Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 92

Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 92
ikke Europa trækker i nær så høj grad. De højerestående lande i Europa er vel også nærmest overbefolkede, og det kan være vanskeligt at finde be- skæftigelse for en grønlænder. — Og så er der også det, at grønlændere, hvis de skulle udvandre, fortrinsvis ville gøre det til steder, hvor naturen ligner den grønlandske. Villumsen: Man har jo tit hørt dette hermed „Grønland for grønlænderne", men der kunne måske også blive tale om en slags indvandring, måske af fæ- ringer. Og en smule indvandring af driftige fiskere ville vel heller ikke være af vejen. Men man får jo det indtryk, at de ansvarlige grønlandske/ politikere er noget bange for at afvige fra den tanke — altså Grønland for grønlænderne. — Dog må vi nok regne med, at der om 25 år er lukket bety- deligt mere op end nu. k DE FÆRINGER Rosing: Man ser jo allerede nu, at færingerne gerne vil bosætte sig her- oppe — men helst på steder, hvor der ikke bor folk i forvejen. Det er hver- ken landsrådet eller vi andre glade for. Vi vil gerne opretholde frednings- bestemmelserne af hensyn til fangst og dyrebestand. Hvis færingerne vil kom- me hertil og bosætte sig i byer, hvor man kan kontrollere alt — og det er jo også der fabrikkerne er —, så vil vi være meget glade for det. — Færingerne respekterer ikke fred- ningsbestemmelserne? Rosing: Nej, det er helt givet. Det er blevet opdaget mange gange. Villumsen: Det er jo også uheldigt, hvis man i et land får en slags enkla- ver med folk af en anden nationalitet, som vil bo for sig selv. — Når grønlænderne er tilbagehol- dende med indrømmelser til færinger- ne, er det så ikke også fordi man er bange for, de skal løbe med den stør- ste bid af kagen? Rosing: Jo, det tror jeg bestemt. Det er man bange for. — Men skulle man så ikke stræbe efter at lære af dem — og så tage kon- kurrencen op? Rosing: Det kan man på en måde sige. Men på den anden side, hvor me- get er der at lære af færingerne? De kan jo slet ikke klare fiskeriet om vin- teren, som grønlænderne kan. Om sommeren kan de jo sagtens. De har også nærmere til fiskepladserne fra deres baser end de grønlandske fiske- re, derfor kan de tjene mere. Færin- gerne kan præstere meget, og de har ingen familie med, ingen adspredelse på de små pladser, de skal kun fiske — mens grønlænderen også må tage hensyn til sin familie og sit hjem. Jeg vil sige: der er mange grønlændere, der er endnu dygtigere end flertallet af de færinger, der fisker på Grønland — men hvis man kan lære forskellige ting og metoder af hinanden, så kan vi få meget ud af et samarbejde. — Jeg bliver altid lidt gal i hovedet, når man siger: grønlænderen, han kan ikke klare sig lige så godt som færingen — det er grebet ud af luften. Tænk på, grønlænderne begyndte først at fiske for 25 år siden — og nu kan de snart tage konkurrencen op med færingerne, selv om de har dårligere fiskeredska- ber og knap så udviklede fangstmeto- der. — Tilbage til Grønland 1984 — beta- ler man skat? Finn Bidstrup: Ja. Hvis der bliver tale om en befolkningskoncentration, altså større byer, så vil staten være der som en mis. Staten vil have kon- trol med folk — i Big Brothers år 1984 — og vil kræve sig betalt for de goder, som uden tvivl vil være indført. By- erne vil ikke blot være vokset, men sikkert også være på højde med euro- pæiske byer, hvad komfort angår. Det er jo klart, det skal betales — og det kan ikke klares blot ved at man læg- ger en tier på en flaske whisky. k KILDESKAT — De grønlandske byer vil altså om 25 år ligne de danske med asfalterede veje, ordentlig vandforsyning, moder- ne biografer etc. etc.? Bidstrup: Måske kunne man tænke sig, at de vil være endda supermo- derne, fordi de er anlagt i moderne tid efter moderne principper — — Er det rigtigt, Gerth Rosing? Du er jo kommunalbestyrelsesmedlem og formand for byplanudvalget — Rosing: Ja, jeg tror det. Ganske vist regner jeg ikke med at være kommu- nalbestyrelsesmedlem om 25 år.. men allerede i dag bestræber vi os jo for at fremskynde udviklingen mest muligt. Der skal bruges mange penge — og i hvert fald er det ganske givet, at der om 25 år betales kommuneskat. Hvis folk forlanger disse forskellige goder, og det gør de jo, må de også betale for dem. Sofus Olsen: Jeg tror ikke på direk- te skat — måske snarere på noget i retning af en forbrugsbeskatning, større afgifter. Villumsen: Jeg mener heller ikke, der kan blive tale om direkte skatter — administrationsudgifterne og skat- teindtægterne vil ikke stå i et sådant forhold til hinanden, at der bliver me- ning i tingene —, men om en hel del flere afgifter. Der vil måske komme noget i retning af kildeskat, men så længe man kan, vil man klynge sig til forbrugsafgifterne. — Folk kan ikke betale skat, så læn- ge de ingenting tjener, det er klart. I ministeriet og administrationen bryder man jo næsten hovederne i stykker over dette lønspørgsmål, som man har gjort så indviklet og kinesisk som mu- ligt i dag. Er der ligeløn om 25 år? Villumsen: Absolut! Bidstrup: Ja. Olsen: Hvis der ikke er ligeløn, så bliver det til noget med et løsrivelses- parti! Rosing: Så længe der er noget der hedder udsendte, bliver det nu svært at få ligeløn. Bidstrup: Om 25 år er man vel nået dertil, at grønlænderne selv overtager alle mulige stillinger. Rosing: Det tror jeg ikke. Fiskeriet er og bliver hovederhvervet, og det skal være grønlændere, som driver det, de kender landet, kender forhol- dene. Ungdommen bør fiske, og der bliver ikke grønlændere nok til fiske- rierhvervet, hvis vi skal have en hel masse unge mennesker siddende på forskellige administrationskontorer. — Så tror du altså ikke der er lige- løn om 25 år? Gerth Rosing: Joh, trods alt — ellers skal det være et meget dumt foreta- gende! k FISKERNE OG OVERKLASSEN Bidstrup: Det vil være en meget stor fare at have siddende en stab af em- bedsmænd og administratorer, som er indvandret til landet, som en slags overklasse, mens landets egne børn er fiskere. Rosing: Jeg sagde ikke alle skulle være fiskere, blot at der også blev brug for udsendte i administrationen. Der vil selvfølgelig være en del unge grønlændere, som tager en højere ud- dannelse, måske akademisk, i Dan- mark — men jeg er sikker på, de kom- mer tilbage igen og hjælper med op- bygningen af det grønlandske sam- fund. Bidstrup: Der er jo allerede i dag stor interesse blandt de unge for at få en uddannelse og blive sådan et-eller- andet — Villumsen: Jeg synes, den interesse er for stor — de vil ind i kontor- og funktionærerhverv allesammen, fiske- riet trækker ikke rigtig. Rosing: Det er fordi fiskeren i dag arbejder alt for hårdt. Han kan tjene godt, det er der ingen tvivl om — men han må arbejde meget hårdt og ofte under alt for dårlige forhold til, at un- ge bryder sig om det. Men nu skal I bare se! Der kommer en tid, hvor for- holdene bliver bedre, fiskepriserne sti- ger, indhandlingsstederne og indhand- lingsmulighederne bliver tidssvarende, fartøjerne bliver større og bedre ind- rettede — så kommer der mange unge til søen. Den grønlandske sømand i dag, han er ikke altid glad for at være — hvad hedder det? — kivfak, matros, dæksdreng, skibsdreng. Ser han mu- ligheder, så begynder han at samle penge for at få et fartøj — k MINISTERIET? Man enedes om, at det i 1984 er mu- ligt at tage en studentereksamen i Godthåb, og at der i Grønland vil fin- des forskellige højskoler, f. eks. fiske- rihøj skoler, og skoler af teknisk art, men derimod ikke universitet eller højere tekniske læreanstalter — skal man besøge den slags, smutter man til Danmark på et par timer! — Man taler om at nedlægge KGH, GTO og ministeriet. Er det sket om 25 år? Bidstrup: KGH er måske nedlagt — og GTO sikkert. Ministeriet er mere nødvendigt — vi må have en admini- stration derhjemme. — Der er jo en administration i Godthåb. Bidstrup: Jo vist, men der vil stadig være brug for ministeriet, om ikke an- det så som en slags kontaktkontor. Man kan jo ikke direkte sammenligne forholdene i Grønland med dem i et dansk amt af almindelig slags. — Du tror, der stadig — om 25 år — vil sidde en hel masse mennesker i Godthåb og en hel masse mennesker i København og lave omtrent det sam- me og skrive breve og telegrammer til hinanden om alt muligt mærkeligt? Bidstrup: Hvem skulle de ellers skrive til? F. eks. i bevillingsspørgs- mål og den slags? Den danske lovgiv- ningsmagt sidder jo stadig i Køben- havn, og det er nødvendigt med kon- takt. Villumsen: Jeg synes godt man kan sige, at ministeriet har overlevet sig selv. Det er faktisk kun et kontakt- kontor. Jeg kan ikke se andet end at man med de forbedrede forbindelser lige så godt kan sende tingene direkte til finansudvalget, f. eks., eller andre bevilgende myndigheder. Man kan lige så godt afsende tingene fra Grønland som fra Hausergade. — Er det ikke pessimistisk at tro, at Grønland om 25 år stadig vil være tynget af hele det vældige, knirkende apparatur? Vi kunne jo alle fem, hvis vi måtte, nævne meget komiske ek- sempler på, hvor tungt det nu og da knirker, både inden for Handelen, mi- nisteriet og GTO — Villumsen: KGH og GTO kan sik- kert aldrig afvikles helt. Tænk på yderdistrikterne — dér får man ikke private mestre eller entreprenører el- ler handlende til at slå sig ned. Sofus Olsen og Gerth Rosing var enige med Villadsen. På et spørgsmål om, hvorvidt embedsmændene i Grøn- land 1984 ville have samme indflydelse og næsten politiske magt som i dag, svarede de tre nej, mens Finn Bidstrup mente, at embedsmandsvældet ikke ville aftage, men snarere tiltage, og at 1984 ikke for ingenting var Big Bro- ther’s år... . Man forsøgte at anvende Parkinson’s lov for kontorers uafvendelige propor- tionale vækst på administrationen i Godthåb, men ingen turde dog direkte skyde på antallet af ansatte i 1984, Derimod skød man lystigt på byen Godthåbs indbyggerantal — tre mente 15.000, mens Gerth Rosing svang sig helt op til 18.000. Alt dog forudsat, at de store fiskeri anlæg er kommet for- længst og at byen stadig er hoved- stad .... Sociale forhold berørtes — det men- tes, at Grønland om 25 år stadig vil være lidt bagefter den øvrige civili- serede verden.... SÆRTILBUD Farvekamera 24X36 ARETTE FA- VORIT. Optik 2,8 m. selvudløser. Billedrammesøger. Luxustaske. -- Oprindelig pris kr. 213,-, vor sær- pris .... .........160,00 INTER-FOTO Danmarks mest moderne foto- firma . Nørrevold 21 . Kbh. K. Telgr.adr.: INTERFOTO TØRGÆR Til BAGNING FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN- BLIK PÅ ANVENDELSE PÅ STEDER, HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FÅES. AKTIESELSKABET DAN ISO O 8.KRISTI AN I AGADE, KØBENHAVN k KOMPLEKSERNE — Er der noget spiritusproblem i 1984? Bidstrup: Det siges jo, at med den kortere arbejdstid og den længere fri- tid vil udskejelserne blive større! Villumsen: Problemet vil i hvert fald ikke være større end i dag — så til den tid har man vel vænnet sig til det — Rosing: Det vil ikke være så slemt til den tid. Når man får bedre løn, bedre huse, bedre forhold, så får man også lyst til at holde på pengene og få noget ud af dem. Olsen: Ja, når det hele kan nytte no- get. — Landslægens undersøgelser viser, at dårlige sociale forhold ofte skaber større trang til sprut — Rosing: Derfor tror jeg også, proble- met svinder bort af sig selv med de bedre kår. — Hvordan vil forholdet mellem grønlændere og danskere være i 1984? Gerth Rosing: Det er igen et spørgs- mål om levestandard. Og mindre- værdskompleks — at man mener man ikke duer så meget som andre — hvis det bliver fjernet — — Er der et mindreværdskompleks i Grønland i dag? Rosing: Ja, det kan man sige. Men se nu de unge mennesker, som lærer noget — de er helt anderledes end for bare 15 år siden. Om 25 år taler og forstår alle unge dansk og har en bed- re uddannelse — så vil der ikke være noget problem. Sofus Olsen: Det tror jeg heller ikke. k DEN kolde verden — Hvordan mon vi ville synes om, rent menneskeligt, at leve i Grønland i 1984? Gerth Rosing: Alt vil være så civili- seret — alle i byerne vil være arbej- dere, vil være ens, selv fiskeriet er in- dustrialiseret — alt vil være bare tek- nisk. Men enkelte fangere og fiskere ude på de små steder vil leve en mere menneskelig tilværelse, selv om de jo så må sende deres børn på store kost- skoler, når de bliver en halv snes år — fordi det jo vil være vigtigt for bør- nene at få en god uddannelse, når de skal klare sig i kampen — — Er du enig i dette pessimistiske billede, Sofus Olsen? Sofus Olsen (med et suk!): Jah — jeg tror, det bliver sådan. Erik Villumsen: Udviklingen må jo gå sin gang. Det eneste der består bli- ver nok den grønlandske hjemstavns- følelse. ... løvrigt er jo verden i 1984 blevet endnu mindre end nu, og der vil ikke være megen forskel på at være menneske i Grønland og menne- ske andre steder — da kun rent ydre forskelle, f. eks. kommer man jo aldrig heroppe til at ligge og køre i bil fra by til by som i Europa — Sofus Olsen: Så køber vi en helikop- ter! Finn Bidstrup: På vej til 1984 møder man jo nok det problem, som er byer- nes derhjemme — det at folk bliver fremmede for hinanden, rager hinan- den en høstblomst, mister kontakten. Der er jo allerede tendenser i Godt- håb i dag. Verden bliver koldere.... Resten af profet-samtalen drejede sig om den tekniske udvikling (air- conditioning, interkontinentalt fjern- syn fra satellit-relæstationer, kæmpe- mæssige passager- og lastraketter osv. osv.) — en udvikling, som vil være voldsom, men som der ingen grund er til at forsøge at spå nærmere om i denne forbindelse, fordi den ikke vil have noget specielt med Grønland at gøre, men vil være verdensomspæn- dende. Summa summarum: Ved gode kolle- gers hjælp nåedes frem til et fremtids- billede af et land med en 60-70.000 mennesker, fortrinsvis koncentreret i nogle få store byer med store fiskeri- industrianlæg, med Syd- og Nordgrøn- land i en vis stagnation — og med mi- nedriften som outsider-chance. Med forbedrede sociale og uddannelses- mæssige kår, bedre lønforhold, ligestil- ling — ingen spiritusproblemer, ingen mindreværdskomplekser. Moderne komfort i byerne, politiske partier som i Danmark. Et land, som ikke vil ad- skille sig synderligt fra verdens øv- rige. ... Vj Den fine danske z| É chokolade med verdensry rø danskit chokolå- vat silarsEuaic tamåkerdlugo tusåmassaK De lækreste posebolcher i fuldvægtige lOO gr. poser sukuarKat pugssiårita- nut portugkat X00 g pitsagssuit En virkelig lækkerbid- fås ÆMm med og é uden p nødder mamardluartOK — xåKortariartalerdlugo KåKortariartalernagulunit 93
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88
Blaðsíða 89
Blaðsíða 90
Blaðsíða 91
Blaðsíða 92
Blaðsíða 93
Blaðsíða 94
Blaðsíða 95
Blaðsíða 96
Blaðsíða 97
Blaðsíða 98
Blaðsíða 99
Blaðsíða 100
Blaðsíða 101
Blaðsíða 102
Blaðsíða 103
Blaðsíða 104
Blaðsíða 105
Blaðsíða 106
Blaðsíða 107
Blaðsíða 108
Blaðsíða 109
Blaðsíða 110
Blaðsíða 111

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.