Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 57

kalåtdlimut åssiginiagagssaK
tåssaujungnaerpOK piniar-
torssup inflnera, sulile pl-
nlartut Kajartorumassarput
nuvflnlk unåmigdlunit nang-
mingneK ilaKiitatigdlo nerissag-
ssarslumavdlugit. KajaK pulssip
aminik amilik katerssugausi-
vlngne takutitagssåinångunga-
jalerpoK, tåunale atordlugo u-
klune hundredeligpagssuarne
kalåtdlit Igågssarsissarsimåput
Kutdlermlngnutdlo orssugssar-
sivdlutlk. silarssuarme angat-
dlatit kussanarnerpårtåtut o-
KautigineKartarpoK ilusilersu-
gaunermigut nalerKUtdluartuv-
dlune, kinguårigpagssuit silap
plssuslnut ilisimangningnerata
kingunerat.
piniartOK KajartortOK puissi-
tut nauligtatut KaKutigortigi-
ngajalerpoK. piniagkat avdlå-
ngorsimåput pulssimit sårug-
dlingmut, silavdle plssusiata
avdlångornerata piniapilugpat-
dlårneruvdlo puissinik sivne-
Kartitsiviåne sule piniartOK
autdlartarpok pinlarlardlune.
angatdlåminut Kajangnartumut
aulajangerssorsimavdlune ni-
paitsumik ingerdlassarpoK si-
kutdlo årdlerinartut isumang-
naitsumik ungarKutardlugit. ig-
sianera iluaitsorujugsshvoK, u-
miatsiatutdlo sukaniutitut a-
tauslnarmik inugtaicartartutut
sanavdluagaunerpåtut KajaK
taimågdlåt makitasinauvoK i-
nugtaKarune. kisiåne Kåinane
illkardlulnarsimavå agdlåt Kår-
tarnerne magdlersumilo, ag-
dlåme klngugaluarune nang-
mineK makislnaussarpoK. aulau-
sé patajåitsuput inugtåta nalu-
neK ajoramiuk nåmagsiniagka-
me navianåssusia. sujornatigii-
me navssårineKarsimavoK Ka-
jaK pusingassoK alingneKarsi-
mavdlune sikutamit, ikardlung-
mlt piniagkamitdlunit angisfl-
mlt. piniartorssuit Ikigtuput
eskimhtut inhnerme uklunlk
perérsunik sule pingårtitsissut
ukiut tdsintigdlit kingornussag-
ssarsiarititåinik piniautslp tu-
ngavlgissainik — ilikardluarne-
Karsimassunigdlo.
angatdlatip tåussuma OKitsup
Kissugtai (sauné) sananeKartar-
put atortugssanit pigineKartu-
nit, amerdlanertlgut Kfssianit
puissip aminik merKuigkanik
amerslmassunlt. Kåinap Kåva
umlarssQp sorsshtip nutaiiap
Kåvatut IpoK, såkut atortug-
ssatdlo tamarmik Ingmlkut i-
nigsslsimavdlutlk pissarlaKaler-
flkut tiguinariauvdlutik. såkut
tamarmik agssåinarssQtåiput
agssaup Igdlulnånik tiguneKar-
tugssat — någkldneKartugssat,
agssaup igdlua atorneKartug-
ssaunane pautinik tigiimingnig-
tugssaugame nSgkiarnermilo ki-
ngunavérsårtltsissugssaugame.
Kåinap inigssaKartitsiniatdlar-
Kissusia tupingnåinartdvOK. su-
juanitarpoK tålutaK ånoråmi-
nermik KaKortumik sanåK pui-
ssip tungånit issigalugo sikuta-
minertut IssikOKartoK, tåunalo
iluaKutigalugo piniartup pini-
agke Kanlgdlislnauvå periarsi-
nangordlugo. Kåinap inugtåta
sujorånguanltarput asatdlut
Kåvåne aleK imorKigsårsimav-
dlune — agdlunåK 15 meterinik
taklssusilik puissip atautsip a-
mianit agdlunåssiaK. talerpia-
tungånipoK unåK tukartalik,
såkdt pitsångorsarlaiKlvligssa-
KångitsOK, såkullornlkut silag-
ssuårissutsip Inivigdlugo sulia-
risimasså, talerpiup tungånlpu-
taoK sermiautit saviussat, nu-
vitdlo tingmlssanut tingmissui-
narnut nautsorssussat. kingua-
ne piniartup tunuanlpOK ava-
taK putdlangneKarsimassOK, så-
miatungånlpordlo anguvigaK,
puissimut naulitamut toautsi-
niutaussartOK. tauvalo piniar-
tOK Kåinamut aulajangivigsi-
massoK tuviline imermik pi-
tarneKarsinåungitsoK atordlu-
go, Kåvatigutdlo atorpå KaKug-
ssorKUt takugdlinavérsårutiga-
lugo. kalåtdlit autdlaiseKaler-
mata piniartup ama Kåiname i-
nigssarsivå — imermik pitarne-
Karsinåungitsumik portalerdlu-
go Kåinap inuata sujorånut i-
nigssitdlugo.
pulssinlarnermut pisåtat tai-
måiput, amerdlasunik isuma-
liutigivdluarKigsågkanik såko-
Kardlune, taimaingmatdlo pi-
niagaK aniguiniarneK sapinga-
jagtarpOK piniartOK misigssor-
Kigsårtitdlugo. Kåinap taimåi-
tup inugtåta puisse tOKutarpå
sujuaissame såkue atordlugit,
taimailivdlunilo autdlåime pa-
trdnia sipårtarpå. amale pini-
artut kulturitOKanik takutitsi-
ssdvoK Kalåtdlit-nunanilo Ka-
nga pissutsinut åssersdtauvdlu-
ne, taimane navianartunik pi-
niarnerssuaKartaratdlarmat,
Sælen er ramt. Harpunspidsen med sine modhager har sat sig fast
dybt i spæklaget, og med dyrets kamp for at frigøre sig træder har-
punens konstruktion i virksomhed. Under sælens bevægelser løsner
spydskaftet sig fra oddet, ellers ville det være ødelagt og knækket
itu ved dyrets kraft. Harpunspidsen er med fanglinen forbundet
med fangstblæren, og denne hindrer sælen i at forsvinde i dybet.
oppustet blære anbragt på bag-
lufferne hjælper yderligere til
med at holde fangsten flydende.
Den ensomme fangstmand
havde jagtlykken med sig, så
meget, at da han fik sælen halet
ind på bredden, viste det sig at
være en drægtig hun. Forsigtigt
sprættede han maven op på det
dræbte dyr, og ud kom der en
levende ufødt sælunge, hans
fangsts overskud — fordi han
forstod den vanskelige kunst at
holde liv i sælungen, der på så
dramatisk en måde kommer til
verden. Fangerens hemmelighed
var en bestemt blanding af tør-
mælk, som han havde tiltusket
sig fra fremmede glaciologer,
men vanskeligheden lå i at få
ungen til at drikke. Den opfind-
somme grønlænder havde imid-
lertid syet sig et par skindbuk-
ser med en særlig lomme, som
kunne rumme en patteflaske, og
gennem et hul i lommen lod han
pattesutten stikke frem. Sæd-
vanligvis gned hans ufødte sæl-
unge sig kælent op ad sæl-
skindsbukserne og drak lystigt,
formentlig i den tro, at den gav-
milde giver var dens egen mor.
Sidenhen fik den lov at pjaske i
en balje vand, formentlig med
den tro, at havet omkring Grøn-
land ikke var så farligt stort.
Man kender sidste generations
klimaændring som en af årsa-
gerne til reorganiseringen af
grønlandske fangstforhold. Na-
turen narrede grønlænderen og
satte nye fangstemner i det var-
mere vand, hvilket erstattede
naturaløkonomien med penge-
økonomi og satte skub i udvik-
lingen af sociale, samfundsøko-
nomiske, politiske, juridicielle,
kulturelle og administrative for-
forsvinder
orden. Ved årens hjælp holder
han sig på ret køl under det
voldsomme kast, og lynhurtigt
føres harpunen fremover. Ka-
stetræet (som også er kendt af
andre naturfolk, men hos grøn-
lænderne har nået sin mest fuld-
komne form) løsner sig fra spyd-
det, og kraften ligger nu i dette
træstykkes bageste del — som
en ekstra armlængde. Med stor
kraft frigøres harpunen og farer
susende gennem luften med
fanglinen hvirvlende efter sig,
og næsten samtidig har fange-
ren taget kastetræet mellem
tænderne og med den frie hånd
smidt den luftfyldte fangstblære
(som er forbundet med linens
anden ende) i vandet.
Ganske givet rammer fange-
ren sælen, og harpunspidsen bo-
rer sig dybt ind i dyrets tykke
spæklag.
Sælen er ramt, og harpunens
geniale konstruktion kan begyn-
de at fungere. Oddet løsner sig
fra spyddet under dyrets vold-
somme kamp for at frigøre sig,
men harpunspidsen med dens
modhager sidder fast i sælens
ryg. Den farer i dybet, men hin-
hænde, fandt han også udvej til
at anbringe denne — i en vand-
tæt skindpose på fordækket.
Således udstyret til sælfangst,
med de mange genialt udtænkte
våben, skulle fangstdyret ikke
have store chancer for at und-
slippe et årvågent fangerøje.
Denne kajakmand af li ver en sæl
med sine forfædres våben, og
han sparer således en patron i
sin bøsse. Men han demonstre-
rer samtidig en fin gammel fan-
gerkultur og bliver et symbolsk
billede på Grønlands fortid, de
store og farlige jagters land,
dengang da man ikke blot var i
stand til at bugsere 5 klapmyd-
ser (store sæler) over en længere
strækning, men samtidig kunne
have indtil halvfems nedskudte
alkefugle anbragt i og på kajak-
ken. Man var i stand til at be-
rette om sligt ved den tids æde-
gilder, under spæklampens blaf-
rende skær i storfangerens hytte.
Fangeren er kommet på skud-
hold af sælen, og han har grebet
harpunen. Med hånden omkring
kastetræet fører han våbnet
bagud i vandret stilling, efter at
have sikret sig, at fanglinen er i
Det geniale i grønlændernes ka-
stevåben ligger i, at harpunspid-
sen løsner sig fra spyddet, idet
sælen rammes. Tegningen viser,
hvorledes oddet har forbindelse
med fanglinen. Til højre ses hele
våbnet med fangline, fangstblæ-
re og kastetræ, en både enkel og
sindrig fangstteknik, som er
bygget på generationers erfa-
ring. Kastetræet, der virker som
en ekstra armlængde og derved
giver harpunen større kraft un-
der udslyngningen, er kendt af
andre naturfolk, men har hos
grønlænderne nået sin mest
fuldkomne form.
IDEALET for grønlænderen er Fangstemnet er skiftet fra sæl
ikke længere en storfangers til torsk, men hvor klimaæn-
tilværelse, men endnu er der dringen og den altfor intense
trang og evne i fangstmænd rovdrift har levnet noget af sæl-
til at gå ud i den spinkle kajak, bestanden, dér går endnu en
for med fuglepil eller harpun at fangstmand ud og jager. Fast-
bjærge føden til sig og sin fami- surret til sit sårbare fartøj gli-
lie. Den sælskindsbetrukne ka- der han lydløst og med stor sik-
jak er ved at blive en museums- ker hed udenom lurende isskod-
genstand, og den var midlet, som ser. Hans stilling er frygtelig
i århundreder gav grønlænderen umagelig, og som i de fineste
mad i gryden og tran til lampen, single-scullers kan kajakken
Den betegnes som verdens ele- kun holde balancen, når fange-
ganteste fartøj, hensigtsmæssig i ren er om bord. Han mestrer
linier og form, og et resultat af - imidlertid sit fartøj til fuldkorn-
generationers intime kendskab menhed, selv i brænding og høj
til naturforholdene. sø, endog vil han være i stand
En fangstmand i kajak er ved til ved egen hjælp at komme på
at blive en lige så stor sjælden- ret køl efter en kæntring. Hans
hed som en harpuneret sæl. bevægelser er rolige og beher-
lang rem skåret i eet stykke af
en enkelt sælhund. På højre side
hænger harpunspyddet, det
fuldkomne redskab og et me-
sterværk af teknisk snilde, og
her befinder sig desuden nogle
benknive til at fjerne eventuelt
islag på kajakken, samt en fug-
lepil, udelukkende beregnet på
det flyvende vildt. På agterdæk-
ket bag fangeren ligger den luft-
fyldte fangstblære, og på ven-
stre side af denne lansen til at
give den harpunerede sæl døds-
stødet med. Dertil kommer fan-
geren, fastsurret til kajakringen
med sin vandtætte helpels, og
over denne har han en hvid ano-
rak for at fuldende camouflagen.
Da bøssen kom grønlænderen i
skede, for han er indforstået
med risikoen ved sit forehaven-
de. Man har jo før fundet en
drivende kajak med bunden i
vejret, flænget itu af et isstyk-
ke, et skær eller et større fangst-
dyr. Men man er storfanger, en
af de få, hvis eskimoiske fortid
endnu holdes i hævd ved den
tusind-årige tradition, som
fangstteknikken er bygget på —
og som man mestrer fuldt ud.
Det lette fartøjs spinkle skrog
er bygget af forhåndenværende
materialer, ofte af drivtømmer,
og betrukket med afhåret sæl-
skind. Kajakkens dæk er som på
et moderne krigsskib, med hvert
våben og redskab placeret, så
det er nemt at nå i et givet øje-
blik. Det er alle eenhåndsvåben
og indrettede til at kastes — den
anden hånd skal være fri til at
holde åren og sikre balancen un-
der et harpunskud.
Det er ganske utroligt, hvad
der er plads til på kajakken. I
forstavnen sidder et hvidt sky-
desejl af lærred, hvad der set
fra sælens vinkel tager sig ud
som et isstykke, hvorved fange-
ren kan liste sig tæt ind på dy-
ret. På fordækket sidder kajak-
stolen med den nøjagtigt oprul-
lede harpunline — en 15 meter
/ hold. Fangeren er blevet til fi-
sker, og Grønlands nye spæk er
blevet olien — til motorfartøjer-
ne. Torsken står tykt i fjordene,
dres af fangstblæren i at nå hummerstore dybhavsrejer hales
længere ned end linens længde op fra Diskobugten, og udfor is-
tillader det, og fangeren holder fjeldsbanken ved Jakobshavn
øje med blæren og kan nogen- lurekigges der efter hellefisken,
lunde skønne, hvor og hvornår Den har heller ingen chancer,
dyret må op for at have luft. I Heldigvis manøvrerer endnu
samme øjeblik, sælen viser sig, en kajakmand frem mellem is-
giver han den dødsstødet med skodserne, lydløst glidende som
sin lanse, og med et par hurtige sælen selv. Om han har harpu-
åretag er han oppe på siden af nen med, så ....
den for at gøre klar til bugse- Alex Secher.
Tekst og tegninger af
Alex Secher
Alex Secherip
agdlagå titartagailo
Skindbetrukne kajakker er en lækkerbisken for sultne
slædehunde, men fangeren sikrer sit fartøj på et højt
stillads, når det skal soltørres.
ukiune tusintilingne
KajaK amermik amilik
Kingminut kågtunut mama-
runardluartuvoK, piniar-
tuvdle angatdlåne ikånut
portusunut KUtdlartarpå se-
Kinermut panerserniarå-
ngat.
2
puisse erKorneKarpoK. tu-
kaK akexartOK puissip or-
ssuanut pularujugssuarpoK,
puissivdlo pérniaraluardlu-
ne pikingneratigut unåp
KanoK sananenarnera ma-
lungnarsissarpoK. puissip
aulaneratigut igiman pig-
dlugtarpoK unåK tukarmit
katagtitdlugo taimåingig-
pat aserusagaluarame na-
pivdlunilo puissip piking-
pj.niartauseK atornérutoK
tut suniutarpoK unårdlo
någkiunenarnerane angne-
russumik såkortussusena-
lersitardlugo, norssaK inui-
angnit avdlanit itsarnisar-
palugtunit ilisimanenaralu-
arpoK, kalåtdlitdle norssåt
pitsaunerpåmik ilusenar-
POK.
neranit. \ alermut a-
tavdlune ‘‘lssimipoK ar-
dlivdlo is-1 a igdluanipox
avataK, a ' .. a& puissip iti-
nerussumu ls Qparnigssara-
lua akorn rsimassarpå.
kalåtdlit unåvåne ernarsau-
tigivdluagausimassoK ta-
ssauvoK puisse erKornexar-
niariarångat tukan igima-
mit kångartarmat. titartag-
kap takutipå tukan sukut
alermut atassutenarton. ta-
tamarme alertanardlune, a-
vatartanardlune norssarta-
nardlunilo, piniarnermut a-
tortoK isumatusårdluarni-
k ut suliausson kinguårit
ardlagdlit misiligtagait tu-
ngavigalugit sanausson.
norssan tatdlip tagdlissutå-
talmane natserssuit tatdllmat
ungasigsumit kalingneKartarat-
dlarmata agpatdlo pissat 90 a-
nguvdlugit Kåinap iluane Kåva-
nilo mangutarineKardlutigdlo
usiarneKartaratdlarmata pui-
sserssuit kalitigalugit. taimane
nererssuarnerne tamåkuninga
OKalugtuartOKartarpoK, ilSnilo
piniartorssup igdluane KUtdlit
orssutortut ikumarujortitdlugit.
piniartup puisse piriarfigssa-
mut pissupå unånilo tigusimav-
dlugo. norssåtigut tigoriardlugo
kivipå sujumut sågtitdlugo tu-
nukånerminut pisitdlugo aleK
ajunginersOK takorérsimavdlu-
go. pautit iluaKUtsiutdlugit pt-
kunartumik någkiarnermine
makitavOK, unåvalo sukaKalli-
ne sujumut autdlarpoK. norssaK
(inuiangne avdlane pisOKarpa-
lugtune åma atorneKartaraluar-
toK kalåtdlit atugåt ilusering-
nerpårtauvoK) unåmit kangar-
tarpoK, unåvdlo såkortoKutigå
norssap kingornatungå tatdlip
tagdlissutåtut suniutarame. u-
nåK såkortOKalune norssamit
kångartarpoK silåinåkutdlo su-
jorssugdlune autdlardlune aleK
åtataralugo, taimailinerane pi-
niartup norssaK kérérsimassarå
agssangminigdlo tigumiåveru-
tumit avataersimavdlune (aleK
avatamut atassarmat).
piniartup puisse erKungitsor-
sinåungilå, tukardlo hmassup
orssuanut ivssusdmut pularu-
jugssuarpoK.
puisse erKorneKarpoK, unåv-
dlo silatorpasigsumik sanane-
Karnera takuneKarsinaulerpoK.
igimaK tQkarmit kångarpoK fi-
massup pikingnerujugssuanit
katangniaraluardlune, tukardle
akeKarame puissip Kimerdlua-
ne atåinarpoK. puisse åmuinar-
poK, åmukarnerale avåtamit
akornuserneKardlune aleK isuv-
kårmat puissilo åmut inger-
dlarKeriarneK sapilersitdlugo,
piniartup avataK sigssuerpå
nautsorssukånersinauvdluguio
sukut KaKUgulo puisse anerså-
riartordlune puisassOK. puisse
nuiniariarpat anguvigkaminik
tOKiisavå, anguatdlipatdlariar-
dluniio sanigdlertarpå kaling-
nigssånut piarérsariartordlugo.
puisse pugtatdlarsimassaria-
KarpOK piniartup kallsangma-
go. tauvalo iké Kissungnik si-
migsortarpai ikisigut imeK i-
såi-Kunago. puisse kingornatu-
ngåtigut kaperiardlugo put-
dlagtarpå puissivdlo mencuisa
pujagtut puto matussarpåt, ki-
salo avataussaK puissip serKui-
nut ivertitdlugo pugtatdlarsi-
maniarnera ikiorsertarpå.
piniartOK kiserdliortOK iluag-
titsisimavoK, tåssame puisse
sigssamut amunesarmat påsi-
narsivoK igdlaOKartOK. puisse
toKungassoK mianerssortumik
angmarneKartarpoK .tauvalo ig-
dlaoK flmassOK anitdlaratarpOK,
pissåta tapia — igdlaup flmati-
niarnigsså påsisimangmago tai-
malo erKumitsumik igdlaoK i-
nungortlneKardlune. piniartup
issertugarå nerissagssiaK i-
mungmik panertumik akhgaK
sermersiortunit pissarisimassa-
ne. igdlauvdle imugtortiniarne-
ra ajornartorsiornarpOK. kalå-
lerdle navssårniatdlarKigsoK å-
minik KardliliOtitisimavoK ing-
mikut kaussarfilingnik puiau-
ssamik milugfigtallngmik ima-
Karsinaussunik, kaussarfiuvdlo
putuatigut milugfik pututipå.
ilerKumisut igdlaoK Kardling-
nut amernut tagiuterussårpOK
imugtordluaKalunilo isumaKa-
runardlune imugtortitsissoK a-
nånagigine. kingorna båliap i-
måne nalugtineKarpoK isuma-
Kalerunardlune imas Kalåtdlit-
nunåta erKånltOK angisorssQ-
ngitsoK.
kinguårit kingugdlit inilnerå-
ne naluneKångitsumik sllåinaup
avdlångornera pissutauvdlune
kalåtdlit inussutigssarsiornerat
avdlångortineKarpoK. tamatu-
ma kalåleK sagdlonitartussivå
imamilo kiangnerussume pinia-
gagssat avdiat tåkussulersitdlu-
git, tamatumalo kingunerå pi-
ssanik inussuteKartarneK ani-
ngaussat atordlugit inuniarner-
mik taorserneKarmat pissutsit-
dlo inuiaKatigissutsimut, ani-
ngaussarsiornermut, nålagker-
suinermut, inatsiseKarnermut,
kulturimut sujulerssuinermut-
dlo tungassut sukanerussumik
ingerdlalersitdlugit. piniartOK
aulisartungorpOK, Kalåtdlit-nu-
nånilo orssOK nutåK tåssauler-
put motorinut flliagssaK. ka-
ngerdlungne sårugdligpagssua-
KarpoK, råjarujugssuit Disko-
bugtime KalorneKarput, Iluli-
ssatdlo iluliarssuisa ikardlisi-
massut avatane Kaleragdlit Ka-
mårineKarput. tåunale ilima-
nauteKångilaK.
iluanårdlune sule KajartortOK
sikut akornisigut ingerdlassar-
poK puissitutdie nipaKarane. u-
nåKarnersoK tauva....