Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 92

ikke Europa trækker i nær så høj
grad. De højerestående lande i Europa
er vel også nærmest overbefolkede, og
det kan være vanskeligt at finde be-
skæftigelse for en grønlænder. — Og
så er der også det, at grønlændere,
hvis de skulle udvandre, fortrinsvis
ville gøre det til steder, hvor naturen
ligner den grønlandske.
Villumsen: Man har jo tit hørt dette
hermed „Grønland for grønlænderne",
men der kunne måske også blive tale
om en slags indvandring, måske af fæ-
ringer. Og en smule indvandring af
driftige fiskere ville vel heller ikke
være af vejen. Men man får jo det
indtryk, at de ansvarlige grønlandske/
politikere er noget bange for at afvige
fra den tanke — altså Grønland for
grønlænderne. — Dog må vi nok regne
med, at der om 25 år er lukket bety-
deligt mere op end nu.
k DE FÆRINGER
Rosing: Man ser jo allerede nu, at
færingerne gerne vil bosætte sig her-
oppe — men helst på steder, hvor der
ikke bor folk i forvejen. Det er hver-
ken landsrådet eller vi andre glade
for. Vi vil gerne opretholde frednings-
bestemmelserne af hensyn til fangst og
dyrebestand. Hvis færingerne vil kom-
me hertil og bosætte sig i byer, hvor
man kan kontrollere alt — og det er
jo også der fabrikkerne er —, så vil vi
være meget glade for det.
— Færingerne respekterer ikke fred-
ningsbestemmelserne?
Rosing: Nej, det er helt givet. Det er
blevet opdaget mange gange.
Villumsen: Det er jo også uheldigt,
hvis man i et land får en slags enkla-
ver med folk af en anden nationalitet,
som vil bo for sig selv.
— Når grønlænderne er tilbagehol-
dende med indrømmelser til færinger-
ne, er det så ikke også fordi man er
bange for, de skal løbe med den stør-
ste bid af kagen?
Rosing: Jo, det tror jeg bestemt. Det
er man bange for.
— Men skulle man så ikke stræbe
efter at lære af dem — og så tage kon-
kurrencen op?
Rosing: Det kan man på en måde
sige. Men på den anden side, hvor me-
get er der at lære af færingerne? De
kan jo slet ikke klare fiskeriet om vin-
teren, som grønlænderne kan. Om
sommeren kan de jo sagtens. De har
også nærmere til fiskepladserne fra
deres baser end de grønlandske fiske-
re, derfor kan de tjene mere. Færin-
gerne kan præstere meget, og de har
ingen familie med, ingen adspredelse
på de små pladser, de skal kun fiske
— mens grønlænderen også må tage
hensyn til sin familie og sit hjem. Jeg
vil sige: der er mange grønlændere,
der er endnu dygtigere end flertallet
af de færinger, der fisker på Grønland
— men hvis man kan lære forskellige
ting og metoder af hinanden, så kan vi
få meget ud af et samarbejde. — Jeg
bliver altid lidt gal i hovedet, når man
siger: grønlænderen, han kan ikke
klare sig lige så godt som færingen —
det er grebet ud af luften. Tænk på,
grønlænderne begyndte først at fiske
for 25 år siden — og nu kan de snart
tage konkurrencen op med færingerne,
selv om de har dårligere fiskeredska-
ber og knap så udviklede fangstmeto-
der.
— Tilbage til Grønland 1984 — beta-
ler man skat?
Finn Bidstrup: Ja. Hvis der bliver
tale om en befolkningskoncentration,
altså større byer, så vil staten være
der som en mis. Staten vil have kon-
trol med folk — i Big Brothers år 1984
— og vil kræve sig betalt for de goder,
som uden tvivl vil være indført. By-
erne vil ikke blot være vokset, men
sikkert også være på højde med euro-
pæiske byer, hvad komfort angår. Det
er jo klart, det skal betales — og det
kan ikke klares blot ved at man læg-
ger en tier på en flaske whisky.
k KILDESKAT
— De grønlandske byer vil altså om
25 år ligne de danske med asfalterede
veje, ordentlig vandforsyning, moder-
ne biografer etc. etc.?
Bidstrup: Måske kunne man tænke
sig, at de vil være endda supermo-
derne, fordi de er anlagt i moderne tid
efter moderne principper —
— Er det rigtigt, Gerth Rosing? Du
er jo kommunalbestyrelsesmedlem og
formand for byplanudvalget —
Rosing: Ja, jeg tror det. Ganske vist
regner jeg ikke med at være kommu-
nalbestyrelsesmedlem om 25 år.. men
allerede i dag bestræber vi os jo for at
fremskynde udviklingen mest muligt.
Der skal bruges mange penge — og i
hvert fald er det ganske givet, at der
om 25 år betales kommuneskat. Hvis
folk forlanger disse forskellige goder,
og det gør de jo, må de også betale for
dem.
Sofus Olsen: Jeg tror ikke på direk-
te skat — måske snarere på noget i
retning af en forbrugsbeskatning,
større afgifter.
Villumsen: Jeg mener heller ikke,
der kan blive tale om direkte skatter
— administrationsudgifterne og skat-
teindtægterne vil ikke stå i et sådant
forhold til hinanden, at der bliver me-
ning i tingene —, men om en hel del
flere afgifter. Der vil måske komme
noget i retning af kildeskat, men så
længe man kan, vil man klynge sig til
forbrugsafgifterne.
— Folk kan ikke betale skat, så læn-
ge de ingenting tjener, det er klart. I
ministeriet og administrationen bryder
man jo næsten hovederne i stykker
over dette lønspørgsmål, som man har
gjort så indviklet og kinesisk som mu-
ligt i dag. Er der ligeløn om 25 år?
Villumsen: Absolut!
Bidstrup: Ja.
Olsen: Hvis der ikke er ligeløn, så
bliver det til noget med et løsrivelses-
parti!
Rosing: Så længe der er noget der
hedder udsendte, bliver det nu svært
at få ligeløn.
Bidstrup: Om 25 år er man vel nået
dertil, at grønlænderne selv overtager
alle mulige stillinger.
Rosing: Det tror jeg ikke. Fiskeriet
er og bliver hovederhvervet, og det
skal være grønlændere, som driver
det, de kender landet, kender forhol-
dene. Ungdommen bør fiske, og der
bliver ikke grønlændere nok til fiske-
rierhvervet, hvis vi skal have en hel
masse unge mennesker siddende på
forskellige administrationskontorer.
— Så tror du altså ikke der er lige-
løn om 25 år?
Gerth Rosing: Joh, trods alt — ellers
skal det være et meget dumt foreta-
gende!
k FISKERNE OG
OVERKLASSEN
Bidstrup: Det vil være en meget stor
fare at have siddende en stab af em-
bedsmænd og administratorer, som er
indvandret til landet, som en slags
overklasse, mens landets egne børn er
fiskere.
Rosing: Jeg sagde ikke alle skulle
være fiskere, blot at der også blev
brug for udsendte i administrationen.
Der vil selvfølgelig være en del unge
grønlændere, som tager en højere ud-
dannelse, måske akademisk, i Dan-
mark — men jeg er sikker på, de kom-
mer tilbage igen og hjælper med op-
bygningen af det grønlandske sam-
fund.
Bidstrup: Der er jo allerede i dag
stor interesse blandt de unge for at få
en uddannelse og blive sådan et-eller-
andet —
Villumsen: Jeg synes, den interesse
er for stor — de vil ind i kontor- og
funktionærerhverv allesammen, fiske-
riet trækker ikke rigtig.
Rosing: Det er fordi fiskeren i dag
arbejder alt for hårdt. Han kan tjene
godt, det er der ingen tvivl om — men
han må arbejde meget hårdt og ofte
under alt for dårlige forhold til, at un-
ge bryder sig om det. Men nu skal I
bare se! Der kommer en tid, hvor for-
holdene bliver bedre, fiskepriserne sti-
ger, indhandlingsstederne og indhand-
lingsmulighederne bliver tidssvarende,
fartøjerne bliver større og bedre ind-
rettede — så kommer der mange unge
til søen. Den grønlandske sømand i
dag, han er ikke altid glad for at være
— hvad hedder det? — kivfak, matros,
dæksdreng, skibsdreng. Ser han mu-
ligheder, så begynder han at samle
penge for at få et fartøj —
k MINISTERIET?
Man enedes om, at det i 1984 er mu-
ligt at tage en studentereksamen i
Godthåb, og at der i Grønland vil fin-
des forskellige højskoler, f. eks. fiske-
rihøj skoler, og skoler af teknisk art,
men derimod ikke universitet eller
højere tekniske læreanstalter — skal
man besøge den slags, smutter man til
Danmark på et par timer!
— Man taler om at nedlægge KGH,
GTO og ministeriet. Er det sket om 25
år?
Bidstrup: KGH er måske nedlagt —
og GTO sikkert. Ministeriet er mere
nødvendigt — vi må have en admini-
stration derhjemme.
— Der er jo en administration i
Godthåb.
Bidstrup: Jo vist, men der vil stadig
være brug for ministeriet, om ikke an-
det så som en slags kontaktkontor.
Man kan jo ikke direkte sammenligne
forholdene i Grønland med dem i et
dansk amt af almindelig slags.
— Du tror, der stadig — om 25 år —
vil sidde en hel masse mennesker i
Godthåb og en hel masse mennesker i
København og lave omtrent det sam-
me og skrive breve og telegrammer til
hinanden om alt muligt mærkeligt?
Bidstrup: Hvem skulle de ellers
skrive til? F. eks. i bevillingsspørgs-
mål og den slags? Den danske lovgiv-
ningsmagt sidder jo stadig i Køben-
havn, og det er nødvendigt med kon-
takt.
Villumsen: Jeg synes godt man kan
sige, at ministeriet har overlevet sig
selv. Det er faktisk kun et kontakt-
kontor. Jeg kan ikke se andet end at
man med de forbedrede forbindelser
lige så godt kan sende tingene direkte
til finansudvalget, f. eks., eller andre
bevilgende myndigheder. Man kan lige
så godt afsende tingene fra Grønland
som fra Hausergade.
— Er det ikke pessimistisk at tro, at
Grønland om 25 år stadig vil være
tynget af hele det vældige, knirkende
apparatur? Vi kunne jo alle fem, hvis
vi måtte, nævne meget komiske ek-
sempler på, hvor tungt det nu og da
knirker, både inden for Handelen, mi-
nisteriet og GTO —
Villumsen: KGH og GTO kan sik-
kert aldrig afvikles helt. Tænk på
yderdistrikterne — dér får man ikke
private mestre eller entreprenører el-
ler handlende til at slå sig ned.
Sofus Olsen og Gerth Rosing var
enige med Villadsen. På et spørgsmål
om, hvorvidt embedsmændene i Grøn-
land 1984 ville have samme indflydelse
og næsten politiske magt som i dag,
svarede de tre nej, mens Finn Bidstrup
mente, at embedsmandsvældet ikke
ville aftage, men snarere tiltage, og at
1984 ikke for ingenting var Big Bro-
ther’s år... .
Man forsøgte at anvende Parkinson’s
lov for kontorers uafvendelige propor-
tionale vækst på administrationen i
Godthåb, men ingen turde dog direkte
skyde på antallet af ansatte i 1984,
Derimod skød man lystigt på byen
Godthåbs indbyggerantal — tre mente
15.000, mens Gerth Rosing svang sig
helt op til 18.000. Alt dog forudsat, at
de store fiskeri anlæg er kommet for-
længst og at byen stadig er hoved-
stad ....
Sociale forhold berørtes — det men-
tes, at Grønland om 25 år stadig vil
være lidt bagefter den øvrige civili-
serede verden....
SÆRTILBUD
Farvekamera 24X36 ARETTE FA-
VORIT. Optik 2,8 m. selvudløser.
Billedrammesøger. Luxustaske. --
Oprindelig pris kr. 213,-, vor sær-
pris .... .........160,00
INTER-FOTO
Danmarks mest moderne foto-
firma . Nørrevold 21 . Kbh. K.
Telgr.adr.: INTERFOTO
TØRGÆR
Til BAGNING
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BLIK PÅ ANVENDELSE PÅ STEDER,
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FÅES.
AKTIESELSKABET
DAN ISO O
8.KRISTI AN I AGADE, KØBENHAVN
k KOMPLEKSERNE
— Er der noget spiritusproblem i
1984?
Bidstrup: Det siges jo, at med den
kortere arbejdstid og den længere fri-
tid vil udskejelserne blive større!
Villumsen: Problemet vil i hvert
fald ikke være større end i dag — så
til den tid har man vel vænnet sig til
det —
Rosing: Det vil ikke være så slemt
til den tid. Når man får bedre løn,
bedre huse, bedre forhold, så får man
også lyst til at holde på pengene og få
noget ud af dem.
Olsen: Ja, når det hele kan nytte no-
get.
— Landslægens undersøgelser viser,
at dårlige sociale forhold ofte skaber
større trang til sprut —
Rosing: Derfor tror jeg også, proble-
met svinder bort af sig selv med de
bedre kår.
— Hvordan vil forholdet mellem
grønlændere og danskere være i 1984?
Gerth Rosing: Det er igen et spørgs-
mål om levestandard. Og mindre-
værdskompleks — at man mener man
ikke duer så meget som andre — hvis
det bliver fjernet —
— Er der et mindreværdskompleks i
Grønland i dag?
Rosing: Ja, det kan man sige. Men
se nu de unge mennesker, som lærer
noget — de er helt anderledes end for
bare 15 år siden. Om 25 år taler og
forstår alle unge dansk og har en bed-
re uddannelse — så vil der ikke være
noget problem.
Sofus Olsen: Det tror jeg heller ikke.
k DEN kolde verden
— Hvordan mon vi ville synes om,
rent menneskeligt, at leve i Grønland
i 1984?
Gerth Rosing: Alt vil være så civili-
seret — alle i byerne vil være arbej-
dere, vil være ens, selv fiskeriet er in-
dustrialiseret — alt vil være bare tek-
nisk. Men enkelte fangere og fiskere
ude på de små steder vil leve en mere
menneskelig tilværelse, selv om de jo
så må sende deres børn på store kost-
skoler, når de bliver en halv snes år —
fordi det jo vil være vigtigt for bør-
nene at få en god uddannelse, når de
skal klare sig i kampen —
— Er du enig i dette pessimistiske
billede, Sofus Olsen?
Sofus Olsen (med et suk!): Jah — jeg
tror, det bliver sådan.
Erik Villumsen: Udviklingen må jo
gå sin gang. Det eneste der består bli-
ver nok den grønlandske hjemstavns-
følelse. ... løvrigt er jo verden i 1984
blevet endnu mindre end nu, og der
vil ikke være megen forskel på at
være menneske i Grønland og menne-
ske andre steder — da kun rent ydre
forskelle, f. eks. kommer man jo aldrig
heroppe til at ligge og køre i bil fra by
til by som i Europa —
Sofus Olsen: Så køber vi en helikop-
ter!
Finn Bidstrup: På vej til 1984 møder
man jo nok det problem, som er byer-
nes derhjemme — det at folk bliver
fremmede for hinanden, rager hinan-
den en høstblomst, mister kontakten.
Der er jo allerede tendenser i Godt-
håb i dag. Verden bliver koldere....
Resten af profet-samtalen drejede
sig om den tekniske udvikling (air-
conditioning, interkontinentalt fjern-
syn fra satellit-relæstationer, kæmpe-
mæssige passager- og lastraketter osv.
osv.) — en udvikling, som vil være
voldsom, men som der ingen grund er
til at forsøge at spå nærmere om i
denne forbindelse, fordi den ikke vil
have noget specielt med Grønland at
gøre, men vil være verdensomspæn-
dende.
Summa summarum: Ved gode kolle-
gers hjælp nåedes frem til et fremtids-
billede af et land med en 60-70.000
mennesker, fortrinsvis koncentreret i
nogle få store byer med store fiskeri-
industrianlæg, med Syd- og Nordgrøn-
land i en vis stagnation — og med mi-
nedriften som outsider-chance. Med
forbedrede sociale og uddannelses-
mæssige kår, bedre lønforhold, ligestil-
ling — ingen spiritusproblemer, ingen
mindreværdskomplekser. Moderne
komfort i byerne, politiske partier som
i Danmark. Et land, som ikke vil ad-
skille sig synderligt fra verdens øv-
rige. ...
Vj Den fine danske z|
É chokolade med verdensry rø
danskit chokolå-
vat silarsEuaic
tamåkerdlugo
tusåmassaK
De lækreste
posebolcher
i fuldvægtige
lOO gr. poser
sukuarKat pugssiårita-
nut portugkat X00 g
pitsagssuit
En virkelig
lækkerbid-
fås ÆMm
med
og é
uden p
nødder
mamardluartOK —
xåKortariartalerdlugo
KåKortariartalernagulunit
93