold i landet,
er nemlig aldeles ikke det samme som
at fremme befolkningens vel .... “ og
efter at have udtalt, at mange af de
røster, der har lydt om de veje og mid-i
ler, der bør følges, har båret vidnes-
byrd om god forståelse, mens andre
har vidnet om mangel på kendskab til
den befolkning, hvis vel man ønsker
at fremme og de forhold, man ønsker
at reformere tilføjes: „Men da Grøn-
land nu engang er noget for sig, da
dets natur og klima nu engang er som
det er, da landet endnu engang ligger
hvor det ligger — for lang tid hvert år
fuldstændig afspærret fra omverde-
nen, og da dets befolkning (uden hen-
syn til, at dets oprindelige beboere af
eskimostammen i årenes løb kan være
indblandet fremmed blod) er opvokset
og opfødt i de forhold, som betinges
ved denne natur, så er der også hos
dem noget, der hedder nationalkarak-
ter, og det en sådan spm er dem dybt
indgroet og rodfæstet, des dybere end-
og på grund af landets isolerethed; og
denne læres ikke at kende ved at rejse
gjennem Grønland, ja end ikke ved at
opholde sig der et år eller to, men kun
ved mangeårigt samliv med den ind-
fødte befolkning, ved at følge dem i
gode som i onde dage, ved at se dem
i deres rette element .... “ og man
slutter med at sige: „at man vil søge
at samle inden for denne ramme alle,
der på nævnte måde har indhøstet er-
faringer, der kan gøres frugtbringen-
de eller ved rejser i landet og kend-
skab til dets natur og befolkning eller
ad anden vej har fået virkelig inter-
esse for disse og indsigt i, hvad der
kan og tør gøres".
☆
O GSÅ i rigsdagen var man opmærk-
som på nytten af det særlige grøn-
landske kendskab. Således foreslog
man under behandlingen af styrelses-
loven af 1912 en ny institution i det
grønlandske styre, idet man ønskede,
at de danske tjenestemænd i Grønland
hvert andet år skulle træde sammen
til kredsmøder under de daværende
inspektørers forsæde for at drøfte
spørgsmål, der var af almindelig inter-
esse for det grønlandske samfund. Med
dette forslag havde man den perma-
nente kommission fra 1877 i tankerne,
idet man dog fremhævede, at kreds-
møderne ville have den fordel fremfor
den permanente kommission, at del-
tagerne i kredsmøderne var personer,
der på den pågældende tid var i Grøn-
land og derfor langt bedre kunne ud-
tale sig om de forslag, der blev dem
forelagt, end kommissionens „forhen-
værende" tjenestemænd.
Der vil kunne nævnes mange andre
eksempler på, at talen om de særlige
grønlandske forhold er ført frem også
i nyere tid og f. eks. også i den danske
rigsdag.
De nævnte eksempler vil imidlertid
vise, at det er gammel tale, der har
været ført i mere end 100 år, og den
kan i dag føres med lige så stor ret,
selvfølgelig med behørig hensyntagen
til den udvikling, der i årenes løb er
sket ikke mindst på det tekniske om-
råde.
Det vil ikke være muligt udtømmen-
de at give en opremsning af, hvad det
er for forhold, der kan siges at være
de særlige grønlandske, idet dette na-
turligvis ganske afhænger af, i hvilken
relation man bruger udtrykket; men
på samme måde som sket i det grøn-
landske selskabs program fra 1906, kan
man pege på enkelte særlige hoved-
træk, der med tydelighed viser, at ta-
len stadig er berettiget og kræver at
blive respekteret.
Således vil man stadig kunne hen-
vise til Grønlands geografiske place-
ring, skilt som det er fra de øvrige
danske landsdele ved over 3000 km
alene til Kap Farvel, ca. 4000 km til
Godthåb og ca. 5000 km f. eks. til
Upernavik. Man vil stadig kunne hen-
vise til, at store dele af Grønland, sto-
re dele af året er helt afskåret fra om-
verdenen på grund af den ene eller
den anden form for is. I denne for-
bindelse vil det også være naturligt at
henvise til, at Grønland i sig selv er et
uvejsomt bjergland, fra Kap Farvel til
Thule med en udstrækning af mere
end 3000 km, der bortset fra de senere
års beflyvning kun kan befordres pr.
båd om sommeren og, for nogle dele
af landet, med hundeslæde om vinte-
ren, men i alle tilfælde på en efter
danske forhold langsommelig og be-
sværlig måde.
☆
p Å DENNE efter danske forhold
umådelige kyststrækning lever
Grønlands forholdsvis fåtallige be-
folkning — 30.000 i tal — spredt på et
stort antal større og mindre bopladser,
oprindelig og for visse egne endnu be-
stemt af erhvervsmæssige forhold og
betingelser, men også bestemt af de
gennem generationer førte levevaner.
Befolkningen er stadig af grønlandsk
oprindelse, selv om den i stadig højere
grad er opblandet, og selv om den ef-
terhånden har fået et islæt af tilflyt-
tere fra andre danske landsdele. Ho-
vedparten af befolkningen er således
stadig præget af sin grønlandske op-
rindelse og af livet og livsvilkårene på
Grønlands kyst. Den taler således sta-
dig sit eget sprog, og dens tankeverden
er præget af de hertil knyttede be-
grebsdannelser, selv om der naturlig-
vis også heri er sket en ændring ved
den påvirkning, den har været udsat
for i årenes løb.
Kulturelt, socialt, politisk og økono-
misk må befolkningen stadig være
præget af, at den indtil for mindre end
ti år siden levede en særlig afpasset
tilværelse i ly af det dagældende be-
sejlingsforbud og den dagældende mo-
nopolhandel.
Økonomisk præger dette landet og
befolkningen derved, at der kun i me-
get beskedent omfang findes privat
kapitaldannelse hos den grønlandske
befolkning, og at landets produktions-
midler endnu ejes og drives af staten.
Klimatisk er landet og befolkningen
præget af, at store dele af landet lig-
ger nord for polarcirklen, at den år-
lige gennemsnitstemperatur for ingen
del af landet når væsentligt over fry-
sepunktet, og at ingen del af landet
har væsentligt mindre end 200 frost-
dage om året.
☆
'ylL DETTE kommer de sidste ti års
eksplosive udvikling, der, når man
skal anskue forholdene i Grønland i
dag, også må være medbestemmende
for bestemmelsen begrebet om de sær-
lige grønlandske forhold.
Denne udvikling indebærer en så
fuldstændig omlægning af den grøn-
landske eksistens, monopolhandelens
og besejlingsforbudets ophævelse, lan-
dets anerkendelse som en ligestillet del
i riget, almindelig deltagelse i landets
styre, en fuldstændig ændring af de
økonomiske forhold og begreber, eta-
bleringen af en helt ny administra-
tionsform med en række nye myndig-
heder, for en del med tidligere ukendte
arbejdsområder, udsendelsen af et me-
get betydeligt forøget antal danske tje-
nestegørende, dels til at beklæde de
nye stillinger, dels for at tilfredsstille
det stærkt forøgede behov for arbejds-
kraft, der efterhånden er opstået på
alle områder.
Dette må selvsagt præge livet og til-
værelsen i Grønland på en særlig
måde, og dette har selvsagt i første
række præget Grønlands hidtidige be-
folkning stærkt og naturligt derved
skabt problemer, der er nye og helt
forskellige fra det, man kender i den
øvrige del af det danske rige.
Men også de mange udsendte påkal-
der sig en særlig opmærksomhed med
problemer, man iøvrigt ikke møder i
det danske samfund, hvad enten de
udsendte er udrejst for kortere eller
længere årrække.
De særlige grønlandske forhold er
ikke et entydigt begreb, det er mange
begreber, der ganske afhænger af, i
hvilken forbindelse man taler derom
eller har brug for det.
Det skifter alt efter om talen er om
forholdene i de nordlige dele af Grøn-
land eller om forholdene i de sydligere
dele, om man taler om erhvervsmæssi-
ge forhold eller administrative forhold,
om man taler om befolkningens for-
hold i almindelighed, eller om man ta-
ler om tjenestemændenes forhold.
Der kan næppe nævnes mange om-
råder, hvor naturforholdene eller det
menneskelige sind og tanker spiller
ind, hvor man ikke kan tale om sær-
lige grønlandske forhold.
Hermed være naturligvis ikke sagt,
at Grønland er noget ganske enestå-
ende og at erfaringer og indretninger
andre steder fra ikke vil kunne ud-
nyttes i Grønland. Men en tilpasning
ud fra kendskab og forståelse af de
særlige grønlandske forhold vil i de
allerfleste tilfælde være nødvendig for
opnåelse af det resultat, man tilsigter.
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
Magasin
Magasin Danmarkime
tamarme atuagauteicar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sugaluitdlunit perusuta-
tit piårnerpåmik nagsiu-
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarsinauvutit.
Kongens Nytorv 13 — København K

wm.■
i „ ■« A :
)---------------------------------------------—h
Naturen betinger begrebet de særlige grønlandske
torhold, men også den menneskelige natur, som
man vanskeligt kan illustrere, hører ind under be-
grebet. — Af landsdommer Simony
»De særlige
rønlandske forhold«