Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 59

DET ER IKKE SMÅTING, Jakob
Mortensen har oplevet i sit liv.
I sine yngre dage var han bl. a.
med „Monsunen" på dens sidste
rejse. Mortensen var med som matros
og husker mest mødet med kanniba-
lerne. De måtte igennem junglen, før
de fik øje på nogle hytter på en ryd-
det plads på én af de mange øer, de
kom til, og den første indfødte, de
mødte, var så beskidt, at de gav ham
et stykke håndsæbe. Han tog en bid af
det og stak i et hyl. Det var nær ved
at blive ekspeditionsmedlemmernes
endeligt. Havde den vilde mand ikke
fået tobak med det samme, var der
stor sandsynlighed for, at alle var ble-
vet dræbt. Senere — da man var ble-
vet gode venner med dem — fandt
man ud af, at de ikke spiste kød af
hvide mænd. Under tilbageturen til
båden fulgte man en „hønsesti" gen-
nem junglen og kunne høre, at de vil-
de fulgte dem fra begge sider. — Det
var ikke videre behageligt, fortæller
Mortensen, og fortsætter: — Det løb
koldt ned ad ryggen på én, selv om der
var 35 graders varme i skyggen.
Sejler ca. 3000 sømil hvert år
Det var noget af en kontrast for
Mortensen at komme fra disse varme
egne til Grønland, men egentlig lige
så spændende, omend på en anden
måde end blandt kannibalerne.
Jakob Mortensen er kendt i hele
Grønland, og med undtagelse af Thu-
le- og Scoresbysunddistrikterne har
han sejlet og undersøgt så godt som
alle farvande — også fjorde — om de
ikke kunne give et lønnende fiskeri
for grønlænderne. Det var i 1938, Mor-
tensen kom herop for at deltage med
dr. Poul Hansen under hans hav- og
fiskeriundersøgelser med motorbåden
„UmarissoK". Kun krigen og nogle
vinterperioder afbrød hans arbejde i
Grønland. Ellers har han hvert år sej-
let ca. 3000 sømil i de ikke helt ufarli-
ge grønlandske farvande — de sidste
14 år som fører af „Adolf Jensen".
Var med fra 1938 i Grønlands
hav- og fiskeriundersøgelser
Det var i 1926, at de regelmæssige
hav- og fiskeriundersøgelser i Grøn-
land begyndte under dr. Poul Hansens
ledelse med motorbåden „MisilissoK"
med Jakob Toftum, som blev udsteds-
bestyrer i Agto — nu pensioneret —
som fører. Det var ham, Mortensen
afløste i 1938, mens han sejlede med
„UmarissoK". Om bord på „Monsunen"
foretog man også hav- og fiskeriun-
dersøgelser, og det var under denne
tur, Mortensen havde fået interesse for
et sådant arbejde. Igennem sine be-
kendte fik han nys om, at pladsen i
Grønland blev ledig. Han søgte og fik
den.
Med „UmarissoK" sejlede man fra
Diskobugten til Kap Farvel-området
og undersøgte fiskeforekomsterne og
målte havets temperatur. Båden havde
fire mands besætning, og dr. Poul
Hansen var altid med. Man havde en
glimrende besætning, og det har Mor-
tensen forøvrigt altid haft.
Fandf rejefelterne og finder
stadig trawlbund i fjordene
Forskellen på „UmarissoK" og „Adolf
Jensen" er som dag og nat, fortæller
Mortensen. Da vi tit skulle ligge ude,
hændte det engang imellem, at vi blev
overrasket af dårligt vejr, for selv med
„UmarissoK" skulle vi ud til søs og
tage havtemperaturer.
Men i 1945-46 blev „Adolf Jensen"
bygget, og Mortensen, der under kri-
gen var blevet standset af tyskerne, da
han ville til Grønland, og som under
resten af krigen måtte sejle med dan-
ske skibe, førte det nye skib til Grøn-
land. Et af de områder, man skulle
tage sig af nu, var undersøgelser med
trawl efter rejer. Man vidste i forvej-
en, at der fandtes dyb vandsrejer ved
Grønland, for i torskenes maver havde
man fundet disse rejer. Men hvor
fandtes de i havet? Det var det store
spørgsmål. Det første år, „Adolf Jen-
sen" virkede, undersøgte Mortensen og
hans folk Lichtenau-, Tunugdliarfik-
og Skovfjorden, og senere kom turen
til Diskobugten. Ifølge Mortensen
gjorde fiskerne selv et stort arbejde
Eor at udvide rejefelterne, og fiskeme-
ster Martin Hansen, Holsteinsborg,
startede som den første i Grønland
rejefiskeriet, men det er vist ikke for
•neget sagt, at det var Mortensen og
ngen anden, der fandt ud af, hvor
nan kunne trawle rejer. F. eks. fandt
lan for et par år siden en god trawl-
iund i Godthåbsfjorden, i nærheden af
S’orKut, og her foretager man stadig
■egelmæssige undersøgelser.
Judtømmeiige rejefelter
I Diskobugten fandt man tre reje-
'elter, et ud for Christianshåb, et an-
let ud for Jakobshavn og et tredie ud
:or Godhavn. Det sidstnævnte er end-
ru ikke udnyttet, da det ligger for
angt fra de nuværende produktions-
steder.
— Rejefelterne i Diskobugten synes
Jakob Mortensen har rejefelter
i kikkerten
Jakob Mortensen ingerdlaor-
nermingne
arajutsissaKarumassdngilaK
Var ved af forlise
— Da vi afgik fra Angmagssalik for-
søgte vi at arbejde os ud af isen, inden
det blev nat; men det lykkedes ikke,
fortæller Jakob Mortensen. På grund
af tæt tåge havde vi besvær med at
finde sejlrender i isen. Da der kun
manglede et par timer, inden det blev
mørkt, måtte vi sejle længere ind i
isen. Der var svære dønninger, og isen
var i bevægelse. Vi avancerede kun
langsomt, og inden vi nåede bestem-
melsesstedet, blev det mørkt. Isstyk-
kerne blev større; men vi måtte fort-
sætte for at komme i smult vand.
Før vi passerede den sidste for-
hindring kom vi i klemme mellem
isen. Isflagerne blev løftet i vejret,
og vi fik beskadiget roret. Rorkæ-
den knækkede, lønningen og skan-
seklædningen blev også beskadiget.
Med bådshager og andre ting måt-
te vi holde os klar af isen, indtil vi
fik repareret rorgrejerne. Så fort-
satte vi og nåede smult vand, hvor
vi lå natten over.
Den værste tur
Dagen efter forsøgte vi igen med at
arbejde os ud af isen. Det var stadig
tåget, og der var store dønninger. Isen
Fra Sydhavets kannibaler til
Grønlands rejefelter
Føreren af hav- og fiskeriundersøgelsesskibet „Adolf Jensen",
Jakob Mortensen, har i ca. 15 år sejlet omkring 40—45.000 sømil
i de grønlandske farvande. Han arbejder for fiskerne i Grønland
og fror på samarbejdet mellem danskere, færinger og grønlændere
uudtømmelige, siger Jakob Mortensen.
På grund af isen får rejerne lov til at
være i fred det halve år, og selv om
17-18 store kuttere har fisket en hel
sommer, kan man ikke mærke noget
til, at der er drevet storfiskeri. Inden
rejefelterne kan erklæres for rentable,
skal der foretages mange prøvetraw-
linger, og det hænder, at man kommer
ud for ujævnheder eller mudderban-
ker. Så bliver trawlet splittet i mange
stykker eller bliver på havets bund.
Fiskede ved Grønland
som 17-årig
Som 17-18-årig begyndte Jakob Mor-
tensen at fiske på bankerne ud for
Grønlands vestkyst. Det var med hånd-
snøre. Om bord på 60-70-80 tons fær-
øske kuttere var der 25 mands besæt-
ning. Langs med rælingen stod 15-16
mand dagen lang og kappedes om,
hvem der fik flest torsk. Man brugte
ikke langliner, fordi det gik hurtigere
med håndsnøre; men der var mange
helleflyndere. Det var tit, at man fan-
gede 75-100 af de store fisk om dagen.
Det var dog irriterende at hale en stor
helleflynder, fordi det tager lang tid,
før man får den indenbords. De blev
smidt ud, da man ikke kunne nedfryse
dem. Hver gang man fik torsken op,
skar man tungen af og puttede den i
lommen. Man skulle passe godt på dem
fordi de blev talt op hver lørdag og
skrevet op i skibets journaler. Når
man kom hjem og fik solgt fangsten,
fik man afregning efter, hvor mange
tunger, man havde skåret — altså hvor
mange torsk, man havde fanget. Rej-
sen varede som regel i tre måneder, og
man foretog kun én rejse til Grønland.
Den første tur gik til Island, og når
man kom hjem i slutningen af maj
måned, begyndte man at gøre klar til
grønlandsrejsen. Forberedelserne tog
ca. én måned, og efter hjemkomsten
blev skibene lagt op for vinteren. For-
tjenesten var ikke stor. Mortensen
tjente ca. 1000 kr. i løbet af de tre må-
neder ved Grønland. Forholdene var
primitive. Man sov f. eks. 15 mand i ét
rum, hvor der også blev lavet mad.
Sejlede i kompakt is i to måneder
Blandt de mange oplevelser i og ved
Grønland huskes turene til Østgrøn-
land. De første ture i 1957 og 1958 var
som den rene leg, fordi der så godt
som ingen is var, og der var masser af
fisk. 1959 var derimod et usædvanligt,
isår. I august og september sejlede
man i kompakt is hele tiden. Den 25.
september afgik „Adolf Jensen" fra
Angmagssalik, og der fulgte tre døgn,
som stadig får Mortensen til at gyse,
når han tænker på turen. Den er til
dato den absolut værste under hans
grønlandsophold. Selv „TikeråK" måt-
te give op for ismasserne og måtte op-
give turen til Angmagssalik fra vest-
kysten efter at være nået til Prins
Christians Sund. Mange fartøjer ved
Angmagssalik blev beskadiget.
lå 15-20 mil af landet. Hen på aftenen
kom vi ud af helvedet.
Vi fulgte iskanten, og da vi kom ud
for Skjoldungen, måtte vi arbejde os
igennem isen det meste af dagen. Vo-
res oliedepot lå derinde, og vi skulle
tanke. Vi lå derinde i et par dage, og
fra Skjoldungen måtte vi tilbagelægge
15 mil med sneglefart gennem tæt-
pakket is. Næste dags morgen nåede
vi Prins Christians Sund, og her mød-
te vi først spredt is. Isen var tæt 15
mil fra land under hele strækningen,
og derudover var den spredt, men me-
get vanskelig at observere på grund af
store dønninger, men med den gode
besætning, der skiftedes til at klamre
sig til masten for at holde udkig, nå-
ede vi helskindet igennem.
Opfordrer sin besætning til at spare
penge fil startkapital
Jakob Mortensen, der selv er fra
Færøerne, har ingen betænkeligheder
med hensyn til det fremtidige samar-
bejde mellem færinger, danske og
grønlændere her i Grønland. Han har
selv haft et godt samarbejde med sin
grønlandske besætning og fiskerne
langs kysten. Forsøgskuttere, hvor
man oplærer ganske unge grønlændere
til fiskeri, har han ingen tiltro til.
Grønlænderne behøver ikke at lære
langlinefiskeri, for det kan de, og be-
handling af trawl lærer de nemt. De
skal blot lære at sætte en del af deres
løn til side til en startkapital. Om bord
på „Adolf Jensen" har jeg gerne unge
grønlændere i 2-3 år. Jeg tvinger dem
ikke til at spare, men da deres fortje-
neste er forholdsvis stor, minder jeg
dem hver måned om, at de bør sætte
penge til side til startkapital. Brødre-
ne Ove og Morten Rosing, der var om
bord på „Adolf Jensen" henholdsvis i
tre og to år, lagde f. eks. 7V2 tusind
kr. op og købte en båd til godt 30.000
kroner.
Grønlænderne kan klare sig selv,
men kan nå mere endnu
Skal grønlænderne drive storfiskeri,
må de også starte i det små. Se blot på
fiskerne fra Sukkertoppen. De be-
gyndte netop i det små, men arbejdede
sig op, da de fik filetfabrikken. De har
klaret sig selv, anskaffede sig større
både — som ganske vist ikke er store
nok endnu — men de begyndte hav-
fiskeri. De har selv fundet deres hav-
kattefiskepladser, selv fundet ud af,
hvor de kunne sætte bundgarn og
hvor de kan fiske laks. De har ligele-
des forstået at tage teknikken i brug
i form af ekkolod. Derved sparer de
op til 50 pct. af deres tid. Kender jeg
grønlænderne ret, skal de nok nå vidt.
Ingen sæljagt fra statens både
Jakob Mortensen er modstander af
sæljagt fra statens rejse- og togtefar-
tøjer og siger rent ud, at den form for
jagt er endnu mere skadelig end spæk-
huggerne. Der er for mange sæler, der
synker. Der er ingen, der skal bilde
mig ind, at en rejsebåd, der kommer
ind med 4-7 sæler, har sejlet lige. Det
koster staten penge i olieforbrug, ek-
stra betaling til besætningen og for-
længelse af rejserne. Fangernes kår vil
blive forbedret betydeligt, hvis den
slags jagt bliver standset. De private
motorbådsejeres jagt kan man ikke
blande sig i. Det må være kommunal-
bestyrelserne, der regulerer deres jagt
i form af vedtægter.
Videnskabsmændenes arbejdsresul-
tater hører man om engang imellem —
også de danske fiskeribiologers arbej-
de i de grønlandske farvande; men
mænd som Jakob Mortensen, der har
ført havbiologernes båd i så mange år,
hører man sjældent om. De arbejder
i det stille, men det er dem, der udfø-
rer forarbejdet med at finde egnede
fiskepladser, inden der kan startes in-
dustrianlæg. Mange opgaver venter
endnu på at blive løst — også for fi-
skeribiologerne og deres medarbejde-
re, og her har videnskabsmændene en
fortrinlig hjælp i Jakob Mortensen.
Han er én af de få, der kender farvan-
det fra Upernivik til Angmagssalik så
godt som sin egen bukselomme, og når
det drejer sig om et af de farligste
farvande i verden, siger det ikke så
lidt.
Janus.
TOVE’s KAFFEHANDEL. Godthåb
Specialbutik for KAFFE og THE
Såvel fintmalet som groftmalet til kolbe samt hele bønner
Største udvalg i the. — Forsendes overalt pr. efterkrav
Hilsen Tove Kobjevscky
SINGER
igså 1 Grønland værdsætter
lan SINGER symaskinerne«
fremragende kvalitet.
fimétaoK Kalfttdllt-nunftne
»Inger merssorflt pltséussu-
ilat araJutsisimanexangilaK.
INGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
magertorv 8, København K.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
INGENIØRER & ENTREPRENØRER
Solsortvej 49 . Kobenhavn F
Boliger i K’utdligssat 1957
K’utdligssane igdlut 1957
59