Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 93

kalåtdlit OKausé Atuagagdliutitdlo EH1
encarsautitårtomaKaoK nipaitdle-
rugtorfingme Atuagagdliutit naKitig-
kat sujugdlit ilait Kuperalerdlugit,
ingminutdlo apererKajånartarpoK ilu-
mut ukiut 100 matuma sujornatigut
tåuko naKiterneKarsimanersut. nuima-
niångisutsimikut nakussuteuarput u-
marigpagsigsumik pissussivdlutigdlu-
sok angutåluit Rinkimik Klein-
schmidtimigdlo sujulerssortigdlit Ka-
låtdlit-nunanut suniuteKangårsima-
ssut akomånut. ukiut taimane artor-
nartorsiorfiusimåput Kavsitigut, ukiut-
dle tåuko nautsiagssamigdlusoK ki-
ngorna angisorssuångordlune nukigtu-
ngordlunilo agdliartorsimassumut i-
kussiviuput. tamåna erKarsautigissa-
riaKarpoK mana ukiut 100 Kångiung-
mata, månalo kalåtdlit inuiait kingu-
mut avdlångordluinalerfiåne, atarui-
ssariaKardlutigdlo nersortariaKarput
angutit tåuko. nangminigssarsiujuit-
dlutik ikingutingnerdlutigdlo sulissut
tamarmik ingmikut suliamingnik pi-
ngårtitsivdluinardlutik: Kalåtdlit-nu-
nåt kalåtdlitdlo angnertumut issigi-
ssaKartilerumavdlugit, sujunigssåt
Kaumanerulersitdlugo pisunerulersit-
dlugulo, timikut anersåkutdlo. taima-
ne ukiune inunermik issigingningneK
kussanartumik angussaKarniartoK pi-
viussumik sulineK penatigalugo angu-
ssaKarsinaulermata ingminut tatigi-
nermik angnerulersitsissumik pakat-
sinerit ajornartorsiutitdlo ilåne åma
tåkutartut Kångerniarnerånut ikiutau-
ssumik. *
igdluatungånile åma imaKa OKauti-
gineKarsinauvoK pissutsit taimaisior-
nigssamut nalencutussut. inuiangne i-
kigtunguane avmgarusimavdluinartu-
nilo avdlatut ajornartumik misilissa-
riaKartarpoK nangminerssordlune Ka-
noK agtigissumik angussissoKarsinau-
ssok. taimaisiornigssamutdlo tunga-
vigssauvoK kalåtdlit kulturerKåvat
nakussuteKartoK pissutsit ajomarner-
pårtauvfiåne agdlåt ingerdlanigssa-
mut nangmineK sapertarsimånginame.
isumagssarsiat nutåt piginåussutsit a-
tordluarneKarnigssånut nutåmut e-
Kérsaissuput. isumagssarsisitaussaria-
Karporme — tamatumanilo ingassaut-
xllugo OKautigineK ajornarpoK pingår-
tumik Rinkip Kleinschmidtivdlo su-
niutaisa pingåruteKåssusiat. tamarmik
ingmikut nangmingnérdlutik ersser-
Kigsumik pissutsit issigait, taimåtaoK
åma ilisimatussutsip tungåtigut Kavsi-
tigut nalimingnit sujusingneruput. pi-
ssutsimikut åssigingikaluaKaut, Rink
atorfiliuvdlune avatiminut angmane-
russoK åndgssussissordlo, Klein-
schmidt nipaerdlunerussoK isumalior-
Kigsårtordlo, misigssuissoK penrigsår-
patdlångajagtoK, pingårnerutitdlui-
narsimagunardlugo nangminérdlune
sapingisamik angnertumik angussa-
KamigssaK, — OKautsinut tungassut a-
jomartorsiutit erKarsautigiuarsinau-
ssardlugit, isumaKardlune angussag-
ssaK pitsaunerpåK angutinago taimai-
tinginigssaK inup tamingata nalungi-
ssuseKarneranut tungassuteKardlui-
nartoK.
tupingnåinartumigdle tamarmik su-
livdluarsimåput, — taimåtaoK tamar-
mik ingmikut Atuagagdliutinut pi-
ngåruteKardluinarsimåput. avise tå-
ssauginångilaK Kåumarsagaunermik
siaruarterissugssaK kalåtdlitdlo akor-
nåne ataKatigigsitsissugssaK, avisikut-
dle åma Kleinschmidtip agdlausiliånut
nutåmut erssencigsumutdlo ilisimang-
nigneK siaruarterneKarpoK, tamatu-
munalo kalåtdlit OKautsisik nutåtut i-
livdlugit takusinaulerpait OKautsitdlo
nuånåruteKarfigilerdlugit atordluarsi-
nauneratdlo påsivdlualerdlugo, — isu-
magissanut erssersitsisavdlutik såkor-
tumik eKaitsumigdle ikiuisinaussut.
taimane ukiut Kulinait Kångiusimå-
put Kleinschmidtip atuagkiane „Gram-
matik der gronlåndschen Sprache"
(kalåtdlit OKausinik OKausilerissutit)
sancumersingmago, ilisimatussutsikut
suliaK avKutigssiuissussoK, tyskisu-
juvdlunile taimaingmatdlo Kalåtdlit-
nunånitut amerdlanerssåinut atugag-
ssaunane. aitsåtdle 1888-ime OKausile-
rinermik iliniutigssauvdluartut ami-
gautaunerat ikiorserneKarpoK Chr.
Rasmussenip „kalåtdlit OKausinik o-
Kausilerissutit“ naKitertingmago, må-
na KaKUtigortungortoK, ukiorpagssu-
arnile ilitsersutauvdluarsimassoK ka-
låtdlit OKausisa sananeKarnerånut er-
Kumitsunut iliniarumassunut
Kleinschmidtip OKausilerissutit na-
Kitertikamigit isumaKångilaK måna a-
jornartorsiutit tamarmik Kångeme-
Kartut. Kavsérpagssuartigut erssendg-
saissuvoK „kalåtdlisut ordboge" 1871-
ime sarKumersoK, navsuiautinik sila-
toKissunik soKUtiginardluinartunigdlo
ilaKaKigame kikunutdlunit kalåtdlit
OKausinik itinerussumik påsingnigku-
sugtunut pigssarsivfiussugssarujug-
ssuaK. pingårtumigdle Kleinschmidtip
pissariaKartitdluinarpå bibilimik nug-
terinermine Nungmilo iliniarfigssuar-
me atuartitsinerme atuagkat atugag-
ssat nugterniarnerine OKautsinik na-
lerKUtdluarnerussunik navssårniar-
nigssaK. Kleinschmidt KanoK pendg-
sårdluinartigalune sulissoK påsinar-
dluinarpoK eskimut labradorimiut o-
Kausilerissutåinik agdlagtoK, ajouer-
suiartortitaK Theodor Bourquin, ukiu-
ne 1865—81, agdlagfigissarsimangmago
agdlagfigissåtalo akissarsimavdlugo.
canadamiut ajungisåmeratigut ag-
dlagkat tåuko katerssugkat Køben-
havnime Det kongelige Bibliotekimut
atugkiuneKarsimåput, sujunertarine-
Karpordlo tåuko sarKumiuneKarnig-
ssåt.
sut tamarmik „inerneKarsimångine-
rat“ åssigingitsutigut Atuagagdliuti-
ne takuneKarsinauvoK, måssa tamatu-
mane pingånginerinait iluarsautåinau-
ssut pineKaraluartut — sordlo nagga-
tip kingornatigut agdlangnerup angi-
sup atomeKartamigsså. Kleinschmidt-
ip nangmineK Rasmus Berthelsenivdlo
agdlangnerit mikissut tungavigissatik
nåpertordlugit atorpait. tamatumunga
atatitdlugo soruna taissariaKarpoK ta-
ména nutaungårmat kikut tamarmik
agdlagtauseK nutåK sule ilikavigsimå-
ngingmåssuk, åmåtaoK naKiterisitsi-
nerme tungavigssatigut iléngutagssi-
ssut åssigingitsut agdlagtausiat ator-
niameKartarpoK. miserratigineKarsi-
nåungilaK ukiune sujugdleme tama-
tuma avise pingitsailissåungipasing-
nermik umanarpalugtumigdlo ilisar-
nauteKartilersimangmago — måssa Ki-
viåinardlugo encarsarKa j ånaraluar-
dlune agdlagtausitoKaK Peter Kraghip
ilåtigutdlo Chr. Mørchip nugteriner-
mingne atortagåt tåssångåinaK taku-
lerdlugo, tamatumunåkutdle åma A-
tuagagdliutit nangmingneK iluåne pi-
ngårtumik tungavigssaKalerpoK Klein-
schmidtip agdlagtausiliåta atulerne-
rane suliaK akornuteKångitsumik na-
lilersorniåsavdlugo.
agdlagtausiliaK sapitsuliauvoK o-
Kautsitigut ilisimatussutsip pingårtor-
taisa akornånut Kleinschmidtimik i-
nigssaKartitsilersoK. nersomautigisso-
rujugssuvå isumat pigiliutinagkat pi-
sorKat Kimatdluinardlugit latineritdlo
OKausilerissutait åtaviginiéinarnagit
OKautsit nangmingneK pissusiånut tu-
såniartuarsimangmat. oKautsinit ilisi—
manenartunit kalåtdlit OKausé avdlau-
neruvdluinarmata soruname tamåna
Kangale påsineKarsimavoK, aitsåtdle
Kleinschmidtip silatusårdluinarnerati-
gut OKautsit erKumitsumik årKigssut-
MANGE TANKER VÆKKES,
når man en stille stund giver
sig til at blade i de første år-
gange af Atuagagdliutit, og
man spørger sig selv, er det virkelig
100 år siden, at disse hæfter blev trykt.
I al deres fordringsløshed virker de
med en levende kraft, der fører én
midt ind i den lille kreds af mænd
med Rink og Kleinschmidt i spidsen,
der kom til at betyde så uhyre meget
for Grønland i de kommende tider. En
kritisk tid var det jo i flere henseen-
der, men en tid hvor spiren blev lagt
AF PROFESSOR, DR. PHIL.
ERIK HOLTVED
til mangt og meget, der siden skulle
vokse sig stort og kraftigt. Det er værd
at tænke på nu et hundrede år efter,
da det grønlandske samfund påny er
i støbeskeen, og man føler ærbødighed
og beundring for disse mænd, der ar-
bejdede uselvisk og kammeratligt, helt
optaget af den opgave de så for sig:
at give Grønland og grønlænderne et
nyt udsyn og en rigere og lysere frem-
tid, både materielt og åndeligt. En tid,
hvor et idealistisk livssyn i forening
med praktisk håndelag kunne skabe
resultater, der styrkede selvtilliden og
hjælpe henover de skuffelser og van-
skeligheder, der også måtte vise sig
ind imellem.
På en måde kunne forholdene måske
siges at være gunstige. I det lille, for-
holdsvis isolerede samfund måtte man
jo simpelthen prøve, hvor langt man
kunne nå ved egne kræfter. Og en
baggrund havde man i grønlændernes
oprindelige kultur, der havde sin styr-
ke i evnen til at klare sig selv under
de mest vanskelige forhold. De nye
impulser vakte evnerne til ny udfol-
delse. Men impulser måtte der til, —
og man kan her vanskeligt overdrive
betydningen af i særdeleshed Rinks og
Kleinschmidts indflydelse. Hver på sin
vis havde de et umiddelbart og klart
syn på tingene, ligesom de også i vi-
denskabelig henseende på flere punk-
ter var forud for deres tid. Så vidt for-
skellige var de af natur, Rink den
mere udadvendte og organiserende
embedsmand, Kleinschmidt den mere
indadvendte og funderende, lidt per-
tentlige forsker, hvem det synes at
have været en særlig tilfredsstillelse
at gøre så meget som muligt selv, —
som kunne blive ved at kredse om sine
sproglige problemer, og for hvem det
var et samvittighedsspørgsmål ikke at
give op, før det lødigste resultat var
nået. Men de har på en beundrings-
værdig måde udfyldt hinanden, — li-
gesom de også hver på sin vis har væ-
ret af afgørende betydning for Atua-
gagdliutit. Bladet blev jo ikke alene
det påtænkte middel til at sprede op-
lysning og samtidig danne et bindeled
mellem grønlænderne indbyrdes, men
gennem det udbredtes også kendska-
bet til Kleinschmidts nye og klare ret-
dluarneKarsimåput, — åruigssussineK
tåssaugunardlune OKautsinik agdlauti-
gingningneK piviussoK sujugdleK nu-
tåliaK. taimaisiornigssamutdle tunga-
viussariaKarpoK agdlagtauseK encar-
sautigivdluagaussoK atordluaissordlo.
tamåna Kleinschmidtip påsivdluinar-
på, taimåitumigdlo påsisimassaKar-
dluarnera pissuneruvdlune kalåtdlit
OKausine ajornartorsiutit ilait silar-
ssuatorKame agdlagtautsinik amerdla-
sorpagssuamik påsiuminaitdlisitsiv-
dlutigdlo tungavingmingnut akerdliu-
ssungortitsissut atuarujugssuartinane
sulerujugssuartinanilo ilikarneK ajor-
nartut pingitsortisimavai. Klein-
schmidtip agdlausiliå OKautsinut tu-
ngavdluinarpoK. tamåna pissutaune-
-ruvoK piårtumik atomeKalerneranut
— agdlåme ilaisa nuénårdlutik ilag-
•singningnerénut — agdlåtdlume ukiu-
ne 100-ne avdlångortineuarane atasi-
nauvsimavdlune.
OKautsitdle atorneKartut ukiut i-
ngerdlanerine avdlångungitsomeK a-
jorput — atuagagssiaKarneruvdlo i-
neriartornerane OKautsit atuagkane a-
tomeKartut OKalungnermilo atorne-
Kartut unangmigdlertutut itarput. ilå-
ne tamåna OKautsinut OKalugdlune a-
torneKartunut agdlagdlunilo atorne-
Kartunut pisungoriartutauginartarpoK,
åmale avigsårsimaneK erKumitsoK
nagsatarissardlugo imailivdlugo oirau-
tigineKarsinauvdlune åipåta isse ato-
rå åipåta siutit atortardlugit, tuping-
skrivning, der fik grønlænderne til at
se deres sprog i et nyt lys og føle glæ-
de ved sproget i sig selv og dets rige
anvendelsesmuligheder, — på én gang
et smidigt og magtfuldt middel til at
udtrykke hvad der lå dem på sinde.
Kun 10 år var gået, siden Klein-
schmidts „Grammatik der gronlandi-
schen Sprache" havde set lyset, et ba-
nebrydende videnskabeligt arbejde,
men på tysk og således utilgængeligt
for de fleste i Grønland. Først, 1888
blev savnet af en grundig lærebog i
grammatik afhjulpet ved udgivelsen
af Chr. Rasmussens „Grønlandsk
Sproglære", nu en sjældenhed, men
gennem en lang årrække en nyttig og
instruktiv vejledning for alle, der søg-
te at gøre sig bekendt med det grøn-
landske sprogs ejendommelige struk-
tur.
Udgivelsen af Kleinschmidts gram-
matik betød dog ikke for ham, at han
nu følte alle problemer løste. En’afkla-
ring var på flere punkter sket i „Den
grønlandske Ordbog", der udkom 1871,
og som med sine mange interessante
og skarpsindige forklaringer er en kil-
de, som alle, der søger at trænge dy-
bere ind i det grønlandske sprog, kan
øse af med rigt udbytte. Men ikke
mindst følte Kleinschmidt det magt-
påliggende at finde frem til de mest
ægte og rammende udtryk i sin over-
sættelse af biblen og sine bøger til
brug ved undervisningen på semina-
riet i Godthåb. Hvor samvittigheds-
fuldt Kleinschmidt gik til værks,
fremgår med største tydelighed af
hans brevveksling med forfatteren af
den labradorske eskimogrammatik,
missionæren Theodor Bourquin, i åre-
ne 1865-81. Ved imødekommenhed fra
canadisk side har denne brevsamling
været udlånt til Det kongelige Biblio-
tek i København, og det er hensigten
at søge at få den offentliggjort.
At alting ikke var „færdigt" fremgår
også på forskellig måde af Atuagag-
dliutit, selvom det her hovedsagelig
kun drejer sig om mindre væsentlige
ting, nærmest af formel natur — som
f. eks. anvendelsen af stort begyndel-
sesbogstav efter punktum. Både Klein-
schmidt og Rasmus Berthelsen an-
vendte dog konsekvent de små bogsta-
ver. Hertil må naturligvis tages i be-
tragtning, at det hele var så nyt, at
ikke alle endnu helt havde nået at til-
egne sig den nye retskrivning, og
yderligere rettede man sig principielt
ved trykningen efter de forskellige bi-
dragyderes skrivemåde. Det kan ikke
nægtes, at dette har givet bladet et til-
talende frisk og tvangfrit præg gen-
nem de første år, — og selvom man
ved første øjekast studser lidt over
pludselig at møde den gammeldags
stavemåde, som den er brugt af Peter
Kragh og tildels også af Chr. Mørch i
deres oversættelser, så er dog hermed,
også inden for Atuagagdliutits ram-
mer givet en virkningsfuld baggrund,
der gør det muligt umiddelbart at vur-
dere den indsats der var sket med
gennemførelsen af Kleinschmidts ret-
skrivning.
naraluartumigdlo takussat tutsuvigi-
neKarnerussarput tusagkaningarnit. i-
malunit tamåna inugpalugtumik iti-
nerussumik tungavigssaKarnerpa? —
KanoK ingmingnut atåssuteKaraluar-
nersut nutåmik agdlagtausiliornerme
toruaserdlungnerup Kularnangitsumik
agdlagtautsime atugkame avdlångor-
titsinigssaugaluit ajornartorsiortitoru-
jugssussarpai, måssa uvdluiname o-
Kalugtamerit akornuteKaratik inger-
dlajuartut påsingningnermutdlo ajor-
nartorsiortitsinatik.
OKatdlinertigut agdlautigissatigutdlo
amerdlasutigut, pingårtumik Atua-
gagdliutine, ukiune kingugdlerne er-
sserpoK månåinåungitsoK kalåtdlit o-
Kautsimingnut soKutigingnigtoru j ug-
ssussut, kisiåne ama misigisimavdlugo
Kleinschmidtip agdlagtausiliå Kavsiti-
gut Kimåsimavdlugo pissusigssamisu-
ginarpoK pissutsit taimailermata er-
Karsautigisavdlugo sut avKutigalugit
OKautsit agdlagtauserdlo kingumut
ingmingnut katinganerulersineKåsa-
ssut tamatumanilo avdlamik pitsaune-
russugssaKarunångilaK kingumut
Kleinschmidt sågfigenusavdlugo o-
Kautsinik påsingningnera isumanigdlo
pigiliussiniåinarane issigingningnera
iliniarfigisavdlugo.
isumat tåuko sarKumiutdlugit A/G
pivdluarKuniarpara Kularingitdluinar-
dlugo sujunigssame ukiune ardlaling-
ne sule ukiut 100 matuma sujornatigut
tungavigssaK ilineKartoK tungavigalu-
go ingerdlanrisassoK, taimailivdlunilo
sujunigssame nalitsumik ikiutauju-
mårdlune kalåtdlit inuiaKatigit ukiut
ingerdlanerine ineriartornerata uma-
rigsarneKarnigssånut.
Erik Holtved.
Denne var i sig selv en bedrift, som
har givet Kleinschmidt en varig plads
mellem sprogvidenskabens fremtræ-
dende skikkelser. Det er hans store
fortjeneste, at han konsekvent frigjor-
de sig for gamle fordomme og af-
hængigheden af den latinske gramma-
tik og i stedet lyttede sig frem til spro-
gets eget væsen. At det var vidt for-
skelligt fra de almindeligt kendte
sprog, var man naturligvis forlængst
klar over, men der skulle en Klein-
schmidts skarpsindighed til for helt at
gøre rede for dets egenartede system,
— vel nok den første i moderne for-
stand strukturelle sprogbeskrivelse.
En sådan må nødvendigvis danne
grundlaget for en rationel og økono-
misk retskrivning. Det var Klein-
schmidt ganske klar over, og det skyl-
des derfor i første række hans indsigt,
at det grønlandske sprog er blevet be-
friet for en række af de vanskelighe-
der, der har gjort så mange af den
gamle verdens retskrivninger til in-
konsekvense og indviklede systemer,
som det kræver møjsommeligt arbejde
og lang tids skolegang at tilegne sig.
Kleinschmidts retskrivning sluttede
sig snævert til sproget. Det er den dy-
bere årsag til, at den hurtigt vandt
fodfæste — ja af nogle næsten blev
modtaget med begejstring — og har
formået at holde sig praktisk talt ufor-
andret gennem 100 år.
Men intet levende sprog holder sig
uforandret gennem tiderne — og med
udviklingen af en litteratur opstår
yderligere en slags konkurrence mel-
lem bogsproget og det talte sprog. Det
vil ofte betyde en berigelse for begge
parter, men medfører samtidig en
ejendommelig splittelse, så at sige, for-
di det ene opfattes gennem synet, det
andet gennem hørelsen, og — mærke-
ligt nok — synes man at være mere
trofast over for det man ser, end over
for det man hører. Eller har det måske
en dybere menneskelig baggrund? —
Hvordan det end hænger sammen, så
er det utvivlsomt ubehaget ved et nyt
skriftbillede, der giver de største van-
skeligheder ved ændringer i en tilvant
retskrivning, uanset at det daglige ta-
lesprog, som man vil gengive, boltrer
sig frit og utvungent uden at volde be-
svær for forståelsen.
Det fremgår af mange diskussioner
og indlæg, ikke mindst i Atuagagdliu-
tit, gennem de senere år — ikke alene,
at grønlænderne nærer en dyb inter-
esse for deres sprog, men også at de
føler, at det i nogle henseender er lø-
bet fra Kleinschmidts retskrivning.
Det er kun naturligt — ligesom det
også er naturligt, at man overvejer,
som tilfældet er, hvilke veje man kan
gå for igen at knytte sprog og ret-
skrivning snævrere sammen. Og her
kan man næppe gøre noget bedre, end
påny at vende sig til Kleinschmidt og
drage lære af hans sprogforståelse og
fordomsfrie syn. —
Med disse betragtninger vil jeg øn-
ske Atuagagdliutit/Grønlandsposten
tillykke i overbevisning om, at det
endnu i en uoverskuelig årrække
fremover vil bygge videre på det mo-
nument, som grunden blev lagt til for
100 år siden, og som for eftertiden på
enestående måde vil være et middel til
at levendegøre det grønlandske sam-
funds udvikling gennem tiderne.
Erik Holtved.
laves
•••
Blot en teskefuld Nescafé i ko-ppen,
kogende vand på — og De har den vid-
underligste kop -kaffe. Hvilken smag,
hvilken farve, hvilken duft... ja,
Nescafé er 100 pct. ren kaffe.
tog den smager
vidunderligt-
Nescafé titorflngmut alugssautéraK a-
tauslnaa tanglldutdlugo, iniennik Ka-
lagtumik kulgugko — kavfe pitsag-
ssuaa plsavat. mamas, unalo sallpau-
tå, asulo tlvka ... ilame Nescafé kav-
fiuvos akuitdlulnartos.
Det grønlandske sprog
og ATUAGAGDLIUTIT
94